Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melon - Melon, Jean François - Melonkaktus - Melontræ - Melophagus - Meloplastik - Melopsittacus - Meloria - Melorm - Melos (Sang) - Melos (græsk Ø) - Meloschisis - Melotenplaster - Melotypi - Melozzo da Forli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Januar i Potter i Formeringsbed med 25° C.
og udplantes midt i Febr i hver Side af Huset
med 1,25 m Afstand, Rankerne trækkes op til
et Espalier af galvaniseret Traad under
Glastaget; Hovedranken studses først, naar den er
naaet op i Espalierets Højde, og Siderankerne,
der fordeles til begge Sider, studses over 3.
Led, de ny Sideskud, der derefter
fremkommer, over 2. Led; overflødige Ranker fjernes.
Temp. holdes paa 23—25° C., og Luften holdes
fugtig ved Sprøjtning, undtagen under
Blomstringen. Frugterne maa saavidt muligt være
ligeligt fordelte over Espalieret. Efterhaanden
som Frugterne tiltager i Størrelse, maa de
understøttes ved Net eller Vidieringe, der ved
Sejlgarn bindes til Espalieret. Ved denne
Kultur vil der kunne haves modne Frugter i Beg.
af Maj.
(L. H.). P. F.
Melon [mö’lå], Jean François, fr.
økonomisk Forf., d. i Paris 24. Jan. 1738. M. var
Advokat i Bordeaux og var virksom for
Oprettelsen af denne Bys videnskabelige Akademi
1712; senere arbejdede han i Paris under
Udenrigsministeren, Kardinal Dubois, blev saa
Sekretær først hos John Law og fra 1720 hos
»Regenten«, efter hvis Død (1723) han trak sig
tilbage til Privatlivet. Ved sin Bog Essai politique
sur le commerce (Rouen 1734, dansk Overs.,
med en Fortale af P. Kofod Ancher, Kbhvn
1759) er M. en af de første merkantilistiske
Forf. i Frankrig.
(K. V. H.). Sv. N.
Melonkaktus, se Melocactus.
Melontræ, se Caricaceæ.
Melophagus [-fa-], se Pupipara.
Meloplastik, de plastiske Operationer,
hvorved der dannes en Kind ved Hudlapper
fra Hals og Tinding ell. sjældnere fra Armen.
(E. A. T.). V. Sch.
Melopsittacus, en Papegøjeslægt, se
Papegøjer.
Meloria [me’låria]. Sandø med Fyrtaarn i
det Liguriske Hav, ligger 6 km ud for Havnen
ved Livorno og er bekendt ved det Søslag, i
hvilket her 1284 Pisanernes Flaade
tilintetgjordes af Genueserne.
C. A.
Melorm, se Melbille.
Melos (gr.), Sang, bruges i den gr.
Litteratur særlig om en Art lyriske Digte, i Reglen
med korte Vers og alvekslende Versemaal, som
fortrinsvis anvendtes af de æoliske Digtere paa
Lesbos og af forsk. doriske Digtere.
H. H. R.
Melos (nu Milo), gr. Ø, en af Kykladerne,
148 km2 stor. Den er opfyldt af Bjerge, og
Jordbunden er vulkansk; der vindes en Del
Svovl. Dens Beboere regnede sig i Oldtiden for
Kolonister fra Lakonien og talte en dorisk
Dialekt. De bevarede deres Uafhængighed indtil
den peloponnesiske Krig, da Athenerne, som
ikke vilde tillade dem at være neutrale,
erobrede Øen, dræbte de fleste voksne Mænd og
solgte Kvinder og Børn som Slaver (416 f. Kr.).
De, som var undkomne, blev senere førte
tilbage af Lysandros, men Øens politiske Bet. var
forbi. Siden Oldtiden er Øen gaaet stærkt
tilbage; den har nu omtr. 5000 Indb. Den største
By er Plaka ved en Bugt paa Nordsiden. I
Nærheden af den laa det antikke Melos, hvor
man 1820 fandt den berømte Afrodite-Statue
(Bd 1, S. 271).
H. H. R.
Meloschisis [-’ski.-], Ansigtsspalte, en
Misdannelse, der fra Overlæben gaar op i skraa
Retning mod Øjet — altsaa uden om Næsen,
medens Hareskaaret gaar op i Næseboret. M.
ligger mellem Overkæbe og Mellemkæbe
(medens Hareskaaret ligger mellem indre og ydre
Mellemkæbe). M. er meget sjælden.
(E. A. T.). V. Sch.
Melotenplaster, en Blanding af Harpiks.
Voks, Talg, Olivenolie, Ammoniakgummi og
pulveriseret Melotenurt, fandt tidl. nogen
Anvendelse i Medicinen som blødgørende og
fordelende Middel, men benyttes nu sjælden.
E. K.
Melotypi, Nodetryk.
Melozzo da Forli [me’låt.so-], egl.
Melozzo degli Ambrosi, ital. Maler af den
umbriske Skole, f. i Forli 1438, d. smst. 1494,
var Elev af Piero della Francesca og under
Paavirkning af den nederlandske Kunst gennem
Justus fra Gent i Urbino. Hans Virksomhed
falder i hans Fødeby, i Rom (1461—72 og
1476—81), i Loreto (1478) og i Urbino
(c. 1473—75[76]). M. optoges i det nylig stiftede Accad. di
S. Luca. M.’s Hovedværk: Freskerne i
Halvkuppelen i Koret i SS. Apostoli i Rom
(»Himmelfarten«, 1472) er efter Korets Ombygning
(1711) kun bevaret os i Fragmenter: i
Kvirinalets Trappehus findes saaledes Christus
omsvævet af Engle og i Stanza capitolare i
Sakristiet i S. Peter en halv Snes Brudstykker
med musicerende og syngende Engle (hvis
Forkortninger af Vasari beundredes som noget
nyt) og fl. Apostelhoveder. Viser M. i disse
Engle en højt udviklet Sans for ædel, fribaaren
Skønhed, giver han i Freskobilledet: »Sixtus IV
overgiver Platina Biblioteket« 1477—80
(Galeriet i Vatikanet) Beviser i lige Grad paa sin
Evne til prægnant Karakteristik af de forsk.
Personer som paa sin overlegne Beherskelse af
Perspektiven; og dette sidste endnu i højere
Grad i Cap. del Tesoro i Domkirken i Loreto,
hvor han i Kuppelen, der er udstyret med rig
ornamental Udsmykning, har malet Profeter og
Engle, sete i stærk Forkortning. Af andre
Værker af M. nævnes i Rom: i S. Marco den hell.
Marcus, i S. Maria sopra Minerva: Christus
som Verdensdommer og i Palazzo Barberini
Portrætter af den for sin Bedepult knælende
Hertug Federigo af Urbino med sin Søn
Guidlobaldo; endvidere i det nævnte Kapel i Loreto:
Christi Indtog i Jerusalem. Uden for Italien
findes 4 Malerier i Olie (af nogle dog tilskrevet
Justus fra Gent), som M. opr. malede sammen
med 3 andre, nu tabte, til Udsmykning af et
Biblioteksværelse i Paladset i Urbino; af disse
er de to komne til Mus. i Berlin (»Dialektik« og
»Astronomi«), medens de to andre (»Retorik«
og »Musik«) findes i National Gallery i London.
Fl. af de M. tillagte Værker tilskrives nu Eleven
Mario Palmezzano. (Litt.: Schmarsow, »M.
da F.« [Berlin og Stuttgart 1886]; O.
Okkonen, »M. d. F.« [Helsingfors 1910]; l’Opera di
grandi artisti ital. M. d. F. Raccolta da C. Picci
[Rom 1912]).
(A. R.). A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
