Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merkantilisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pengemængde, desto slørre Rigdom; 2) Kilden til
Berigelse med Møntmetaller er, foruden
indenlandsk Grubedrift, Udenrigshandel; 3) denne
Handel er desto fordelagtigere, jo flere Varer
Udlandet køber, og jo færre Varer der
indføres: »Bedre at betale en Vare med to Dalere,
der bliver i Landet, end med een, der gaar ud
af det«, thi deraf affødes en gunstig
Handelsbalance; 4) der maa tilstræbes at udføre
Fabrikata og for disse tilbytte sig Raastoffer, da
Forarbejdelsen inden for Landets Grænser giver
en saa meget større Befolkning Beskæftigelse;
Udførsel af Raastoffer bør derfor nemmes; 5)
Ind- og Udførsel bør formidles ved Landets
egne Købmænd og i dets egne Skibe; 6) det maa
være en Statsopgave at træffe Forholdsregler,
tjenlige til at øge Befolkningens Vækst for
derigennem at skabe større Tilgang paa
Arbejdskraft og et udvidet hjemligt Marked: jo tættere
Befolkning, desto større økonomisk Blomstring;
7) for at opnaa den størst mulige
Uafhængighed af fremmede Lande er det af væsentlig
Bet. at besidde Kolonier, der kan afgive
Raastoffer og Varer, det egne Land ikke kan
producere, samtidig med at dette derved udvider
sit Marked og befordrer sin Skibsfart; 8) for at
opnaa alle disse Formaal maa Staten
planmæssig og med fast Haand gribe regulerende,
kontrolerende og støttende ind i Erhvervs- og
Næringslivet i alle dets Former.
Det, der i særlig Grad præger den
merkantilistiske Tankegang, er den overdrevne Vægt,
der lægges paa Beholdningen af ædle Metaller.
Denne for M. ejendommelige Overvurdering af
Pengenes Bet. er fremgaaet ved Iagttagelse af
Virkningen af den stærke Forøgelse i Europas
Pengeforraad, som var indtraadt efter
Amerikas Opdagelse. Metalstrømmen fandt først Vej
til Spanien og gjorde for en Tid dette Land til
Europas rigeste og mægtigste Stat, og herfra
spredte den sig gennem Handelen til de øvrige
europæiske Lande. Man misforstod imidlertid
Aarsagssammenhængen hermed. Spaniens
voksende Rigdom stammede simpelt hen fra den
store Fortjeneste, hvormed det erhvervede
Metal kunde afsættes til andre Lande. Prisen paa
Sølv var paa dette Tidspunkt meget høj i
Europa, og Driften af de rige amerikanske
Sølvminer var i høj Grad lønnende. Det var dog
ikke ganske ubegrundet, at Interessen under de
daværende Forhold særlig knyttede sig til de
ædle Metaller. I de fleste Lande herskede endnu
den fra Middelalderen overleverede
Naturaløkonomi, og saa længe dette System var
raadende, var man i det væsentlige udelukket fra
at opnaa de Fordele, som Arbejdsdelingens
Gennemførelse vilde bringe. Nu løstes
imidlertid med Pengeøkonomiens Fremtrængen de
bundne Kræfter, og med den voksende Handel
indlededes den Omorganisering af Samfundet
efter Arbejdsdelingens Princip som er fortsat
indtil Nutiden og stadig fortsættes.
Erkendelsen heraf lader sig imidlertid ikke
almindeliggøre derhen, at en Pengeforøgelse altid
afsætter saadanne heldbringende Virkninger. Øges
Pengemængden ud over, hvad der under de
givne Forhold tiltrænges, er den naturligste
Brug, som kan gøres af det overskydende, at
udføre og ombytte det mod mere nyttige Ting.
At hindre dette, er unaturligt og i Længden
ogsaa umuligt. Øges Pengemængden, vil
Pengenes Værdi falde i Forhold til andre Varer, og
Pengene vil da efterhaanden søge ud af
Landet derhen, hvor der hersker Knaphed, og hvor
deres Værdi følgelig er højere.
Det fornemste Middel, som de merkantilistiske
Statsmænd gjorde Brug af, var en stærk
Indgriben i den udenlandske Omsætning. Man
forbød Udførsel af ædle Metaller, hemmede
Indførsel af fremmede Varer ved høje
Toldafgifter eller ligefremme Indførselsforbud og
søgte desuden ved alskens Privilegier som
Skattefrihed, Laan, Monopoler m. v. at
fremme Udviklingen af en indenlandsk
Industri, der ikke blot kunde tilfredsstille det
hjemlige Behov, men ogsaa vinde Indpas paa
det udenlandske Marked. Gennem
Udførselstold vanskeliggjorde man Udførselen af
Raastoffer og Korn og skaffede herigennem
Industrien billige Raavarer og en lav Arbejdsløn.
Eksporten af færdige Varer befordredes ved
Udførselspræmier, og Afsætningen lettedes ved
Afslutning af Handelstraktater og Anskaffelse
af Kolonier, paa hvis Forsyning Moderlandet
fik Monopol, og som i Alm. udnyttedes gennem
store statsunderstøttede Handelskompagnier.
Tidligst udviklede M. sig i England. Fra
Slutn. af 14, og gennem 15. Aarh. søgte
Englands Lovgivning planmæssig at fortrænge
fremmede Købmænd og hæve den nationale
Skibsfart, ligesom der oprettedes Stabelpladser for
engelske Varer i Udlandet. Fra Midten af 16.
Aarh. begynder M. her at udformes i Skr, alle
af handelspolitisk Indhold. Dets Blomstring i
England falder i 17. Aarh. og betegnes ved
Forfattere som Thomas Mun (Englands treasure
by forraign trade, der udkom efter Forf.’s Død
1664) og Josiah Child. Med langt friere Blik,
men endnu paa M.’s Grund, fremtræder noget
senere Sir William Petty (1623—87) og Sir
Dudley North med hans mærkelige Discourse
upon trade (1691). — I Frankrig havde Jean
Bodin i sit Skrift De la République (1576)
betegnet Pengeomløbet som Statens Nerveliv, idet
han skarpt iagttog den ved den umaadelige
Tilstrømning af Møntmetal fra Amerika bevirkede
Prisrevolution i 16. Aarh.’s Europa. I
Montchrétien’s Traicté de l’Oekonomie politique (1615)
anbefales Udvikling af Skibsfarten, Erhvervelse
af Kolonier og fremmede Købmænds Udvisning
af Landet. Sully (1560—1641) befandt sig i god
Overensstemmelse med sin Samtid, naar han
strengt undertrykkede Udførselen af ædle
Metaller og stængte for Indførselen af udenlandske
Luksusvarer. Ogsaa Melon med sin Lære om
Handelen og John Law ved sine
finansteoretiske Afhandlinger og sin centralistiske
Finanspolitik tilhører denne Retning. — I Spanien og
Holland findes fremragende teoretiske
Repræsentanter for M.’s Lære, og disse Landes
Politik, ydre som indre, falder Aarhundreder
igennem helt ind under dens Praksis. — I Tyskland,
der territorialt var opløst i talrige Smaastater,
kom M. ikke saaledes til Gennembrud som i de
foran nævnte Lande. Først da Systemet i disse
var i Tilbagegang, naaede det her frem, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
