- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1084

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelet - Michelet, Christian Fredrik - Michelet, Jules

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Michelet [’misjəlæt], norsk Embedsslægt,
kom til Norge 1644 med Brødrene Paul og
Jacob M. fra Metz, hvor Slægten tilhørte den
lavere Adel, og dens Navn kendes fra
1400-Tallet.

1) Paul M., f. 1617 i Metz, blev 1644
Løjtnant i den norske Armé, befordredes s. A. til
Kaptajn og 1658 til Major. Som saadan deltog
han med Ære i Trondhjems Generobring 1658.
Døde 20. Marts 1660 af sine Saar efter
Kampen ved Borge Kirke.

2) Hans M., foreg.’s Søn, f. 1650, blev
Fændrik 1686, Løjtnant 1695 og Kaptajn ved
Dragonerne 1714; faldt i Affæren ved Hølands
Kirke 9. Marts 1716. 1883 rejstes en Mindestøtte
over ham ved Urskog Kirke.

3) Jørgen M., foreg.’s Sønnesøn, og Søn af
Oberstløjtnant Christian M., f, i Sørum 1. Juni
1742, d. i Trøgstad 26. Febr 1818, deltog som
Kaptajn og Chef for Trøgstads Kompagni i
Kampagnen 1788 og udmærkede sig i Affæren
ved Kvistrum. Ved Udbrudet af Krigen 1808
havde M., der s. A. var avanceret til Oberst.
Inspektionen over Grænseposteringerne i
Rødenes og paa Sitskogen. Han blev 1809 Chef for
det trondhjemske nationale Dragonregiment,
s. A. Generalmajor, men tog 1811 Afsked paa
Vartpenge og bosatte sig paa sin Gaard
Solberg i Trøgstad.

4) Christian Frederik M., foreg.’s
Brodersøn og Søn af Præsten Johan M. i
Fyresdal, f. 7. Decbr 1792, d. i Asak ved
Fredrikshald 13. Maj 1874, optoges 1805 ved det danske
Landkadetakademi, blev Officer 1809, deltog
1814 som Premierløjtnant i Affærerne ved
Rakkestad og Trøgstad Kirke; blev Kaptajn
1825, Korpsmajor ved Fredriksten’ske
Musketerkorps 1846, var ved Udrykningen til Skaane
1848 Chef for Fredrikstad’ske
Feltmusketerkorps, blev 1851 Oberst og Chef for 2.
Akershus’ske Infanteribrigade og 1854 Generalmajor
og Chef for 1. Akerhus’ske Infanteribrigade og
Kommandant paa Fredrikstens Fæstning; tog
Afsked 1868. Han var til forsk. Tider Medlem
af militære Kommissioner, var 1858
Højestbefalende over de til Axvallalejren beordrede
Tropper, 1862 Chef for en Armédivision paa
Gardermoen og 1864 Højestkommanderende
over en paa Gardermoen sammendragen Lejr
af alle Vaabenarter.

5) Christian Fredrik M., Advokat,
Sønnesøn af foreg., Søn af Oberst Georg M.
(se ndf.).

6) Carl Johan M., Søn af 4), f. i
Urskog 25. Juli 1826, d. 30. Jan. 1902, Student
1843, cand. jur. 1849, praktiserede 1856—63 som
Overretssagfører i Kria og blev sidstnævnte
Aar Politimester smst. P. Gr. a. Tvist med
Kria’s Stiftamtmand forlangte han 1870 Afsked
og optog sin tidligere Virksomhed som
Sagfører, men genindtraadte i Politimesterembedet
ved ny Vakance 1877. Blev 1882 Amtmand i
Jarlsberg og Larvik Amt. Han var 1863—82
Medlem af Kria Kommunestyre, til 1868 af
Formandskabet, i de 3 sidste Aar Ordfører,
senere af Repræsentantskabet. Han
repræsenterede Amtet paa alle Storting fra 1866 til sin
Død med Undtagelse af Valgperioden 1892—94.
Som Amtmand udførte han et fortjenstfuldt
Arbejde til Landbrugets Fremme, som
Politiker slagfærdig, kendt for sit galliske Vid.
(O. A. Ø.). S. H. F.-G.

Michelet [’misjəlæt], Christian
Fredrik
, norsk Jurist og Politiker, f. i Kria 23.
Juni 1863, Student 1881, cand. jur. 1886. Efter
et Aars Ophold i Udlandet modtog han derpaa
Autorisation som Fuldmægtig hos
Sorenskriveren i Vinger og Odalen; senere
Advokatfuldmægtig i Kria. 1890 nedsatte han sig som
selvstændig praktiserende Sagfører i sin Fødeby,
hvor han 1892 tog Advokaturen og fremdeles
(1923) virker som Medlem af Advokatfirmaet
M., Skavlan & Blom. Han har tillige været
Direktionsformand i fl. industrielle
Foretagender, bl. a. i A/S. Elektrisk Byraa og i A/S.
Tofte Cellulosefabrik. M. er bosat i Bærum,
hvor han 1897 indvalgtes i Formandskabet og
1899—1910 var Ordfører. Valgt af det
konservative Parti repræsenterede han Bærum og
Folio paa alle Storting 1910—21; han nyder
Anseelse som en af Tingets skarpeste og
vittigste Debattører. Formand i
Konstitutionskomiteen 1919—20, da han indtraadte i O. B.
Halvorsen’s første Ministerium som Udenrigsminister.
Som saadan, fik han til Hovedopgave at lede
Forhandlingerne med den sp. Regering om
Afslutning af en Handelsaftale. Da Halvorsen’s
Ministerium blev fældet Juni 1921, skete det i
Virkeligheden paa Grundlag af den
Beskyldning mod M., at han tillige med Regeringens
øvrige Medlemmer var uvillig til at holde sig
det af Stortinget for Forhandlingerne
opstillede Mandat efterrettelig; hvad der senere er
fremkommet til Sagens Belysning, maa
imidlertid siges at have rehabiliteret M. paa dette
Punkt. Marts 1923 blev han paa ny
Udenrigsminister i Halvorsen’s Ministerium, i hvilken
Egenskab han afsluttede Handelstraktaten af
11. April med Portugal. Da Ministeriet efter
Statsminister Halvorsen’s Død i Maj s. A. blev
rekonstrueret med Finansminister Abraham
Berge som Chef, beholdt M. sin Portefeuille. Hans
vigtigste Embedshandling efter
Rekonstruktionen har været Besættelsen (i Aug. s. A.) af en
Kommission til at forhandle med Danmark om
Grønlandsspørgsmaalet.
Wt. K.

Michelet [mi’∫læ], Jules, fr. Historiker, f.
21. Aug. 1798, d. 9. Febr 1874. Han var Søn af
en Bogtrykker, der levede under vanskelige
Forhold, men dog lod Sønnen studere. M. tog
med stor Iver fat paa dels filos., dels hist.
Studier, og allerede 1819 opnaaede han
Doktorgraden ved to Afh.: Vies de Plutarque og L’Idée
de l’infini d’après Locke
. Han blev derefter
Lærer i Historie ved en lærd Skole i Paris,
og til Brug ved Undervisningen der udgav han
først 1824 to Skolebøger, siden 1829 sin Précis
d’histoire moderne
, en Oversigt af stor Værdi.
Samtidig beskæftigede han sig stadig med
Forkærlighed med Filosofi og oversatte en Del
filos. Værker. 1827 blev han Lærer i Historie
og Filosofi ved École normale supérieure, men
han maatte to Aar efter opgive Filosofien. Han
gjaldt ved denne Tid endnu for en troende
Katolik; 1816 var han blevet grebet af stærk
religiøs Iver og havde ladet sig døbe, og en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/1108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free