- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
934

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menken, Gottfried - Menkera - Menn, Barthélémy - Menneskeaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Eremit. Allerede som ung optraadte han
som Biblens Forsvarer over for Prof. Grimm.
Efter i kortere Tid at have virket som Præst
forsk. Steder kom han 1802 til sin Fødeby
Bremen, hvor han virkede til sin Afsked 1825.
M. var en af sin Tids betydeligste Præster i
Tyskland, han stod som en afgjort Modstander
af Rationalismen, men heller ikke af den
kirkelige Ortodoksi var han en Ven; sin aandelige
Paavirkning havde han fra Bengel og Lægen
Samuel Kallenbusch, og navnlig kunde han
ikke finde sig i Kirkelæren om Kristi Lidelse
som Straflidelse. Skønt hørende til den
reformerte Kirke var han meget lidet konfessionel,
men gik altid tilbage til selve Biblen. Hans
Skr er samlede og udgivne i 7 Bd (Bremen
1860) af J. G. Heyse. (Litt.: C. H.
Gildemeister, »Leben u. Wirken des Dr. G. M.«
(Bremen 1861]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Menkera (Menkeré), gl ægypt. Konge,
hvis Navn af Herodot gengives ved Mykerinos,
af Diodor ved Mecherinos. M. hører til det 4.
Dynasti efter Manetho og har vist levet ved
Aar 3000 f. Kr. M. opførte den tredie af de
store Pyramider ved Giseh, som opr. var 66 1/2
m høj (nu 62 m). Længden af Grundlinien er
108 m. I Gravkamret under Pyramiden fandt
Hovard Vyse og Arkitekten Perring 1837 en
Sarkofag af Sten, der gik tabt ved Skibbrud
paa Vejen til England. Derimod reddedes
Laaget af den indre Trækiste, der sammen med
Rester af Mumien ses i British Museum. Paa
Laaget læses Kongens Navn; nøjere
Undersøgelser har imidlertid vist, at det ikke kan være
den opr. Kiste, men at den først er forfærdiget
ved Aar 700 f. Kr., rimeligvis fordi den ældre
Kiste ved en Undersøgelse fandtes ødelagt af
Gravrøvere. M. synes at have efterladt sig et
godt Eftermæle i Ægypten og nævnedes af
Eftertiden som en af Rigets Lovgivere. Amer.
Ægyptologer, især Reisner, har ved
Udgravninger i Nærheden af de store Pyramider
fundet en Del Kunstværker fra M.’s Dage. Smlg.
Mykerinos.
V. S.

Menn, Barthélémy, schweizisk Maler,
f. 1815 i Genève, d. 11. Oktbr 1893 smst. M.
studerede under Diday og Lugardon, i Paris
under Ingres. Hans Kunst viser under dens
Udvikling Paavirkning lige fra L. Robert til Corot.
I Beg. malede han mest Historiebilleder; hans
Bet. som Kunstner ligger dog særlig paa
Landskabsmaleriet, en redelig, sanddru Kunst, sikker
i Tegningen — selv ernærede han sig som
Tegnelærer i Genève —, men især værdifuld
ved dens fine Stemning, i øvrigt ikke synderlig
kendt uden for snævre Kredse, da den sjælden
bragtes frem paa Udstillinger; M.’s høje
Fordringer til Kunsten bevirkede i øvrigt, at han
ødelagde mange af sine Billeder (et enkelt af
hans Arbejder ses i Ráth-Museet i Genève).
Hans Bet. for den yngre Kunstnerskole sættes
meget højt (fra Corot har man den Udtalelse:
Notre maître à tous c’est M.). (Litt.:
Baud-Bovy, Notice sur B. M., peintre et éducatteur
[Genève 1898]; A. Lanicca, »M.« [Strasbourg
1911]).
A. Hk.

Menneskeaber eller antropomorfe
Aber
(Simiidæ) kaldes en ret lille Familie
inden for den gl. Verdens Aber (Simiæ
catarrhinæ
), omfattende Former, der i Bygning og
Ydre staar Mennesket særdeles nær, og som
repræsenterer den i Udviklingsrækken højest
staaende Afdeling af Aberne. Bl.
Familiekaraktererne kan navnlig anføres: Ydre Fortand i
Underkæben bredere end den indre; 1. ægte
Kindtand i Underkæben med 5 Knuder;
Hjørnetænderne meget kraftige, særlig hos
Hannerne lange og spidse. Kindtænderne særdeles
brede med afrundede Kanter og Knuder.
Kæbeposer mangler altid ganske. Som Regel findes
1 ell. 2 Luftsække, størst hos Hannen,
strækkende sig fra Strubehovedet ned over Hals og
Bryst. Sædepuder mangler helt ell. er (hos
Gibbonerne) ganske smaa. Ydre Hale mangler
ganske, men 4—5 rudimentære Halehvirvler
findes altid. Forlemmerne altid meget længere
end Baglemmerne. Neglene ret flade.
Brystkassen meget bred, flad fortil, med bredt
Brystben. Blindtarmen har et lille, pølseformet,
rudimentært Vedhæng. I de fleste
Bygningsforhold staar de i øvrigt Marekattene nærmest;
Forskellighederne beror hovedsagelig paa deres
mere ell. mindre oprejste Gang, idet de gaar
paa Bagfødderne støttende sig paa Hændernes
Knoer ell. med løftede Arme; ved de deraf flg.
Bygningsejendommeligheder naar de megen
Lighed med Mennesket, der blot er blevet
endnu mere udpræget som »Bagbensgænger«. M.
staar i systematisk Henseende Mennesket
overordentlig nær, og skiller sig fra dette navnlig
ved saadanne i og for sig uvigtige Forhold som
den lavere Pande, kraftigere Øjebryn, det mere
udviklede Underansigt med kraftige Kæber og
Tænder, de stærkt udviklede Kamme paa
Hjernekassen, de forholdsvis langt kortere og
mindre kraftigt udviklede Baglemmer, hvis Bagtaa
kan modsættes de andre Fodfingre og den langt
rigeligere udviklede Haarklædning. Deres Føde
er ganske overvejende vegetabilsk, særlig
Frugter, Spirer, Bær o. l. Familien, der indeholder
de største og kraftigste Abeformer, omfatter
i Nutiden kun flg. 4 Slægter.

Gibbonerne (Hylobates), der i mange
Bygningsforhold skiller sig mindst fra
Marekattene, har smaa Sædeknuder, Neglene er
stærkt hvælvede og deres Bækken er langt og
smalt. Deres Kindtænder ligner i ganske særlig
Grad Menneskets og viser, at dette maa afledes
af Former, der i alt Fald har staaet
Gibbonerne meget nær. Bl. M. er de de mindste og
spinkleste. Hovedet er rundt og temmelig lille, med
lidet fremstaaende, smal Næse og store Øjne.
Hjernekassen uden fremstaaende Benkamme.
Det sorte, nøgne Ansigt er haaromkranset,
Panden, Issen og hele det øvrige Legeme tæt
haarklædt, blot Hændernes og Føddernes Underside
nøgen. Halsen ret lang og bevægelig. Kroppen
kort og bred; Forlemmerne ganske
uforholdsmæssigt lange og tynde med lange og smalle
Hænder, der har veludviklet Tommel; naar
Dyret staar oprejst, naar Fingerspidserne,
skønt Baglemmerne er ret lange, helt ned til
Fodsaalen. Det er klatrende Former, der med
stor Hurtighed og Sikkerhed færdes i
Træernes Kroner og i Bambusskovene, idet de,
hængende i Armene, svinger sig fra Gren til Gren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0958.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free