Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelhavsflora - Middellevetid - Middelpult - Middelsol, Middelsoldag - Middelsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Græsser, Ærteblomstrede og Korsblomster.
Hvor de store tueformede Græsser er i
Overvægt, fremkommer Græsstepper, saaledes
Esparto-Stepperne (Halfa-Stepper), der har
meget stor Udbredelse i Nordafrika og
Spanien. Labiaterne kan være saa dominerende, at
de danner rene Labiatheder. Disse (sp.
tomillares) har særlig stor Udbredelse i
Spanien og danner med deres tættere Plantedække
Overgangen til Krattene. Efter de fremtrædende
Arter skelnes mellem Rosmarinheder og
Lavendelheder. Bl. de mere blandede
Staudestepper kan særlig Attikas Asphodelus-Sletter
fremhæves. Paa Saltbund findes Saltstepper med
urteagtige og halvbuskformede Salturter,
ledsagede af en Mængde andre til Saltbund
tilpassede Planter af forsk. Familier. Endelig
danner tørre Græsgange med et
sammenhængende Tæppe af lave Græsser og Urter
Overgangen til Engformationen. Enge findes ikke
ell. er meget sjældne inden for M.’s Omraade.
Først sammen med de løvfældende Træer
bliver de hyppige. Det samme gælder om
Lynghederne, der ikke forekommer
sammen med den typiske M. I Nordspanien afløser
de Sydens Cistus- og Labiatheder, ligesom de
løvfældende Træer afløser de stedsegrønne. I
Portugal optræder mange Erica-Arter i
Krattene, længere mod N. og paa Bjergene bliver
de overvejende. Af Moser forekommer
Lavmoser enkelte St. uden for den typiske M.’s
Omraade, medens Højmoser er indskrænkede
til faa Pletter i enkelte Højbjergsegne.
Kulturformationer. Agerland
indtager fl. St. betydelige Arealer, og Hvede er som
den Kornsort, der bedst taaler Sommertørken,
mest udbredt. Vinranken dyrkes ligeledes i
Alm. uden Vanding. Mod S. anvendes i stor
Udstrækning kunstig Vanding, særlig til
Dyrkning af Frugttræer, under hvilke den ene
Afgrøde tages efter den anden af Korn,
Bælgplanter og forsk. Haveurter. Paa kunstig
vandede Arealer (sp. Huertas, Vegas) kan
mangfoldige Frugttræer, baade stedsegrønne
og løvfældende, trives, som er hjemmehørende
i Lande med de mest forsk. klimatiske Forhold.
Opr. hjemmehørende i Middelhavslandene og
endnu vildtvoksende er Oliventræet, der tillige
er et af de stedsegrønne Træer, der gaar længst
mod N., og hvis Nordgrænse derfor kan
betragtes som selve M.’s. Herhen hører
fremdeles Johannesbrødtræet, der fl. St. forvildet
danner hele Skove, og endelig Figentræet, medens
Vinranken, Mandeltræet, Valnød og Kastanje
er hjemmehørende i de nordlige
Middelhavslandes løvfældende Region. Fra det varme
Asien stammer Orangerne, hvis Dyrkning dog
kun er af Bet. inden for selve den typiske M.’s
Omraade. Fra Østasiens løvfældende Region
stammer Fersken, Aprikos og det hvide
Morbærtræ. Omkr. Boligerne plantes Cypressen
(Cupressus sempervirens), der kun sjælden
forekommer vildtvoksende, de fra Amerika
indførte Figenkaktus og Agave samt den
afrikanske Daddelpalme, der dog i M.’s Omraade kun
modner sin Frugt ganske enkelte St., f. Eks. i
Syrien og i det sydøstlige Spanien. Ved den paa
kunstig Vanding baserede Kultur er
Middelhavslandenes dyrkede Planter trængte frem
mod S. til Saharas Oaser. M.’s
Udviklingshistorie er for lidet kendt til at kunne
mere end antydes og det endda kun for
Træernes og Buskenes Vedk., da væsentlig kun disse
egner sig til at opbevares i fossil Stand. I
Eocentiden fandtes i Sydeuropa en Flora af
væsentlig tropisk Karakter, beslægtet med den
nuværende indiske, men ved Siden af derhen
hørende Arter fandtes allerede Arter, hørende
til den Formkreds (den arktotertiære),
der er herskende i Vesteuropas, Østasiens og
Amerikas løvfældende Regioner. Medens
Klimaet under Tertiærtidens Forløb blev koldere,
forsvandt mange af de tropiske Former, medens
andre har holdt sig. Samtidig trængte
arktotertiære Former ind N. fra, og tillige er en
Indvandring Ø. fra over Himalaja, Afghanistan og
Persien ikke udelukket, da Centralasien i
Tertiærtiden var dækket med Hav, og Klimaet
derfor maa have været fugtigere i disse Lande end
nu. Som tropiske Relikter kan nævnes:
Johannesbrødtræ, Dværgpalme, Myrte, Laurbær,
Oliven, Pistacie, Smilax, altsaa Hovedmassen
af de stedsegrønne Former, medens andre
tropiske Former nu er løvfældende, f. Eks.
Granatæble og Figen. Som Arter, der har deres
Slægtninge i Troperne, men sikkert allerede i
Tertiærtiden var tilpassede til et koldere Klima,
kan nævnes Hestekastanje og Rhus. De
arktotertiære Former er endnu for største Delen
løvfældende, saasom Liquidambar, Ostrya, Platan,
Kastanje, Valnød; af Egen derimod findes baade
løvfældende og stedsegrønne Arter. M. er altsaa
sammensat af to Floraelementer; det tropiske,
der hvad Træer og Buske angaar, har
Overvægten mod S., og de arktotertiære, der har
Overvægten mod N. De sydlige Buskformer trænger
imidlertid gennemgaaende længere mod N. end
Træerne, og ligeledes Urterne længere end
Buskene, da Planter af lav Vækst under
Kuldeperioder ikke er nær saa udsatte for Vindens
udtørrende Virkning som højere Planter, og
endelig kan de lettere finde Voksepladser paa
varme, aabne og solbeskinnede Klipper, hvor
Bundvarmen kan erstatte det manglende i
Luftens Temp.
M. V.
Middellevetid, se
Dødelighedsstatistik, S. 635.
Middelpult, Sundet, er en lille Grund med
6 m Vand over Sten; den ligger midt i Renden
1 1/4 km NØ. f. Trekroner. Grunden er
afmærket, og om Natten viser en Vinkel i det
nordligste af Fyrene paa Prøvesten fri af den.
G. F. H.
Middelsol, Middelsoldag, se Dag, S. 412.
Middelsom, Herred i Midtjylland
(Viborg Amt), omgives mod N. og NV. af
Sønderlyng og Nørlyng Herreder, fra hvilke det
skilles ved Nørreaa, mod SV. af Lysgaard Herred,
fra hvilket det til Dels skilles ved Tange Aa,
mod S. af Hovlbjerg Herred og mod Ø. af
Randers Amt (Galten Herred), mod hvilke
Gudenaa danner Grænsen. Herredet har sin
største Udstrækning, c. 35 km, i Ø.—V. og en
største Bredde af c. 10 km. Arealet er 258,4
km2, og 1921 var der 2203 Gaarde og Huse med
11695 Indb. (1901: 8818, 1850: 5597, 1801: 3752),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
