- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
896

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellemtilstanden - Mellemværk - Mellence - Mellin, Gustaf Henrik - Mellit - Mellitsyre - Mellituri - Mellivora - Mellon - Melloni, Macedonio - Melmide - Melmølle - Melnik - Melnikov, Pavel Ivanovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dogmatik bliver det saa udført, at Døden og
Dommen falder fuldkommen sammen. De Fromme
gaar straks ind i Himmelen, og de Ugudelige
til Helvede; Tanken om M. bliver herved
ganske sat til Side. Der er ingen Tvivl om, at det
er en ganske urigtig, ensidig Opfattelse, som
her er udtalt. Den bliver da ogsaa bestridt af
de fleste nyere Kirkelærere, som tværtimod
søger at give M. en særlig Bet. ved at gøre
Udviklingens Begreb gældende over for den. Hvad
der i saa Henseende gøres gældende, er først, at
de forsk. Mennesker ingenlunde er færdige, enten
til Salighed ell. Fortabelse, idet de gaar ud af
Livet, og at det vil være ganske urimeligt at
tillægge Døden, som jo dog kun er en udvortes
Hændelse, en særlig Evne til at fremkalde en
pludselig Modenhed i den ene ell. anden
Retning. Og dernæst henvises der til, at naar
Kristendommen skal være for alle Mennesker, da
maa ogsaa alle faa Lejlighed til at staa over
for dens Tilbud. Der maa da for alle de
Slægter, som ikke her paa Jorden har hørt
Evangeliet, tænkes en videre Udvikling hinsides
Graven. Men denne kan da ogsaa tænkes at
finde Anvendelse paa alle saadanne, som her
ikke p. Gr. a. Omstændighederne har fundet
Lejlighed til at tage et afgørende Parti (se
Nedfart, til de Dødes Rige). Hvorledes M. i
det nærmere skal tænkes, særlig m. H. t.
Forholdet mellem Sjæl og Legeme, er noget, som
ligger ganske ud over menneskelig Forstaaelse.
(Litt.: T. S. Rørdam, »Evig Frelse og evig
Fortabelse« [Kbhvn 1901]).
F. C. K.

Mellemværk kan være enten broderet,
kniplet, hæklet e. l. Det indsys som Pynt
mellem to Stkr Tøj og anvendes hovedsagelig til
Linned.
R. H.

Mellence [’mælæntse], se Melencze.

Mellin, Gustaf Henrik, sv. Præst og
Forf. (1803—76). Med »Blomman på Kinnekulla«
(1829) slog han igennem, og hans senere hist.
Noveller vandt Udbredelse baade i Sverige o. a.
Lande. Som Udgiver af »Vinterblommor« kom
han i 30—40’erne til at spille en litterær Rolle,
idet de fleste Forfattere gerne vilde optræde i
denne Kalender, og ligeledes har hans »Svensk
Panteon« endnu Interesse.
O. Th.

Mellit, se Honningsten.

Mellitsyre, Honningstensyre,
Benzolhexakarbonsyre, C6(CO2H)6. Denne
Syres Aluminiumsalt findes i Naturen som
Honningsten og kan faas af denne ved
Kogning med Ammoniumkarbonat, Fældning af
det derved dannede Ammoniumsalt med
Bariumklorid og Sønderdeling af Bariumsaltet
med Svovlsyre; M. dannes ogsaa ved Iltning af
rensede Trækul med alkalisk
Kallumpermanganat, ligesom den ogsaa opstaar, naar man ved
Elektrolyse af fortyndede Alkalier ell. Syrer
anvender Elektroder af Retortkul. M. danner
silkeglinsende Naale, som er letopløselige i
Vand og i Alkohol; over for Klor, Brom og
koncentrerede uorganiske Syrer er den meget
bestandig; ved Ophedning med Natronkalk
giver den Benzol.
(O. C.). R. K.

Mellituri, se Glykosuri.

Mellivora, se Grævling.

Mellon, C6H3N9, et amorft Stof, som dannes
ved Ophedning af Rhodankvægsølv. Bringes M.
sammen med smeltende Rhodankalium, dannes
Kaliumsaltet af den trebasiske
Mellonbrintesyre, C9H3N13; Kadiumsaltet, K3C9N13,
krystalliserer i silkeglinsende, farveløse Naale,
som er tungopløselige i koldt, letopløselige i
varmt Vand.
(O. C.). R. K.

Melloni [me’l.oni], Macedonio, ital.
Fysiker, f. 11. Apr. 1798 i Parma, d. 11. Aug. 1854
i Nærheden af Neapel. Fra 1824 var M. Prof. i
Fysik ved Univ. i Parma, indtil han p. Gr. a.
sin Deltagelse i Revolutionen 1831 maatte
forlade Landet. Han levede nu dels i Genève, dels
i Paris, sysselsat med videnskabelige Arbejder,
indtil Arago og Humboldt udvirkede, at han
kunde vende tilbage til Italien 1839. Her blev
han Direktør for Konservatoriet for
Kunstindustri i Neapel og Bestyrer af Observatoriet paa
Vesuv, men tabte sine Stillinger ved
Revolutionen 1848 og levede derefter som Privatmand
til sin Død. M. har især foretaget Undersøgelser
af Varmestraaling og naaede ved Anvendelse af
Termosøjler i Forbindelse med Galvanometer
Resultater, der var betydningsfulde for sin Tid.
Han har undersøgt Stoffernes Evne til at lade
Varmiestraaler trænge igennem sig og
Straalernes Svækkelse ved Gennemgangen, og han er
den første, der har paavist Varmestraaling fra
Maanen.
H. M. H.

Melmide, se Ostemider.

Melmølle, se Mølle.

Melnik, By i det sydvestligste Bulgarien,
ligger ved em Biflod til Struma, 370 m o. H.,
har c. 5500 mest gr. Indb. og er Sæde for en
gr. Ærkebiskop.
N. H. J.

Melnikov [’mjelbikåf], Pavel
Ivanovitsch
, russ. Novellist (1819—83). Efter at
have tilendebragt sine Universitetsstudier i
Kazan var M. udset til Prof. i slaviske Sprog; men
p. Gr. a. Kaadhed ved et Studentersold blev
han til Straf sendt som Lærer til Guv. Perm.
Man lod dog hurtig Naade gaa for Ret og
ansatte ham i selve Guvernementsbyen Perm,
hvorfra han atter blev forflyttet til Nizhnij
Novgorod. Her begyndte M. med stor Iver at
studere de russ. Sekters Liv og Historie.
Dertil knyttede sig fra 1847 en ny
Embedsvirksomhed som Redskab til Forfølgelse af Sekterne,
til hvis Udryddelse han havde foreslaaet
strenge Forholdsregler, der vandt Øvrighedens
Bifald; i det hele udviste M. i denne Stilling stor
Haardhed. — Allerede 1839 offentliggjorde M.
en Skitse fra Folkelivet i Ural-Egnene
(»Rejseoptegnelser«), men efter en mislykket Roman
1840 afholdt han sig i 12 Aar fra
Forfattervirksomhed. Fra 1852 optraadte han, i Beg.
pseudonymt, under Navnet Petscherskij,
med en Rk. Fortællinger, som gjorde stor Lykke.
Hans Hovedværker er to store Romaner »V
lěsach« (»I Skovene«, 1872) og »Na gorach«
(»Paa Bjergene«, 1875), hvis Værd beror, ikke
paa den kunstneriske Komposition ell. den
psykologiske Nøjagtighed, men udelukkende paa
den Mængde af Oplysninger om Sekternes Liv,
som de indeholder. Paa Dansk foreligger
Andrej Petschersky (P. Melnikov), »Fra gamle
Dage og andre Fortællinger«, ved W.
Gerstenberg (Kbhvn 1889).
(Hlg. P.). H. C-e.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0920.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free