Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melilla - Melilotsyre - Melilotus - Melin, Hans Magnus - Melin, Karl Alfred - Melin, Olof Werling - Méline, Félix Jules
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den benyttedes tidligere til Deportationssted
og udfører nu Gedeskind, Æg og Voks.
C. A.
Melilotsyre, Orthohydrocumarsyre,
C6H4OH . C2H4 . CO2H, findes i fri Tilstand ell.
bundet til Cumarin i Melilotus officinalis
(Lægestenkløver); den kan fremstilles af Cumarsyre
ell. af Cumarin ved Indvirkning af
Natriumamalgam og danner lange Naale, som smelter
ved 82—83° og ved 18° opløses i 20 Dele Vand.
Ved Destillation giver M. en Lacton,
Hydrocumarin, C6H4 . C2H4 . CO . O, der danner
tavleformige Krystaller, som lugter af Cumarin.
(O. C.). R. K.
Melilotus, se Stenkløver.
Melin, Hans Magnus, sv. Teolog, f. 14.
Septbr 1805 i Vemmeröf Sogn i Skaane, d. 17.
Novbr 1877 i Lund. 1822 kom han som Student
til Universitetet i Lund og beskæftigede sig her
baade med klass. Filologi og Botanik; ved den
berømte Magdsterpromotion 1829, hvor Tegnér
laurbærkronede Oehlenschläger, var han
magister primus, men i de flg. Aar vendte han sig
fra de gr. Sprogstudier mere og mere til
Teologien; 1834 blev han udnævnt til Docent i bibelsk
Eksegese og 1838 præsteviet. Navnkundig blev
han ved sine »Föreläsninger öfver Jesu
lefverne« (holdte i Efteraarssemestret 1841, udgivne
i 4 Bd 1842—51; 3. Opl. i 2 Bd, 1872), som var
rettede mod D. F. Strauss’ »Leben Jesu«, og
bidrog meget til, at den tyske Forskers
Anskuelser ikke fik nogen synderlig Udbredelse i
Sverige. 1844 udnævntes han da til teol. Adjunkt
ved Univ., 1847 opnaaede han Professoratet i
praktisk Teologi, som han dog straks
ombyttede med en Lærestol i bibelsk Eksegese, og
1865 blev han første teologiske Prof. og
Domprovst; 1866 indvalgtes han som Medlem af det
sv. Akademi. Fra 1861 havde han Sæde i
Bibelkommissionen, men større Betydning end hans
Arbejde her fik den Bibeloversættelse med
forklarende Noter, som han selv udgav: »Den
heliga skrift, i beriktigad öfversättning och med
förklarande anmärkningiar« (1858—65; nyt
forkortet Oplag 1875—78; senere fl. billige
Folkeudgaver). 1841—42 redigerede han sammen med
E. G. Bring »Theologisk Quartalskrift«, og en
Frugt af hans filologiske Lærdom var
»Hand-Lexikon öfver grekiska språket« (2 Bd
1845—53); endelig har han ogsaa udgivet en Overs.
af 2. Del af Goethe’s »Faust« (1872).
H. M.
Melin, Karl Alfred, sv. Digter, f. 11.
Marts 1849, Student 1868, gik derefter
Skolevejen, udgav Doktorafhandlingen »Den tragiska
skulden« (1875) og skrev senere den rent
metriske Undersøgelse »Sonettdiktningen under
det s. k. Stjernbjelmska tidevarvet« (1887). Paa
det Tidspunkt havde han allierede Navn som
en af Sveriges idealistiske Poeter.
»Humleplockningen« (1882) indeholdt en Samling baade fine
og fornøjelige Digte, og »Prinsessan och
svennen« (1885), et arkaiserende Eventyrdigt
bidrog sammen med Oversættelser af »Dikter af
Th. Moore« (s. A.) til at vise, hvad der
skulde komme: »Dikter« (1888). Her findes
smukke fædrelandske Digte og idealistiske
Poemer, men navnlig hans første
»Skärgårdsbilder«, der udkom senere (1891), forøget med
andre muntre og alvorligere Folkelivsbilleder
fra Skærgaarden, melodiske i Rytme og
inderlige i Skildringen.
Hams senere Produktion har samme Finhed
og Idealitet, hans historiske Skuespil »Vid
Breitenfeld« (1893) og det ny Eventyrspil »Snöhvit«
(1897). I hans senere Produktion findes foruden
lyriske Digte et Par Ungdomsbøger »De svarta
vikingarnas saga« (1910) og »Tjuvbandet i
Dägerö skärgård« (1911), foruden forsk. Udvalg
til Ungdomslæsning baade paa Svensk og Tysk.
1898 blev han Medlem af Akademiet.
O. Th.
Melin, Olof Werling, sv. Officer,
Opfinder af et sv. stenografisk System, f. 3. Aug.
1861 i Göteborg. M. lærte i Studietiden
Gabelsberger’s Stenografi og senere Arends’ System,
og udgav en »Lärobok i Gabelsberger’s system
for militäre« samt »Jemförelse mellan
Gabelsberger’s og Arends’ system«. 1892 udgav M. et
nyt sv. Stenografisystem »Förenklad
snabbskrift«, med absolut bogstavelig saavel
Konsonant- som Vokalbetegnelse. M.’s System, der
er fuldstændig uafhængigt af Skrivelinien som
grafisk Hjælpemiddel, er meget enkelt og for
Tiden det mest udbredte i Sverige. Systemets
Organ er »Tidning for svensk snabbskrift«, der
udgaar een Gang om Ugen.
A. W.
Méline [me’lin], Félix Jules, fr.
Statsmand, f. 20. Maj 1838 i Remiremont, blev
Advokat i Paris og deltog som maadeholden
Republikaner i Oppositionen mod Kejserdømmet. 1872
kom han ved et Udfyldningsvalg ind i
Nationalforsamlingen, hvor han sluttede sig til Venstre.
1876 valgtes han til Deputeretkammeret, var
Decbr 1876—Maj 1877 Understatssekretær i
Justitsministeriet, men gjorde sig særlig
bemærket, da han som Ordfører for Toldudvalget
1880—81 optraadte som Talsmand for stærk
Beskyttelse. Febr 1883—Apr. 1885 var han
Landbrugsminister under J. Ferry og fik gennemført
forhøjet Told baade for Sukker, Korn og Kvæg.
Senere var han Formand for den særlige
Agrargruppe, der krævede yderligere Beskyttelse for
Landbruget. Apr. 1888—Novbr 1889 var han
Formand i Deputeretkammeret, blev 1890 Formand
og Ordfører for Toldudvalget og var
Hovedophavsmand til den ny udpræget
protektionistiske Toldlov af 1892. Apr. 1896 overtog han atter
Landbrugsministeriet og tillige Ledelsen af et
moderat republikansk Kabinet, der delvis
støttedes af det monarkistiske Højre, men
bekæmpedes af det kirkefjendske, socialradikale Venstre.
M.’s Uvilje mod radikale Skridt gjorde ham til
bestemt Modstander af Dreyfusprocessens
Revision; efter som dette Spørgsmaal tilspidsede de
politiske Modsætninger, blev Forbundet med
Højre vanskeligere, og ved Valget Maj 1898
blev Venstre saa stærkt, at M. næste Maaned
maatte vige for den radikale Brisson. Hans
saglige og parlamentariske Dygtighed bevarede
ham Stillingen som Leder af de moderate
Oppositionsgrupper, der forenedes til
»Progressisterne«. Ved Præsidentvalget Febr 1899 fik han
279 Stemmer og 1903 gik han over i Senatet,
hvor han kæmpede ivrigt mod Ophævelsen af
Konkordatet, men dog p. Gr. a. sin fremrykkede
Alder og Radikalismens Vækst ikke kom til at
spille nogen Hovedrolle. Han har forfattet et
vægtigt Indlæg for sine statsøkonomiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
