- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
919

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menedemos - Ménefta - Meneghinit - Menelaos - Menelaos (gr. Matematiker og Astronom) - Menelaos (Ypperstepræst) - Ménelik - mene, mene, tekel, ufarsin - Menéndez Pidal, Ramón

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skole til sin Fødeby, hvorefter den kaldes den
eretriske; han lagde Hovedvægten paa den
eristiske Dialektik, men var dog utvivlsomt
ogsaa paavirket af Platon’s Skole i sin
Opstilling af positive etiske Principper, hvori han
var nær beslægtet med den megariske Skole.
W. N.

Ménefta, d. s. s. Menephtah.

Meneghinit [-gi-], et sort, metalisk Mineral,
bestaar af Bly, Antimon og Svovl (Pb4Sb2S7) og
findes i rombiske Krystaller bl. a. ved Bottino
i Toscana.
(N. V. U.). O. B. B.

Menelaos [gr. -’ne-], en af de berømteste
gr. Sagnfyrster, Søn af Kong Atreus i Mykenai,
Broder til Agamemnon, af Pelopidernes Hus. I
Striden mellem Atreus og hans Broder Thyestes
blev de to Brødre af deres Fader udsendte for
at fange Thyestes. Da en Plan om, at denne
skulde myrdes af Aigistos, var mislykket, og
han i Stedet havde dræbt Atreus og gjort sig
til Herre i Mykenai, flygtede Agamemnon og
M. til Kong Tyndareos i Sparta. M. blev her
gift med hans Datter Helena. I Forvejen havde
Faderen af alle de mange Friere, der, lokkede
af hendes Skønhed, var strømmede til, taget
det Løfte, at de vilde staa den Mand bi, som
maatte blive den foretrukne, saafremt Helena
nogen Sinde skulde blive røvet fra ham. Da
derfor senere den trojanske Kongesøn Paris,
hvem M. gæstfrit havde modtaget i sit Hus,
virkelig bortførte Helena, blev Følgen det store
Tog mod Troja. M., der efter Tyndareos’ Død
var blevet Konge over Lakedaimon og en Del
af Messenien, førte selv 60 Skibe med
peloponnesisk Besætning. Efter at Flaaden var landet
i Troas, gik M. sammem med Odysseus til
Troja for at fordre Helena udleveret, men blev
afvist. I de derefter flg. Kampe skildres han i
Iliaden som en af de tapreste Krigere, stor og
stærk af Vækst, men mildere af Karakter end
Broderen. Han taler ikke meget, men hvad han
siger, er klogt og godt. Hera, Ægteskabets
Beskytterinde, og Athena er hans mægtige
Værnegudinder. Han kæmpede i Tvekamp med Paris
og vilde have dræbt ham, hvis ikke Afrodite
var kommet ham til Hjælp. Ved Forræderi blev
derefter M. saaret af en Trojaner, og Striden,
som efter Forliget skulde have været afgjort
med Tvekampen, begyndte atter. Da senere
Patroklos var faldet, var det M., der sammen
med Meriones frelste Heltens Lig fra at falde i
Fjendehaand. Ogsaa var han sammen med
andre af de Tapreste med i Træhesten, der
omsider bragte Troja Fald.

Efter at Byen var erobret og Helena vundet
tilbage, raadede M. sine Kampfæller til straks
at sejle hjem. Herved kom han i Strid med
Agamemnon, som han ellers plejede at bøje sig
for, idet denne først vilde formilde Guderne
ved Ofringer, og næste Dag sejlede han bort
sammen med Nestor. Rejsen gik heldig, til
han naaede Kap Malea, men herfra blev hans
Skibe af et Stormvejr forslaaede til Kreta og
Ægypten. 8 Aar flakkede M. om, inden det
lykkedes ham at komme hjem. Paa Øen Faros
overrumplede han Havguddommen Proteus og
tvang ham til at spaa sig Fremtiden. Han
erfarede herved sin Broder Agamemnon’s Død
for Morderhaand og fik at vide, at han selv ikke
skulde dø, men efter et langt Liv borttages til
de elysiske Sletter.

Efter at M. endelig var naaet hjem, levede
han lykkeligt. I Ægteskabet med Helena havde
han Datteren Hermione. Hende trolovede ham
med Achilleus’ Søn Neoptolemos, og samtidig
sin Frille søn Megapenthes med en spartansk
Kvinde. Just paa selve Højtidsdagen modtog
han, som det fortælles i Odysseen, Besøg af
Odysseus’ Søn Telemachos, der kom for at søge
Underretning om sin Fader.

M. og Helena nød guddommelig Dyrkelse i
Sparta. I Therapne, ved Spartas sydøstre
Udkant, var en Helligdom, hvor man viste hans
og Helena’s Grav, og hvor der fejredes Lege
til hans Ære. En kendt Marmorgruppe fra 4.
Aarh. f. Kr., en ældre Mand, som løfter en ung
Krigers Lig op fra Jorden, fremstiller vistnok
M. med Patroklos’ Lig.
H. A. K.

Menelaos [gr. -’ne-], gr. Matematiker og
Astronom, levede i Alexandria i 2. Halvdel af
1. Aarh. e. Kr. Han har skrevet et Værk i 6
Bøger om Korders Beregning, som er gaaet
tabt, og et andet i 3 Bøger om sfærisk
Geometri, som er bevaret i arabisk Overs. Dette
sidste indeholder de bekendte til M.’s Navn
knyttede Sætninger: Naar en Trekant ABC’s
Sider AB, BC, CA skæres af en Transversal
henh. i Punkterne F, D, E, er AF/FB, BD/DC, CE/EA
= 1, og den analoge Sætning for den sfæriske
Trekant, hvor der i St f. de forsk. Liniestykker
er sat Korderne til de dobbelte af de tilsvarende
Buer. Der er dog Grund til at antage, at disse
Sætninger er ældre end M.
Chr. C.

Menelaos, græciseret Form af Menahem, en
Jøde, der uden at være af præstelig Slægt
tilkøbte sig Værdigheden som Ypperstepræst af
Antiochos Epifanes 171 f. Kr., og som derfor laa
i Kamp med den afsatte Ypperstepræst Jason.
Hans Indsættelse fik en afgørende Bet. for de
Lovtro, f. Eks. Forf. af Daniel’s Bog, som heri
saa det lovlige Ypperstepræstedømmes Ophør.
10 Aar senere blev han henrettet af Lysias.
J. P.

Ménelik, d. s. s. Menilek.

mene, mene, tekel, ufarsin, den Indskrift,
der viste sig paa Væggen under Kong
Belsazar’s Gæstebud, Dan. 5, 25. Ordene er
aramæiske og betyder: en Mine, én Mine, en Sekel
og Halvminer, men kan ogsaa betyde: talt, talt,
vejet og Stykker. Derfor forklares de saaledes
i V. 26—28: Belsazar’s Dage er talt, han er
vejet og fundet for let, hans Rige brydes i
Stykker af Perserne (hvis Navn ogsaa
høres i farsin). Men tillige har der sikkert
ligget en Bet. i Ordenes Angivelse af Vægt- eller
Møntværdier. Mine er den største babyloniske
Vægt- ell. Møntenhed, Sekel 1/60 ell. 1/50 Del
deraf. Minen hentyder da til den store
Nebukadnesar, Sekelen til Belsazar, Halvminerne til
det medo-persiske Herredømme. Et saadant
mangetydigt Ordspil er karakteristisk
orientalsk.
J. P.

Menéndez Pidal [mæ’nændæþ-pi’dal],
Ramón, sp. Filolog og Litteraturhistoriker, f. i
La Coruña 1869. Han fik en grundig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0943.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free