- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
900

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melpomene - Melrakkasljetta - Melrakke - Melrose (By i Skotland) - Melrose (By i U. S. A.) - Melskrubbe - Melsomvik - Melspinat - Melstaður - Melsted - Melsted, Bogi Thórarensen - Melsted, Henning Finne, von - Melsted, Páll

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Melpomene, en af Muserne. Hun nævnes
særlig som den tragiske Digtnings
Værneguddom, og i Afbildninger bærer hun som Attribut
en tragisk Maske.
H. A. K.

Melrakkasljetta [’mæl.rak.a’sljæt.a] (eller
Sljetta), en 43 km lang og 38 km bred Halvø
paa det nordøstlige Island) mellem Bugterne
Skjálfandi og Thistilfjörður; M. berører med
sin nordligste Spids Rifstangi Polarkredsen.
Mod V. og Ø. begrænses Kysten for det meste
af lave Tuffjælde, men dens nordligste Del og
Halvøens Indre er et fladt Lavland med mange
Søer. Kun Kysterne er beboede, og her findes
bag ved Strandvolde fl. smaa Laguner, og paa
Holme i disse ruger mange Edderfugle, der er
en væsentlig Indtægtskilde for Indbyggerne.
Sælhundefangsten havde før stor Bet., men den
er nu bleven ødelagt af Sælfangere fra Norge
o. a. Lande. P. Gr. a. den nordlige Beliggenhed,
og fordi den grønlandske Drivis ofte lægger sig
op til Kysten, er Klimaet barskt, og Vinteren
temmelig streng og Sommervarmen ringe.
Plantevæksten har derfor et polart Præg og
Dyrelivet ligesaa, Isbjørne kommer ofte med
Isen, og hvide Sneugler, der ellers er sjældne
paa Island, er her hyppige. Nogle Fuglebjerge
findes ved Kysten, men de har dog kun ringe
Bet. for Indb. (Litt.: Th. Thoroddsen,
»Lýsing Islands«, I—II [Kbhvn 1908—11]).
(Th. Th.). B. Th. M.

Melrakke [’mæl-] er det norske Navn for
Hvidræv ell. Polarræv,, canis lagopus. Ordet er
sammensat af Mel, »Sandbanke«, og Rakke,
»Hund, Hanræv«. Melrakkeskind omtales
allerede i Oldnorsk som et værdifuldt
Betalingsmiddel; Dyret røgtes gerne ihjel i sin Hule.
H. F.

Melrose [’melrouz], By i det sydøstlige
Skotland i Roxburgshire, ligger ved Tweed, 7 km
NØ. f. Selkirk, (1921) 4536 Indb., er bekendt for
sine Ruiner af Abbediet M., der
grundlagdes 1136 af Kong David I og var et af de
smukkeste og rigeste Abbedier i hele Skotland. Bedst
bevaret af Ruinerne er det i 15. Aarh. i yngre
got. Stil byggede Kor af Klosterkirken. Under
Højalteret hviler Grev James Douglas, der faldt
i Slaget ved Otterburne 15. Aug. 1388. I
Nærheden ligger det tidligere Kloster
Abbotsford, der ejedes og ombyggedes af Walter
Scott og nu er et Mus., der rummer hans
Manuskripter og Samlinger. (Litt.: Wade, History
of St. Marys Abbey Melrose
[Edinburgh 1861]).
N. H. J.

Melrose [’melrouz], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 12 km N. f. Boston i
Middlesex County, (1910) 15715 Indb.
Gummiindustri og Automobilfabrikation.
N. H. J.

Melskrubbe, se Melbille.

Melsomvik, Stokke Herred, Vestfold Fylke,
et lidet Strandsted i en naturskøn Egn paa
Vestsiden af Tønsbergfjorden, c. 4 km inden for den
befæstede Haaø og et Par km Ø. f. Stokke
Jernbanestation. M., der har en dyb og god om
end noget trang Havn, benyttes for
nærværende som Oplagshavn for en Del af den norske
Marines Fartøjer. Her er Træskibsbyggeri og
Slip samt et Garveri.
(P. N.). M. H.

Melspinat, se Atriplex.

Melstaður [’mæl.’sta.ðør] (Melur), en
Præstegaard i det nordlige Island ved Miðfjord, især
bekendt som Bosted for Arngrimur Jónsson »den
lærde«.
(Th. Th.).

Melsted, Bornholms Nordøstkyst,
Baadehavn, der ligger 1 km SØ. f. Gudhjem og
har 1 à 1 1/2 m Vand. Uden for Havnen ligger
Skær, og tæt Ø. f. Havnen skyder et Rev sig
c. 400 m ud fra Kysten, hvorfor den kun kan
søges af lokalt kendte Folk.
G. F. H.

Melsted, Bogi Thórarensen,
Brodersøn af nedenn. P. M., f. 4. Maj 1860, blev
Student 1882, cand. mag. i Historie 1890. 1893 blev
han ansat som ekstraordinær Assistent i
Rigsarkivet, men opgav senere (1903) denne
Stilling. Han har i en Rk. af Aar været stip.
Arnam.
Ved Siden af alm. historiske Interesser
nærer han særlig Interesse for sin Fødeøs
Historie. Efter at han i en Rk. af Aar havde gjort
Forarbejder til en udførlig Fremstilling deraf, er
der siden 1903 udkommet omtr. 3 Bd af hans
meget udførlige og grundige »Íslendingasaga«,
en efter Kilderne kritisk Fremstilling. Han har
ogsaa udgivet I. Bd af en kortere Fremstilling
(»Handbók«), samt en kort Lærebog (3. Udg.
1914). M. har taget levende Del i Diskussionen
om Islands Politik (var Altingsmand 1893),
Skolevæsen og sociale Forhold, og gjort her paa
mange Punkter et fortjenstfuldt Arbejde. Af
hans forsk. mindre Skr skal særlig nævnes hans
Indlæg i den politiske Diskussion: »önnur
uppgjöf Íslendinga« (1898). Han har udgivet en isl.
Antologi fra 19. Aarh. (Poesi og Prosa):
»Sýnisbók islenzkra bókmenta à 19. öld« [Kbhvn
1891). I 1912 var han Hovedmanden for
Oprettelsen af det ny isl. Litteratursamfund i Kbhvn,
hvis Maal er Udgivelse af ældre og yngre isl.
Skr og nyttige Bøger. Han har hele Tiden været
dets Formand og han redigerer dets Aarsskrift
(Arsrit).
F. J.

Melsted, Henning Finne, von, svensk
Forf. og Jurist, f. i Sthlm 1. Juni 1875,
studerede i Upsala, nedsatte sig som Advokat i Sthlm
og har været Redaktør af »Dagen« og
Maanedsskriftet »Sverige«. Allerede tidlig begyndte han,
først anonymt, senere under Navn en
omfattende Forfattervirksomhed, som faldt meget
godt i Traad med de Synspunkter, der
hævdedes som ny i den Tid; navnlig retter han sine
Skud mod Samfundets Dom over kunstneriske
og erotiske Forhold »Noveller i dialog« (1901),
»Kärleksresan« (1902), »Stormtider« (1903),
»Nød« (1904). I alle disse Smaaromaner saavel
som i hans Skuespil strider han for at give
noget mere end Stil og Meninger; men den
kunstneriske Hensigt svækkes efterhaanden som
han skriver, Sagførervirksomheden tager hans
Tid og faar Indflydelse paa hans
Skribentvirksomhed, og i fl. af hans senere Arbejder
»Kvinnoden«, »Osämja« (1915) er Indtrykket kun som af
interessante Retstilfælde, hvorimod hans
Oppositionslyst og Reformiver har lagt sig for Dagen
i de forsk. Opsatser om Fredssagen,
Afholdssagen o. fl.
O. Th.

Melsted, Páll, isl. Embedsmand og
Politiker, f. 31. Marts 1791, d. 9. Maj 1861, blev
1815 Sysselmand i Mulasyssel, 1835 i
Arnæssyssel og 1849 Amtmand over Vestamtet. M., som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:34:11 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free