Print (PDF) - On this page / på denna sida - Miguel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 3 — Miguel medtaget Stand) til Kirken Va^de-Gråces Kup- I pel, og da først Lebrun var død, stod Vejen ham aaben til alle de højere Æresbevisninger: han blev Medlem, senere Kansler og Direktør ■for Kunstakademiet, Direktør for de kgl. Kunstsamlinger m. m. For Versailles arbejdede han én Del, han malede en Mængde yndefulde Madonnaer — adskillige fra Rom-Tiden. — (de saakaldte »Mignardes«, ret ensartede, til Ma-jdonnatypen har han brugt sin Hustrus Træk) og adskillige andre religiøse ell. mytologiske Arbejder af stærkt eklektisk Karakter. Det er Portrætterne, der sikrer ham hans betydelige Kunstnernavn; de er ofte aandfulde i Karakteristikken, dygtige i Formen og af en varm og kraftig Kolorit, fra hvis mørkstemte Toner gerne Ansigtets Lød og Kvindernes Hals og Skuldre skiller sig lysende ud. Ludvig XIV malede han en halv Snes Gange; andre kendte Arbejder bl. den store Mængde er f. Eks. Kardinal Retzi Turemne, La Valliére, Mme. Maintenon, Maria Mancini (Berlins Mus.) og Mme. de Se-vigné (Uffizi i Firenze). I Louvre i Paris findes mange Arbejder af M.: »Madonna med Drueklasen«, Selvportræt og en halv Snes andre. Han er godt repræsenteret i fr. Provinsmuseer, men ogsaa i de fleste større Samlinger udenlands. M. var tillige Raderer. Hans ældre Broder Nicolas M. (c. 1606—68), kaldet M. d'A v i g n o n, var en anset Maler, studerede en Tid i Fontainebleau og Rom og kom til Avignon, hvor Ludvig XIV blev opmærksom paa ham og gav ham Sysselsættelse i Paris. Her blev han Medlem, 1664 Prof. ved Akademiet. Han malede mest mytologiske Billeder i A. Carraccis Smag og har raderet nogle Blade (til Dels efter A. Carracci). (Litt.: Biografi af P. M. ved Le Brun d'Albane [1878]; | R e g n e t's Afh. i Dohme's »Kunst u. Kunstler« . III). A. Hk. Migtie [miry], Jacques Paul, Abbe, fr Litterat, f. 25. Oktbr 1800 i St Flour (Dept Cantal), d. 25. Oktbr 1875 i Paris. M. studerede ved det teol. Seminar i Orléans. Han blev præsteviet 1824 og derefter Præst i Puisseaux ved Orléans, men 1833 flyttede han til Paris, hvor han begyndte at udgive Bladet L Univers. 1836 grundlagde han et Trykkeri (Jmprimerie catho-lique) i Petit Montrouge ved Paris, og fra dette udsendte han mægtige Værker, bl. a. Patrologiæ cursus completus sive Bibliotheca sanctorum patrum etc, hvoraf en lat. Række i 221 Bd (1844—55) o g to gr. Rækker, den ene i 81 Bd (1851—61), den anden i 166 Bd (1857—66); Scripturæ sacræ cursus completus i 28 Bd (1840—45), Theologiæ cursus completus i 22 Bd (1840—45), Encudopédie théologique i 171 Bd (1844—66). M.'s Udgaver er for største Delens Vedk. ukritiske Hastværksarbejder. 1868 blev en stor Del al hans Samlinger ødelagte ved Ildebrand, men Firmaet Garnier Fréres, som 1879 købte hams Oplag, har søgt at bøde paa Tabet. L.M. \ Mignet [mirnjæ], Francois Auguste Marie, fr. Historiker, f. 8. Maj 1796, d. 24. Marts 1884. Han begyndte sin Virksomhed i Restaurationskongedømmets Dage som Journalist ved Thier's Oppositionsblad National; men I I efter Julirevolutionen, da han blev Arkivar v i Udenrigsministeriet, opgav han dette og gik i Stedet op i hist. Studier. Allerede før havde han 1824 udg. en Histoire de la Revolution francaise, nu vendte han sig derimod til Undersøgelsen af diplomatiske Spørgsmaal, som han ben. grundigt og forsigtigt. Saaledes udg. han: Négociations relatives å la succession d'Espag-\ne (Pairis 1835—42), Antonio Perez et Philippe II (1845), Marie Stuart (1851), Charles Quint, son abdicdtion (1854), Rivalité de Francois I et de Charles Quint (1875). Ind deriblandt føjede ham: Portraits et notices (1853), Mémoires histo-riques (1854), Éloges historiques og Nouveaux éloges historiques (1863 og 1877). (Litt.: Jules Simon, Af., Michelet, ff. Martin [Paris 1890]; Ed. Petit, Francois M, [1889]). P.M. Mignon [mirnjå] (fr.), egl. indtagende, sød Kæledægge, Navn paa en af Hovedpersonerne i Goethe's »Willi. Meisters Lehrjahre«, derefter ofte Genstand for kunstnerisk Fremstilling (Thomas' Opera »M.« etc). C.B-s. Mignon [min^jåri], A brah a m, tysk Blomstermaler, f. i Frankfurt a. M. 1640, d. smst. (efter andre: i Wetzlar) 1679, var Elev af Jacob Marrellus og Jan Davidsz de Heem i Utrecht, fra 1660 til kort før sin Død synes han at have virket dér. Af hans smagfuldt anordnede og omhyggelige, men i Behandlingen noget tørre og haarde og i Farven kolde Blomster- og IVafure-marte-Billeder (gerne i lille Format) nævnes en Rk. Billeder i Samlingerne i Dresden (15), Munchen, Frankfurt a. M., Kassel, Amsterdam, Haag, Louvre, Petrograd, Wien o. a. St. I Kbhvn findes af M. i Galeriet: »En ophængt Blomsterfletning« og Nature morte, og i den Moltke'ske Malerisamling: et Glas med Blomster i en Sandstensniche. (A. R.). A. Hk. Mignon [mirnjå], Léon, belg. Billedhugger, (1847—98). Efter Uddannelse i Fødebyen Liége studerede han videre i Italien. M., der ogsaa modelerede Buster (Frére-Orban) o. m. a., blev først og fremmest den betydelige Dyrfremstiller: »Romersk Tyrekamp« (Mus. i Bryssel), »Tyretæmmeren« (Liége) og Bronzereliefferne »Herkules Arbejder« paa Herkules-Trappen i Mus. i Bryssel (1884). A. Hk. Mignonetter [minjå'*nætor] betegner en Del ganske forsk Varer, f. Eks. smaat mønstrede Katuner, en Slags smalle Traadkniplinger, smaa Oblater o. m. a. K. M. I Mignonne [min^jån], tysk Colonel, engelsk I Minion, en typografisk Skriftstørrelse. Se Skrift-| størrelser. E.S-r. ! Migrationsstrtiktur, efter v. Gumbel Be-| tegnelse for en hos visse Bjergarter, især omdannede Tuffer, optrædende Strukturform, som ligner Mikrofluidalstrukturen. men er opstaaet ved en sekundær Udskillelse af Mineraler i Smaastriber. (N. V. U.). O.B. B. Migræne (fr.), se Hovedpine. Migrænestift, se K a m fe r. Migrænin, en Blanding af 85 Dele Antipyrin, 9 Dele Coffein og 6 Dele Citronsyre, finder Anvendelse i Medicinen som Middel mod Hovedpine o. 1. i en Dosis af elg. E, K, Miguel [mirge.l], Dom, Hersker i Portu-I gal 1828-34, f. 26. Oktbr 1802, d. 15. Novbr r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
