Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metaltraad - Metaltraadslamper - Metaltræer - Metameri (se Segmentering) - Metameri (se Isomeri) - Metammeh - metamorfiske Dannelser - Metamorfopsi - Metamorfose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angives i mm og i England og Nordamerika
ved Lærenumre, benyttes Mikrometerskruer (s.
d. samt under Artiklen Jerntraad).
Kvantitativt maales M. som Regel i Handel og
Vandel efter Vægtangivelse, idet Forholdet mellem
Traadens Længde maalt i m og dens Vægt i
kg er angivet ved Formlen m/kg = 1000/Q X Δ, hvor
Q betegner Traadens Tværsnitsareal i mm2 og
Δ Materialets Vægtfylde. Foruden til direkte
Anvendelse i mangfoldige Øjemed, saasom
Bindetraad, Hegntraad, elektriske Ledninger m.
fl. anvendes M. som Emne for Fabrikation af
en hel Række Traadvarer, saasom Staaltov,
Søm, Skruer, Stifter, Fodstaal, Naale,
Brilletraad, Drevstaal, Møbelfjedre, Kæder, Traadvæv
m. fl. En særlig Gren af Traadindustrien
danner den saakaldte leoniske Industri, som
fremstiller det til Guldtrækkerarbejde benyttede
Traadspind, der bestaar af en Kerne af
Bomulds- ell. Silketraad omspunden med forgyldt
ell. forsølvet Fladkobbertraad.
M. fremstilledes allerede i Oldtiden ved
Hamring og Filing, i den sidste Halvdel af 14. Aarh.
skal en Nürnberger, Rudolf, have fundet paa at
fremstille M. paa en Haandtrækkebænk, men
allerede 1351 omtales Traadtrækkere og
Traadmøllere i Augsburg, og 1370 havde Nürnberg
et Hammerværk til Traadfabrikation af alle
Metaller. Sølv- og Guldtraadindustrien er
opkommet i Frankrig, kom 1570 ved Tournier til
Nürnberg, hvor den fik og endnu har en stor
Bet. Til England kommer Traadtrækningen i
15. Aarh. Valsning af Traad indføres i 19. Aarh.
I Danmark indførtes Traadfabrikationen 1898
ved Grundlæggelsen af Akts. Nordiske Kabel- og
Traadfabrikker i Kbhvn og Middelfart, hvis
Aarsproduktion af Traad andrager c. 22000 t.
I Norge indførtes Traadtrækningsindustrien
omkr. 1870, men Fund af gl. Trækkejern i
Tröndelagen tyder paa, at Traadtrækning har
været kendt og anvendt tidligere som
Husindustri. I Øjeblikket findes Traadtrækkerier i Kria,
Bergen, Trondhjem, Stavanger, Larvik,
Mandal, Tønsberg, Drammen, Vardal, og den
samlede norske Produktion af M. andrager c.
15000 t.
H. Pade.
Metaltraadslamper, se elektrisk Lys,
S. 30 ff.
Metaltræer kaldes Krystallisationer af
Metaller tilnærmelsesvis i Form af Buske eller
Træer, som fremkommer, naar de bringes til
at udskille sig af deres Opløsninger ved, at der
i disse indføres et andet, mere elektropositivt
Metal. Ved at stikke en Zinkstang ned i en
Blyopløsning kan man faa et Blytræ, i en
Sølvopløsning et Sølvtræ (arbor Dianæ). Dannelsen
af M. var ikke uden Bet. for visse alkymistiske
Spekulationer.
(F. W.). Carl J.
Metameri, se Segmentering.
Metameri, se Isomeri.
Metammeh, 1) Metama, d. s. s.
Gallabat (s. d.). 2) By i Nubien, ligger 250 km NØ.
f. Kartum ved venstre Bred af Nilen lige over
for Chendi. Den temmelig anselige, men triste
By, hvor ikke et Træ skygger over Lerhusene,
er Udgangspunktet for Karavanvejen gennem
Bajuda-Ørkenen ad Vadi Mokattam.
C. A.
metamorfiske Dannelser kaldes i Geologien
saadanne, som har været udsatte for
Metamorfose; specielt bruges Navnet om de
krystallinske Skifre.
(N. V. U.). O. B. B.
Metamorfopsi (gr.) kaldes det Symptom ved
visse Øjensygdomme, at rette Linier
forekommer den Syge krummede, i Reglen tæt ved det
Punkt, der fikseres. Det skyldes en Betændelse
ell. Blødning i Nethinden, hvorved dennes Form
forandres, idet der dannes en Fremhvælvning
paa det sygeSted.
G. N.
Metamorfose (gr. μεταμόρφωσις),
»Forvandling«, var et Hovedmotiv i mange af den
klassiske Oldtids Sagn og Myter. Efter gr. Digteres,
især Nikandros* og Parthenios’ Forbillede
bearbejdede den rom. Digter Ovid et stort Antal
saadanne Sagn til et sammenhængende
Digterværk (»Metamorphoses«, i 15 Sange),
begyndende med Chaos og endende med Cæsar’s
Forvandling til en Stjerne.
C. B.
I Geologi og Mineralogi betegnes ved
M. dyberegaaende Forandringer, som
Bjergarter og Mineraler har lidt som Følge af, at de
efter deres Dannelse er komne under helt
andre Forhold, der ikke har tilladt Bevarelsen
af den opr. Beskaffenhed. Til M. i videste
Forstand regnes saaledes: 1) De Omdannelser, der
sker i de øvre Jordlag under Indvirkning af det
fra Jordoverfladen nedsivende Vand (alm.
hydrokemisk M., se Forvitring). 2)
Omdannelser, som skyldes den kem. Paavirkning
af vulkanske Dampudviklinger
(pneumatolytisk M.); herhen hører f. Eks. Dannelsen
af Alunsten o. a. Sulfater ved svovlholdige
vulkanske Dampes Virkning paa Bjergarterne;
endvidere de Omdannelser, der frembringes af
bor- og fluorholdige Ekshalationer og oftest
optræder i Forbindelse med Kontaktmetamorfose
(s. d.). 3) Omdannelser, der skyldes varme
Kilder, hvis Vand gennemsiver den paagældende
Bjergart (termal M.). 4) Omdannelser, der
fremkaldes af brændbare Jordlag, naar disse
ved Selvantændelse kommer i langsom Brand
og derved omdanner de overliggende Ler- og
Skiferlag til haardt sammenfrittede ell. endog
slaggeagtige Masser. 6) Af størst Bet. i geol.
Henseende er de Omdannelser, der med et af
Daubrée indført Navn betegnes som
Regionalmetamorfose. Herved forstaas alle
saadanne Omdannelser, som ikke kan henføres
til nogen af de ovf. nævnte, lokalt virkende
Aarsager, og som har paa virket vidtstrakte
Bjergartmasser. Alle herhenhørende
Omdannelser maa antages foregaaede i Jordskorpens
dybere liggende Partier;
regionalmetamorfoserede Bjergarter kommer først ved Hævning og
ved Nedbrydning af det overliggende frem i
Dagen; den nærmere Udtydning og Forklaring
af Regionalmetamorfose hører til Geologiens
og Petrografiens vanskeligste Opgaver. Som
dens Hovedfaktor betragter man (efter
Daubrée 1857 og Lossen 1867) Bevægelserne i
Jordskorpen og særlig de bjergkædedannende
Tryk; hvor en saadan Forklaring kan finde
Anvendelse, taler man derfor om
Trykmetamorfose (Dynamometamorfose,
Dislokationsmetamorfose). Processens
Hovedresultater angaar dels alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
