Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merlet, Gustave - Merlin - Merlin, Antoine Christophe - Merlin, Philippe Antoine - Merlinússpá - Merliton - Merlon - Merluccius - Merløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Merlet [mær’læ], Gustave, fr.
Litteraturhistoriker (1828—91), var en anset Skolemand
og Litteraturhistorielærer og skrev i forsk.
Blade og Tidsskr Litterærkritik, samlet i:
Réalistes et fantaisistes (1861), Portraits d’hier et
d’aujourd’hui (1863), Causeries sur les femmes
et les livres (1865), Hommes et livres (1869)
o. fl. Desuden har han, foruden Antologier og
Klassikersamlinger, udgivet: Saint-Évremond
(1870), Origines de la littérature française du
XI au XIX siècle (2 Bd, 1873), Tableau de la
littérature française de 1800 à 1815 (3 Bd,
1877—84), Études littéraires sur la chanson de
Roland, Joinville, Montaigne, Pascal, La Fontaine
etc. (1882) o. s. v.
S. Ms.
Merlin [eng. ’mə.£in, fr. mær’læ] (walis.
Merddin, Myrdhin), Troldmand i Wales, der
skal have levet samtidig med Angelsachsernes
Indvandring. Allerede i den ældste Kilde,
Nennius’ Briterhistorie fra 9. Aarh., er Opfattelsen
af ham helt sagnagtig. Han skulde som
faderløst Barn have været ofret for at sikre
Grundvolden af Kongens Borg, men blev frelst ved
at aabenbare Kong Vortigern den Fare, der
truede hans Rige. Da senere 1135 Galfred af
Monmouth samlede de walisiske Sagn til sin
Historia regum Britanniæ, stod Digtningen om
M. i højeste Blomstring: han er Barn af en
Djævel og en Nonne, er Stjernetyder og kan
udrette de sælsomste Ting med sin Trolddom,
f. Eks. Flytningen af det berømte Stonehenge
fra Irland til Salisbury-Sletten, og ikke mindst
lader han sin Trolddomskunst komme Kong
Arthur til gode. Af Digterværker under M.’s
Navn er det mest kendte »M.’s Spaadom« (om
Englands Fremtid; oversat bl. a. paa Islandsk
c. 1200). Senere Bearbejdelser ell. Nydigtninger
af Sagnene er Vita Merlini c. 1220 og Roman
de M., et vidtløftigt fr. Digt af Normannen
Robert de Morron, hvor han stilles i Forbindelse
med den hellige Graal; han finder her sin Død,
da hans Elskede, Viviana, har lært ham hans
Trolddom af og lader en tæt Tjørnehæk vokse
op omkr. ham. (Litt.: San Marte, »Die
Sagen von M.« [1853]; V. Rydberg,
»Astrologien och M.« [»Nordisk Tidskrift«, 1881]).
(A. O.). H. El.
Merlin [mær’læ], Antoine Christophe,
kaldet M. de Thionville, fr. Politiker, f.
13. Septbr 1762, d. 14. Septbr 1833. Han tog
jur. Eksamen 1788 og droges ved de flg.
Begivenheder ind i Politikken. 1790 valgtes han til
den lovgivende Forsamling, 1792 til Konventet.
Han sluttede sig her til dem, der krævede
Kongens Død, men han var ved en Sendelse i
Provinsen hindret i at være til Stede ved
Domfældelsen. Han gik dog til sidst mod
Robespierre og sluttede sig ved dennes Fald til det
sejrende maadeholdne Parti. Ogsaa af de 500’s
Raad blev han Medlem; men da Napoleon tog
Magten, trak han sig tilbage til Privatlivet.
(Litt.: Jean Regnaud, M. de Thionville
[Paris 1860]).
P. M.
Merlin [mær’læ], Philippe Antoine,
Greve af, kaldet M. de Douai, fr. Politiker,
f. 30. Oktbr 1754, d. 26. Decbr 1838. Han
opdroges som Jurist og viste tidlig megen
Dygtighed i sit Fag. 1789 blev han Medlem af
Nationalforsamlingen, hvor han sluttede sig til
venstre Fløj og arbejdede ivrig for
Afskaffelsen af de adelige og gejstlige Forrettigheder.
1792 blev han Medlem af Konventet, hvor han
stemte for Kongens Henrettelse. Siden vendte
han sig mod Robespierre og blev efter dennes
Fald selv Medlem af Velfærdskomiteen. I
Direktoriets Tid blev han Justitsminister og
derpaa efter 18. Fructidor-Kuppet Medlem af
Direktoriet. Ved den paafølgende 30.
Prairial-Omvæltning fjernedes han derimod. Da
Napoleon fik Magten, sluttede han sig til ham; han
opnaaede høje jur. Poster og udnævntes 1810
til Greve. Restaurationen tvang ham til at gaa
i Landflygtighed, og først 1830 kunde han
vende tilbage til Frankrig. Han har skrevet:
Rapport et projet de code des délits et des peines
(1795) og Recueil alphabétique des questions
de droit (4. Udg. 1827—28, 8 Bd); desuden har
han medarbejdet ved Repertoire universel de
jurisprudence (1807) og alene besørget 5. Udg.
(18 Bd, 1827—28).
P. M.
Merlinússpá [’mærliniu.s’spa.] kaldes en
versificeret islandsk Overs. af Prophetia Merlini af
Gunnlaugr Leifsson (s. d.). Den findes i
Hauksbók.
F. J.
Merliton, et tidligere som Smørfarvemiddel
benyttet gult Farvestof, der faas af Calendula
officinalis.
K. M.
Merlon [mær’lå] (fr.) er den Del af et
Jordbrystværn, som ligger mellem to paa
hinanden flg. Skydeskaar.
Sch. P.
Merluccius, se Torsk.
Merløse, Herred, det sydvestligste og et
af de største i Holbæk Amt, omgives mod NØ.,
N. og V. af Bramsnæs Bugt, Holbæk Fjord,
Tudse og Løve Herred), mod S. af Sorø Amt
(Alsted og Ringsted Herreder) og mod Ø. af
Kbhvn’s Amt (Voldborg Herred), mod hvilket
sidste Elverdams Aa danner Grænsen.
Sydgrænsen er meget uregelmæssig, da Sorø Amt
(Stenmagle Sogn) strækker sig langt op i
Herredet. Dets største Udstrækning i Ø.—V. er c.
26 og i S.—N. c. 23 km. Bortset fra den i
Herredet liggende Købstad, Holbæk, samt det i
Købstaden 1918 indlemmede M. Sogn var hele
Arealet 1921: 341,1 km2 med 4122 Gaarde og Huse
og 18977 Indb. (1901: 16891, 1850: 14580, 1801:
9272), ell. c. 56 pr km2. Overfladen er for det
meste højtliggende og bakket, især i Midten,
hvor der V. f. Tølløse findes et udstrakt og
meget fremtrædende Højdeparti med Toppe
paa omkr. 100 m (Mørkemosebjerg 105 m); kun
mod N. langs Kysten er der helt lave
Strækninger; mod SV. langs Aamosen, som for en
stor Del ligger i Herredet, er der side,
sumpede Enge. Jorderne er i det hele gode, for
største Delen lerede og lermuldede, dog ogsaa
en Del sandmuldede og sandede. En Del af
Sydgrænsen dannes af Halleby Aa, der
gennemløber Herredets sydvestlige Del. Betydelige
Skovstrækninger er fordelte over hele
Herredet. M. H. t. Frugtbarheden hører det til
Amtets bedre Herreder, idet der i Gennemsnit
gaar noget over 6 ha paa 1 Td. Hartkorn, og
det samlede Hartkorn var 1905 5137 Tdr. Af
Arealet var 1919 29035 ha Ager, Eng og Have,
1072 ha Tørvemose, 2734 ha Skov og 154 ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
