- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1065

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyn, Peter - Meynert, Theodor - Meyr, Melchior - Meysenburg, Malvida von - Meystre, Edouard - Meytens, Martin van der

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Militærskole for 100 Officersbørn«, dels under
Harsdorff, for hvem han bl. a. ledede Opførelsen af
Christian VI’s og Frederik V’s Gravkapel ved
Roskilde Domkirke og den senere nedrevne
Bankbygning ved Siden af Børsen. 1771 blev M.
kgl. Bygningsinspektør, 1783 Medlem af
Akademiet og s. A. 2. Prof. i Bygningskunst, 1789
Stadsbygmester med Bolig i Prinsens Palæ,
1799 1. Prof. ved Akademiet. M.’s
arkitektoniske Hovedværk er det kirurgiske Akademi i
Bredgade, fuldført 1787, en af Kbhvn’s
modneste og skønneste Bygninger fra denne
Periode; af hans andre Arbejder kan nævnet
Gitteret omkr. Rosenborg Have med Butikkerne
og de monumentale Portpartier. Og ved Siden
af denne Virksomhed spillede han en betydelig
Rolle ved alle offentlige Bygninger i sin
Stilling som Stadsbygmester; han var Medlem af
Slotskommissionen, interesserede sig varmt for
at rejse en Statue af Tordenskjold paa Skt
Annæ Plads og udviklede en betydelig Energi
efter den store Ildebrand 1795. (Litt.: Carl
Bruun
, »Kjøbenhavn«, III).
(E. S.). C. B-r.

Meynert [’ma^inərt], Theodor, østerr.
Sindssygelæge, f. 15. Juni 1833 i Dresden, d. 31.
Maj 1892 i Klosterneuburg. F. blev Dr. med.
i Wien 1861, Docent i Hjernens Bygning og
Fysiologi 1865, Prosektor ved Byen Wiens
Sindssygeanstalt 1866, Forstander for den
psykiatriske Klinik, Prof. i Psykiatri 1870 og i
Nervesygdomme 1873. Hans Hovedværk er »Anatomie
der Hirnrinde ais Träger des
Vorstellungslebens und ihrer Verbindungsbahnen mit den
empfindenden Oberflächen u. den bewegenden
Massen«. Arbejdet, der er optaget i Leidesdorf’s
»Lehr’buch der psych. Krankheiten (1865),
er grundlæggende, idet M. i det indfører
Delingen af Banerne i Hjernen i Projektions- og
Associationstraade. Af hans øvrige Skr
mærkes »Bau der Grosshirnrinde« (1869) og
»Psychiatrie«, af hvilken der dog kun udkom 1 Bd.
M. var Redaktør af »Wiener Jahrbücher für
Psychiatrie« og Medudgiver af »Berliner
Archiv für Psychiatrie und Nervenkrankheiten«.
J. S. J.

Meyr [mair], Melchior, tysk Forf., f. 28.
Juni 1810 i Ehringen ved Nördlingen, d. i
München 22. Apr. 1871. Han studerede Filosofi og
Æstetik og debuterede som Forf. 1835. Han
flyttede til Berlin 1841, levede som
Journalist og tog levende Del i Tidens politiske
Bevægelser. Fra 1852 boede han til Stadighed i
München. Det var først, efter at hans Tragedie
»Herzog Albrecht« var gaaet gentagne Gange
over Scenen (1851), at hans
Forfattervirksomhed antog en mere udstrakt Karakter. Han
udgav et Bd »Dramatische Werke« med
Forordet: »Die Gefahr und das Heil des deutschen
Dramas« (1868), Romaner, som »Vier Deutsche«
(3 Bd, 1861), »Duell und Ehre« (1870), filos.
Skr, som: »Gott und sein Reich« (1860),
»Emilie, drei Gespräche über Wahrheit, Güte und
Schonheit« (¨1863), »Die Fortdauer nach dem
Tode« (1869) og Skrifter i deistisk Retning.
Anonym udgav han: »Gespräche mit einem
Grobian«, der vakte Opmærksomhed (1866).
Hans i vore Dage bedst kendte Bøger er de
Landsbyhistorier fra hans Fødeegn »das Ries«
i det schwabiske Bayern, som han udgav
under Titlen »Erzählungen aus dem Ries«. De har
bevaret deres friske Kolorit og livfulde Lune
til vore Dage. (Litt.: Bothmer og
Carrière, »M. M., Biographisches, Briefe.
Gedichte« [1874]; Krüger-Westend, »M. M.«
[1905]).
C. B-s.

Meysenbur [’majzənbur], Malwida von,
tysk Forfatterinde, f. i Kassel 28. Oktbr 1816,
d. i Bonn 26. Apr. 1903. Skønt Datter af en
Minister blev hun 1848 grebet af Revolutionens
Ideer, saa hun maatte flygte til London, hvor
hun lærte Mazzini og Alex. Herzen at kende
og blev Opdragerinde for sidstnævntes Børn.
Mange andre betydelige Personligheder, som
f. Eks. Liszt, Wagner, Nietzsche, kom hun til
at staa nær i sit lange Liv. Siden 1877 levede
hun i Rom. Hendes Romaner, f. Eks. »Phædra«
er mindre betydelige end hendes for
Tidshistorien værdifulde »Memoiren einer Idealistin« (3
Bd, 1876), »Lebensabend einer Idealistin« (1898),
»Stimmungsbilder aus der Vermächtnis einer
alten Frau« (1879), »Ges. Schniften« (1922).
(Litt.: Reicke, »M. v. M.« [1912]).
C. B-s.

Meystre [’mæ.trö], Edouard, schweizisk
Blind-døvstum, f. i Lausanne 25. Novbr 1826,
d. smst. 1. Marts 1899. 11 Maaneder gl mistede
han i Koppesygdom fuldstændig Hørelsen og
ved 8 Aars Alderen som Følge af et Vaadeskud
Synet paa begge Øjnene. Han blev derefter
optaget paa Blindeinstituttet i Lausanne, hvor
Forstander Hirzel underviste ham først ved
Hjælp af Tegnsprog og Haandalfabet, siden i
mundtlig Tale gennem Lydmetoden. Han
erhvervede sig en ikke ringe Mængde
Kundskaber, ligesom han blev en dygtig Drejer, der
1851 i London kunde udstille forsk.
kunstfærdige Genstande. Han omtales ofte i
Litteraturen. (Litt.: J. Moldenhawer, »Ed. M.«
[i »Nordisk Tidsskr. f. Blinde-, Døvstumme- og
Idiotskolen«, III Bd]).
F. B.

Meytens [’mæ^itəns] (Mijtens), Martin
van der
, den Y., Portrætmaler, f. 1695 i Sthlm,
d. 1770 i Wien. Han var Søn og Elev af M. Mytens
(se Mytens, A.) og forlod allerede c. 17 Aar
gl Sverige. Som Miniatur- og Emailmaler
gjorde han stor Lykke i Holland, Paris, Dresden
etc., malede talrige Portrætter af fyrstelige
Personer, der kappedes om at drage ham til
sig, og havnede efter et længere Ophold i Italien
(rigt paa Arbejde og Hæder) 1721 i Wien, hvor
han blev Hofmaler og fra 1759
Akademidirektør. Han kastede sig nu især over
Portrætmaleriet i Olie og malede (hjulpet af mange
Elever) en Mængde, stærkt skattede, store
Portrætter af Tidens fremragende Personligheder,
med sikker Tegning, kølig, virkningsfuld
Kolorit, jævngod (til Tider dog ret tom)
Karakteristik og stor Interesse for alle Bitingene; han
malede saaledes Kejserparret og dets tre Døtre
(Luxembourg). Under en Orlov 1730—31 til sit
Fædreland malede han Portrætter af den sv.
kgl. Familie (nu i Grippsholm, Drottningholm
m. m.), »Judith«, »C. Grill’s Familiebillede«
(Österby) etc. Særlig mange Portrætter af den
østerr. Kejserfamilie (»Karl VI til Hest« [Mus.
i Sthlm], 5 Familiegrupper i Schönbrunn, »M.
Teresia«, »Frants I’s og M. Teresia’s Bryllup«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/1089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free