- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
856

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mejdell, Nicolai - Mejdell, Thorvald - meje - Mejemaskiner - mejende - Mejer, Johannes - Mejer, Otto Georg Alexander

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undtages to kortere Rejser 1899 og 1900 til
Paris og London. Hans Arbejder har for det
meste været i Træ og gennemgaaende af meget
dekorativ Karakter. Af hans senere Arbejder
kan nævnes Figurdekorationen til Altertavlen i
Borgund Kirke ved Aalesund samt Altertavlen
til Aalesund Kirke. Han udstillede paa Statens
aarlige Udstilling i Kria 1901.
C. W. Sch.

Mejdell [mæjdəl], Thorvald, norsk
Forstmand, f. paa Ringsaker 21. Septbr 1824, d. 28.
Oktbr 1908, blev Student 1842 og tog
Bjergeksamen 1847. Som Skovbetjent ved Kongsberg
Sølvværk blev han ansat 1848, men studerede
1852—55 med Stipendium Forstvæsen i
Udlandet og tog herunder i Tyskland fuldstændig
Forsteksamen. Til Forstmester udnævntes han
1857 og fungerede som saadan, til han 1874 tog
Afsked. Han betragtedes som en af Norges
dygtigste Forstmænd og skrev forsk. større og
mindre Afh. om Forstvæsen og Matrikulering. Han
var Medlem af den store
Hovedmatrikuleringskommission af 1872 og Æresmedlem af »Den
norske Forstforening«.
(N. W.). Wt. K.

meje, at afskære den modne Sæd med et
dertil indrettet Redskab, hvilket enten kan være et
Haandredskab ell. en Mejemaskine (se
Høstemaskine). Af Haandredskaber har man
Seglen, en krum Kniv med kort Skaft, som føres
med een Haand, ell. Leen, en større, svagt
krummet Kniv paa et længere Skaft, som føres
med begge Hænder; Le med Skaft kaldes
Mejered; dette bruges mest i Nord- og
Mellemeuropa. Mejningen ved Haandkraft kan enten ske
paa den Maade, at Sæden lægges »paa Skaar«,
d. v. s., at den afskaarne Sæd med Mejeredet
føres ud fra den staaende Sæd og lægges i
parallelle Rader paa Stubben med Toppen
udefter, ell. paa den Maade, at Sæden »hugges
imod« ell. »hugges ind«, d. v. s., at den
afskaarne Sæd føres ind imod og lægges op ad
den staaende Sæd. Ved Skaarlægningen er det
ikke nødvendigt for Mejningens Fortsættelse
straks at opbinde den afskaarne Sæd, hvorimod
denne straks maa fjernes, hvis der hugges imod,
for at den næste Mejer skal kunne komme til;
som oftest bindes da Sæden i Neg, med det
samme den borttages. Ved Mejningen imod
bliver Rækkefølgen af Høstfolkene skiftevis en
Mejer og en Fratager ell. Opbinder, medens
Mejerne ved Skaarlægning gaar umiddelbart
efter hverandre. Lang Sæd, altsaa nærmest
Vintersæd, er vanskelig at lægge paa Skaar,
hvorfor den som oftest hugges ind; men iøvrigt er
der i denne Henseende en Del Forskel paa
Landsdelene.

Vaarsæd, som er tvemoden ell. grønblandet
af Kløver ell. andet Udlæg, bliver ofte lagt paa
Skaar. Ved Skaarlægning fremkommer dog mere
Rivning, end naar der hugges ind mod den
staaende Sæd.

Den langt overvejende Del af Sæden bliver
nu maskinmejet og fortrinsvis med selvbindende
Mejemaskiner.
(H. D.-P.) A. C.-n.

Mejemaskiner, se Høstemaskiner.

mejende kalder man en Hests Forbevægelse,
naar den kaster Forhovene udad i St. f. lige
frem. Denne Bevægelse følger alm. med
udaddrejet Albu og indaddrejet Stilling af
Forhovene.
(C. G. B.) O. P.

Mejer, Johannes, dansk Kartograf, f. i
Husum Oktbr 1606, d. smst. Juni 1674. Faderen,
der var Præst, døde allerede 1617 og efterlod
Moderen med 6 Børn i trange Kaar. M., der
var kommet i Huset hos en Morbroder, som
var Herredsfoged, maatte her gøre Nytte ved
at vogte Kvæg. Senere kom han til Kjøbenhavn,
hvor en Farbroder var Præst, og her lagde han
sig efter matematiske og astrologiske Studier.
Efter Fredsslutningen 1629 synes han at have
taget fast Ophold i Husum og at have ernæret
sig ved Undervisning o. l. Syssel; men
samtidig søgte han at tilkæmpe sig en Stilling som
»Matematiker« i 17. Aarh.’s Forstand ɔ: han
var paa een Gang Astrolog, Kalenderudgiver
og Kartograf. Fra 1640 udgav han aarlig en
meget brugt Almanak, og fra Midten af
1630’erne tegnede han en Del Landkort, der vakte
fortjent Opmærksomhed. Forholdene i de
slesvigske Marskegne, særlig Jordernes store
Værdi og lette Overskuelighed samt de kostbare
Inddigninger, som deres Beskyttelse krævede,
havde allerede før M.’s Tid fremkaldt en
empirisk Geodæsi, som han ikke alene tilegnede
sig, men ved store naturlige Anlæg og støttet
til Tyge Brahe’s, Longomontan’s og
Lauremberg’s Arbejder i høj Grad udviklede. 1640—41
kortlagde han Aabenraa Amt og Slistrømmen,
1642 overdrog Christian IV ham at kortlægge
Jyllands Vestkyst fra Varde til Elben, og
senere udstraktes dette Hverv først til
Hertugdømmerne, derpaa til hele Riget. 1647
udnævntes han til kgl. Kartograf, 1650 indsendte han
til Kongen et fortrinligt Danmarks-Kort der
endnu opbevares paa det kgl. Bibliotek, og
1652 udgav han sammen med Brødrene I. og
C. Danckwerth »Landesbeschreibung der zwei
Herzogthümer Schleswig u. Holstein«, et for
sin Tid højst fortjenstfuldt Værk. 1654—55
kortlagdes Jylland, 1655—58 udarbejdedes
»Skaanebogen«, og i Tillid til sin uopslidelige
Arbejdsevne forberedte han Udgivelsen af et
»nordisk Atlas« i 7 Bd, omfattende hele
Norden og de arktiske Egne. Den ulykkelige Krig
og Landets Forarmelse standsede dog dette
Foretagende, og kun en Del af hans Kortudkast
er endnu til. Han var i Besiddelse af en
overlegen Evne til med smaa Midler, uden teknisk
uddannet Medhjælp og i en forbavsende kort
Tid, at levere et efter Datidens Krav
fortrinligt Kort over en Egn, men set fra et
Nutidsstandpunkt er disse Kort selvfølgelig meget
mangelfulde og upaalidelige. Alligevel
betegnede han for sin Tid et stort Fremskridt, og
hans Kort over Hertugdømmerne, de eneste,
der udkom i Trykken, afløstes først 150 Aar
senere af ny og bedre. Derimod er hans hist.
Kort over Nordfrisland, Helgoland m. m., der
særlig har bragt hans Navn ned til vore Dage,
uden Værdi. (Litt.: »Hist. Tidsskr.«, 6. Rk. I).
(P. L.). M. S.

Mejer [ma^iər], Otto Georg Alexander, tysk
protestantisk Kirkeretslærer (1818—93),
habiliterede sig 1842 i Göttingen, hvor han 1847 blev
Prof. 1850 blev han Prof. i Greifswald og Aaret
efter i Rostock; 1874 blev han Prof. og
Gehejmejustitsraad i Göttingen og 1885 Præsident
for Landskonsistoriet i Hannover. Han har
særlig beskæftiget sig med de af Forholdet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0880.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free