Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metalamoniakforbindelser - Metalbaand - Metalbearbejdelse - Métal d'Alger - Metaldehyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kendte hypotetiske Koboltiklorid CoCl3 aflede
fl. Forbindelser, der alle kendes, f. Eks.
Forbindelsen CoCl36NH3,
Hexaminkoboltiklorid (Luteokoboltklorid), der har
Konstitutionsformlen [Co(NH3)6]Cl3 og vandig
Opløsning er dissocieret i Ionerne [Co(NH3)6]+++
og 3Cl÷, og Forbindelsen CoCl3,5NH3,
Kloropentamminkoboltiklorid
(Kloropurpureoklorid), der har
Konstitutionsformlen [Co(Cl)(NH3)5]Cl2 og i vandig
Opløsning er dissocieret i Ionerne [Co(Cl)(NH3)5]++
og 2Cl÷, saaledes at altsaa kun de to
Kloratomer er ioniseret fra, endvidere Forbindelsen
CoCl3,4NH3,
Diklorotetramminkoboltiklorid (Praseoklorid og
Violeoklorid), der har Konstitutionsformlen
[Co(Cl)2(NH3)4]Cl og i vandig Opløsning er
dissocieret i Ionerne [Co(Cl)2(NH3)4]+ og Cl÷,
saaledes at altsaa kun eet Kloratom er
fradissocieret. Man kender ikke alene de nævnte
Klorforbindelser, men ogsaa Forbindelser med
andre Syrerester, saaledes f. Eks.
Nitroamminkoboltiforbindelserne:
[Co(NH3)6](NO2)3. → [Co(NH3)6]+++ + 3NO2÷
[Co(NH3)5(NO2)(NO2)2 → Co(NH3)5(NO2)]++ +
2NO2÷
[Co(NH3)4(NO2)2](NO2) → [Co(NH3)4(NO2)2]+ +
NO2÷
[Co(NH3)3(NO2)3] (udissocieret)
[Co(NH3)2(NO2)4]K → [Co(NH3)2(NO2)4]÷ + K+
[Co(NH3(NO2)5]K2 → [Co(NH3)(NO2)5]÷÷ + 2K+
[Co(NO2)6]K3 → [Co(NO2)6]÷÷÷+3K+
Som man ser, er det Antal Atomgrupper,
Koboltatomet har knyttet til sig i den komplekse
Ion, i den »inderste Sfære«, i alle Tilfælde 6;
man siger derfor, at Koboltatomet har
Koordination stallet 6; Koordinationstallet
angiver altsaa det Antal Atomer ell.
Atomgrupper, der er knyttet saaledes til
Centralatomet, at de i vandig Opløsning ikke kan
fradissocieres som Ioner. Disse Atomgrupper
behøver ikke alene at være NH3 ell. Syrerester,
men kan ogsaa være f. Eks. Vandmolekyler;
saaledes kendes Forbindelser, som [Co(NH3)5
H2O]Cl3,
Aquopentamminkoboltiklorid (Roseokoboltklorid); [Co(NH3)4
(H2O)2]Br3,
Diaquotetramminkoboltibromid, [Co(NH3)3(H2O)3]Cl3,
Triaquotriamminkoboltiklorid; der alle i
vandig Opløsning dissocieres til den komplekse
Ion, der staar i den firkantede Parentes. Krom
danner, som nævnt, tilsvarende
Ammoniakforbindelser, og ogsaa for Kromets Vedk. kendes
Forbindelser, hvor (NH3) Grupperne er
erstattede med Vandmolekyle, saaledes kendes to
Kromiklorider (s. d.) [Cr(H2O)6Cl3 og
[Cr(H2O)4Cl2]Cl.
Af Platin kendes to Rækker
Ammoniakforbindelser,
Platoammoniakforbindelserne, hvor Platinet har Valensen 2 og
Koordinationstallet 4, og
Platinammoniakforbindelserne, hvor Platinet har
Valensen 4 og Koordinationstallet 6. Til første
Række hører Forbindelser som
Tetramminplatoklorid [Pt(NH3)4]Cl2,
Klorotriamminplatoklorid [Pt(NH3)3Cl]Cl og
mange andre.
Af Forbindelser, hørende fil anden Række,
er f. Eks. Hexaminplatinklorid
[Pt(NH3)6]Cl4,
Diklortetramminplatinklorid [Pt(NH3)4Cl2]Cl4 o. m. a. Af
Kobberammoniakforbindelser nævnes
Kupritetramminsulfat [Cu(NH3)4]SO4,
H2O, hvor Kobber har Koordinationstallet 4.
M. M-r.
Metalbaand, se Metaltraad.
Metalbearbejdelse (Metalteknik), den
Del af den mek. Teknologi, der omhandler alle
de Operationer, ved hvilke et Metal bringes til
en bestemt Form, ved hvilke en Metalgenstands
Form forandres, og ved hvilke dens Overflade
forskønnes. Alt efter den Vej, man gaar,
benævner man M. mekanisk ell. kemisk.
Den mekaniske M. indbefatter de forsk.
Formgivningsprocesser, hvor der sker en
Forskydning af Materialets Dele ad mek. Vej, f.
Eks. ved Hamring (Smedning er specielt
Hamring i varm Tilstand), Valsning, Trækning til
Traad, Optrykning, Stamzning, Prægning,
Presning, Bøjning og Bertling; endvidere de
Processer, hvor visse Dele af Emnet fjernes ved
skærende Værktøjer, f. Eks. Savning, Høvling,
Drejning, Stikning, Fræsning, Boring,
Udhugning, Filing, Skrabning, Klipning, Slibning og
Polering. Støbning henregnes oftest ogsaa til
den mek. M., ligeledes de talrige Processer,
hvorved adskilte Dele forbindes til et Hele,
som Svejsning, Lodning, Sammenfalsning o. l.
Den kemiske M. indskrænker sig navnlig
til Arbejder paa Metallets Overflade, hvorved
denne lider en kem. Forandring; hertil hører
Ætsning, Bejdsning, Gulbrænding af Messing,
Farvning af Guld, Hvidkogning af Sølv,
Brunering af Jern og Staal, Lodning. Metallernes
Overdragning med andre Metaller saasom ved
Forgyldning, Forsølvning, Fornikling,
Fortinning, Forzinkning og Forkobring regnes ogsaa
hertil, ja endog Emaillering, uagtet der ved
denne ikke foregaar nogen kem. Forandring af
Metallets Overflade. (Litt.: H. J.
Hannover, »Mekanisk Teknologi«; A. Ledebur,
»Mechanisch-metallurgische Technologie«; K.
Karmarsch, »Handbuch der mechanischen
Technologie«.
(F. W.). Carl J.
Métal d’Alger [me’tal-d-al’зe], hvid
Metallegering: af c. 95 % Tin og 5 % Kobber,
hvortil kan være sat lidt Vismut ell. Antimon. M.
d’A. er tinlignende, men af større Haardhed
end Tin og antager og beholder bedre Politur
end dette, ligesom det ogsaa er klangfuldere;
brugtes tidligere til Bordservice o. l., men er
nu sjældnere efter den alm. Indførelse af
Nysølv o. l. til saadanne Genstande.
(F. W.). Carl J.
Metaldehyd (C2H4O)3, en fast Modifikation
af Aldehyd, polymer med denne og muligvis
isomer med Paraldehyd. M. udskilles, naar man
under Afkøling i en Kuldeblanding leder et
Spor af Klorbrinte ell. Svovlsyrling til Aldehyd,
og danner Naale ell. Prismer, som er
uopløselige i Vand, letopløselige i varm Alkohol eller
Æter, og som sublimerer ved 112—115° under
delvis Spaltning i Aldehyd. Ophedet i
tilsmeltede Rør spaltes M. fuldstændig til Aldehyd,
C2H4O.
(O. C.). R. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
