- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1096

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelboe, Christian Gjørtz - Middelboe, Bernhard Ulrik - Middelbredde - Middelburg (By i den nederlandske Provins Zeeland) - Middelburg (Byer i den sydafrikanske Union - Middeldiameter - Middeldorpff, Albrecht Theodor - Middelfart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søminekorpsets 2. Afdeling og havde sammen
med sin Chef, daværende Kommandør Jøncke,
stor Andel i det høje Stade, det danske
Søminevæsen arbejdede sig op til. Særlig som
Leder af de praktiske Arbejder og Uddannelsen
af Torpedoofficerer indlagde M. sig stor
Fortjeneste, der belønnedes med et hurtigt
Avancement. Derefter var M. Vagerinspektør i 4 Aar
og udnævntes 1899 til Kommandør. 1900—01 var
M. Marineminister i Højreministeriet Sehested.
Ved Ministeriets Afgang gik M. atter ind i
aktiv Tjeneste og udkommanderedes gentagne
Gange som Chef for Kystforsvarsskibe i
Eskadre. 1911 udnævntes M. til Kontreadmiral og
Chef for den flyvende Defension paa Kbhvn’s
Red. Af ikke tjenstlige Hverv, der blev betroet
M., kan nævnes, at han var Formand i
Søofficersforeningen fra 1904—14, Medlem af Sø- og
Handelsretten fra 1910—14, samt i en lang
Aarrække Leder af Arbejder med Fjernelsen af
Vrag langs de danske Kyster. Efter sin Afsked
nedskrev M. sine Memoirer, der udkom 1918.
C. B-h.

Middelboe, Bernhard Ulrik, dansk
Maler, f. i Ribe 31. Marts 1850, blev efter at
være forberedt af C. V. Nielsen, optaget paa
Kunstakademiet, hvorfra han afgik 1876 efter
allerede Aaret i Forvejen at have debuteret
paa Charlottenborg-Udstillingen med et
historisk Genrebillede, »Mogens Munk tager Afsked
med Christian II efter at have ladet
Opsigelsesbrevet ligge i sin Handske«. 1877 blev den
Neuhausen’ske Præmie tilkendt ham for Maleriet
»Ewald’s sidste Dag«, og kort efter drog han
til Paris, hvor han malede under Bonnat, og
hvorfra han gjorde en Studierejse til Bretagne.
Senere var han en halv Snes Aar bosat i
Skaane og levede der som Landmand, men vedblev
dog at male og udstillede en Del Portrætter,
af hvilke et, Marinemaleren Neumann, var
foranlediget ved Bestilling af Udstillingskomiteen.
1890—91 var M. i Paris for at sætte sig ind i
Metoden for Zinkætsning og oprettede derefter
en Reproduktionsanstalt i Kbhvn.
(S. M.). P. J.

Middelbredde (Søv.) kaldes Bredden af den
Breddeparallel, der ligger midt imellem
Breddeparallelen for det affarende Sted;
det Sted, hvorfra man ved Beregningen af
Bestikket gaar ud, og det paakommende
Sted, det Sted, hvortil man efter Udregningen
kommer. Den findes ved at tage den halve
Forskel ell. halve Sum af Bredderne eftersom
disse har samme ell. forsk. Navn (N. ell. S.).
Størrelsen af Miiddelbreddens Breddeparallel
mellem affarende og paakommende Længde er
nærlig lig Afvigningen, ell. det Stykke,
som Skibet er kommen ret Ø. ell. V. i, under
Sejladsen. M. indgaar derved i en af de
saakaldte nautiske retvinklede Trekanter, der
bruges ved Bestikberegningen. Denne har M.
som den ene spidse Vinkel, Afvigningen som
den hosliggende Side og den forandrede Længde
som Hypotenuse.
C. B-h.

Middelburg [’medə£børk], Hovedstad i den
nederlandske Provins Zeeland, 81 km SV. f.
Haag, liggende paa Øen Walcheren ved
Jernbanelinien Roosendaal—Vlissingen og er
forbundet med Vlissingen ved en Kanal; (1917) 19600
Indb. Der findes et prægtigt, i Beg. af 16. Aarh.
bygget Raadhus, et Abbedi fra 12. Aarh.,
ombygget i 16. Aarh., nu Sæde for
Provinsregeringen, et Mus. med betydelige
Oldtidssamlinger samt mange gammeldags Bygninger,
endvidere et Gymnasium og et Lærerseminarium.
M. drev tidligere en udstrakt Handel med
Ost- og Vestindien samt Levanten; denne
oversøiske Handel er gaaet meget tilbage, men
endnu er Handelen Byens. Hovednæringsvej.
Foruden Bomuldsindustri drives særlig indenlands
Handel med Korn, Kartofler og Krap.
N. H. J.

Middelburg [’medə£børk], 1) By i den sydafrik.
Union, i den nordøstlige Del af Prov. Cape of
Good Hope (Kaplandet), ligger ved
Jernbanelinien Port Elizabeth-Colesberg og har (1921)
12000 Indb. Den er Hovedstad for et Distrikt
af s. N., og i Omegnen drives der stor
Faareavl. — 2) By i den sydafrikanske Union, Prov.
Transvaal, ligger 135 km Ø. f. Pretoria og er
Centrum for et vigtigt Kuldistrikt. (1921) 7000
Indb.
C. A.

Middeldiameter er i et sluttet Træsamfund
Middeltallet af alle Træernes Diametre, maalte
i Brysthøjde over Jorden; M. findes enten
ved, at man maaler hvert Træs Diameter, ell.
lettere ved, at man finder Antallet af Træer i
hver af 3 Klasser, som adskilles ved 2 Diametre,
henh. større og mindre end M.; i det sluttede
Træsamfund fordeler Diametrene sig nemlig
meget nær efter den eksponentielle Fejllov.
Kender man M., udtrykt i m og Træsamfundets
»Middelfejl« paa m (Spredningstallet
s. d.), finder man let Diameteren (D) i
Middelstammegrundfladen og har da Træsamfundets
hele Vedmasse lig 21,4 D2,64 Gange Stamtallet.
C. V. P.

Middeldorpff [’medəldårpf], Albrecht
Theodor
, tysk Kirurg, f. 3. Juli 1824 i
Breslau, d. smst. 29. Juli 1868. M. blev Dr.
med.
1846 (De glandulis Brunnianis),
ekstraordinær Professor i Kirurgi og
Oftalmologi i sin Fødeby 1854 og samtidig Overlæge
ved Allerheiligen Hospital. Han deltog i
Krigen 1864 og var Læge ved Johanniterhospitalet
i Slesvig; 1866 var han Generallæge og
inspicerende Kirurg ved Lazaretterne i Böhmen.
M.’s Fortjeneste er, at han videre udviklede
den af Finnen Gustav Samuel Crusell
opfundne Galvanokaustik og foretog 1854 den
første galvanokaustiske Operation paa
Mennesker. M. skrev »Die Galvanokaustik, ein
Beitrag zur operativen Medicin« (1854), der 1856
belønnedes med Prix Monthyon; desuden
Abrégé de ta galvanocaustie (1867) og »Beiträge
zur Lehre von den Knochenbrüchen« (1853).
J. S. J.

Middelfart, Købstad i det nordvestlige Fyn,
Odense Amt, Vends Herred, ligger ved det
smalleste Sted af Lille Bælt under 55° 30,4′
n. Br. og 2° 50,27′ v. L. f. Kbhvn (regnet for
Kirken). Byen ligger meget smukt ved Bæltet
med de til Dels skovbevoksede Kyster saavel
paa fynsk som paa jysk Side ved Roden af
Hindsgavlhalvøen, tværs over hvilken den nu
strækker sig. M. ligger 24 km VSV. f. Bogense,
27 km NV. f. Assens, 43 km VNV. f. Odense og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/1120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free