Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mémoires des antiquaires du Nord - memorabel - Memorandum - memorere - memoria - Memorial - Memphis - Memurubræen - Mena - Mena, Juan de - Menabrea, Luigi Federigo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mémoires des antiquaires du Nord
[me’mwa.r-dez-ãti’kæ.r-dy-’nå.r], arkæol. Tidsskr.,
udgives fra 1840 af det danske
Oldtidsskriftselskab, i Reglen med et Hefte aarlig (til 1923: 13
Bd). Det bringer arkæologiske Afh. væsentlig
bearbejdede efter de i Aarbøgerne indeholdte,
ell. Oversættelser af disse.
H. A. K.
memorabel (lat.), mindeværdig,
mærkværdig; Memorabilier, Mærkværdigheder,
mindeværdige Begivenheder.
Memorandum (lat.), Meddelelse,
Erindringsskrivelse, især i diplomatisk Bet. (se
Memoire); Noterebog; Stambog.
memorere (lat.), erindre, lære udenad.
memoria (lat.), Hukommelse, Erindring; in
memoriam, til Minde om.
Memorial, se Bogholderi, S. 555.
Memphis [’mæmfis], By i Staten Tennessee,
U. S. A., ligger paa den venstre Bred af
Mississippi, over hvilken der fører en 721 m lang
Jernbanebro, paa maleriske Højder
(Chickasaw Bluffs) 15 m over Flodens Højvande. Ved
Foden af Højderne ligger en udstrakt
Esplanade. M. har smukke, brede Gader, en
Bomuldsbørs, Toldhus, fl. Klubhuse og Teatre,
mange Kirker, fl. højere Læreanstalter. Industrien,
især Støberier, Kornmøller, Maskinværksteder,
Vognfabrikker, Fabrikation af Bomuldsolie.
Endnu vigtigere er Handelen. P. Gr. a.
Beliggenheden ved den øvre Ende af det for større
Oceandampere sejlbare Stykke af Mississippi er
M. blevet en af Sydstaternes betydelige
Handelsbyer. Særlig stor Bet. har Bomuldshandelen.
Andre Udførselsgenstande er Mel, Svinekød og
Korn. En elektr. Sporvej fører til
Nationalkirkegaarden med Grave for 14000 Soldater og til
det besøgte Udflugtssted Raleigh. M. er den
største By mellem New Orleans og St Louis.
1920 har M., der er den største By i Staten,
162351 Indb., hvoraf c. 30 % Negre.
N. H. J.
Memurubræen (vestre og østre) i
Jotunheimen danner den sydvestlige Del af det store
Bræparti paa Sydsiden af Glittertind
mellem Gjende og Uladalen-Visdalen.
Fra Memuruboden ved Gjende er en af Turister
meget benyttet vakker Overgang over vestre
Memurubræ og Heilstugubræ til Spiterstulen i
Visdalen. Memurutinderne er en Række
høje, spidse Tinder i Jotunheimen N. f.
Gjendevand. 2363 m. Nær ved ligger den kendte
Turisthytte Memurubu.
(P. N.) M. H.
Mena, se Menes.
Mena [’mæna], Juan de, sp. Digter, f. i
Córdoba 1411, d. i Torrelaguna 1456. Han rejste
i sin Ungdom i Italien og blev der paavirket af
Landets litter. Kultur; siden levede han ved den
kastilianske Konge Johan II’s Hof som hans
Sekretær og Kronist og var meget yndet baade
af Kongen og hans mægtige Minister, D. Alvaro
de Luna, der begge interesserede sig for
Studier og Digtekunst. Ogsaa Markis’en af
Santillana, D. Iñigo Lopez de Mendoza, hvis Navn er
et af de bedste i den Tids sp. Litt., var M.’s
Ven og Beskytter. M., den jævne »Klerk«, ikke
fornem Dilettant som de andre af Samtidens
Forf., nød i det hele en stor Berømmelse endnu
længe efter sin Død; den er imidlertid kun
forstaaelig, naar man anlægger en hist. Maalestok
paa ham. Han satte sig for at efterligne, dels de
store Italienere, dels Oldtidens Klassikere, i den
Hensigt at aabne ny Baner for Spaniens Litt.,
og noget nyt, baade i Sprogform og Stof, bragte
han virkelig ogsaa ind; men i hans Svulst og
pedantiske, lærde Kunstleri mærker man alt
for meget det bevidste Forsæt, og kun i enkelte,
unægtelig smukke Partier, hvor en naturlig
Følelse bryder frem, spores det, at der boede et
virkeligt poetisk Talent i ham. M.’s fordum
beundrede Hovedværk er det allegoriske Digt
El Laberinto, ogsaa kaldet Las Trescientas,
fordi det er i 300 Strofer (saakaldte Versos de arte
mayor, 12-stavelses daktyliske Vers, 8 i hver
Strofe); der har han taget ingen ringere end
Dante til Forbillede. 1. Udg. saa Lyset 1496
(Sevilla); siden er Digtet udgivet mangfoldige
Gange, endog helt ned i 19. Aarh. Det blev
tidlig kommenteret af Hernan Nuñez (Sevilla 1499;
senere fl. Gange udg.) og derefter, med M.’s
øvrige Værker, af Francisco Sanchez el
Brocense (Salamanca 1582). Ogsaa af samlede
Udgaver af M.’s Skr eksisterer adskillige (tidligst
er Sevilla 1528); de indeholder, foruden El
Laberinto, enkelte længere Digte uden
synderligt Værd samt en Del Lyrik, hvoriblandt hist
og her træffes ret gode Ting. I nyere Tid er
El Laberinto udg. af R. Foulché-Delbosc
(Macon 1904), der ogsaa har udg. M.’s Cancionero
i Cancionero castellano del siglo XV, 1 (Nueva
Biblioteca de autores españoles 19. Bd). —
(Litt.: R. Foulché-Delbosc, Étude sur
le Laberinto de J. de M. i Revue hispanique,
IX [1902]).
E. G.
Menabrea [mena’bræa], Luigi
Federigo, ital. General og Statsmand, f. 4. Septbr 1809
i Chambéry, d. 25. Maj 1896. Han indtraadte
1831 i den sardinske Hær, idet han afløste
Cavour som Ingeniørofficer i Fort Bard; var
senere Lærer i Mekanik ved Krigsskolen i Turin
og vandt Ry som en udmærket Matematiker
(skrev 1844—47 Études sur la série de
Lagrange). 1848 sendtes han til Parma og Modena
for at fremme deres Tilslutning til Sardinien,
gjorde siden Tjeneste i Krigsministeriet og var
1848—59 Medlem af Deputeretkammeret, hvor
han hørte til højre Centrum. 1859 førte han som
Generalmajor Ingeniørtropperne ved Palestro
og Solferino, valgte 1860 ved Savojens
Afstaaelse ital. Nationalitet og blev derefter Senator;
brugtes ved Belejringen af Ancona og Gaëta
og blev 1861 Formand for
Fæstningskommissionen. Juni 1861—Febr. 1862 var han
Marineminister (byggede Værfterne ved Spezia) og Decbr
1862—Septbr 1864 Minister for de offentlige
Arbejder; som saadan indledede han
Forhandlingerne med Frankrig om Septemberaftalen. Aug.
1866 sendtes han til Østerrig for at slutte
Freden og bringe Jernkronen tilbage til Italien, og
Oktbr 1867 midt under de Forviklinger, som
Garibaldi’s Tog mod Rom havde fremkaldt, blev
han Første- og Udenrigsminister. Med Kraft
skred han ind mod Garibaldi’s Friskarer og lod
ham selv tiltale, men gjorde samtidig i en Note
til Frankrig Indsigelse mod Pavens verdslige
Magt og hævdede i Trontalen Italiens Ret til
Rom. Ja han standsede endog for en Tid
Betalingen af Renterne for den pavelige Statsgæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
