Print (PDF) - On this page / på denna sida - Militssch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Militssch - 28 - hører flere Riddergodser og et Slot. (1910) 3795 Indb. N. H. J. Militz, se Milicz. Militær (fr. af lat.) er en Fællesbetegnelse for alle til Hæren og Flaaden henhørende og i Tjenesten værende Personer, der udgør Militær etaten. _ (B.P.B.)E.C. Militærakademi er en alm. Betegnelse for højere milit. Fagskoler (Generalstabsskoler og tekn. Uddannelsesskoler), men anvendes ogsaa undertiden som Betegnelse for Institutioner, der forbereder Drenge ell. unge Mennesker til at indtræde i Officerskorpset (i Danmark det tidligere Landkadetakademi). (B. P. B.) E. C. Militærarbejder. Af det i Henhold til vor Hærlov udskrevne Mandskab indkaldes aarlig en Del Værnepligtige, der under deres Tjenestetid udfører Vagt-, Kaserne- og Magasintjeneste o. 1. for derved at fritage Troppe afdelinger m. fl. for Afgivelse af Mandskab dertil. De nævnte Værnepligtige benævntes indtil 1909 M.; ved Hærlov af 1909 forandredes Betegnelsen til A r-bejdssoldat, der endnu bruges. E. C. Militærattaché [-rsje] kaldes en Officer af Hæren, der er knyttet til sit Lands Gesandtskab i et fremmed Land. Hans Opgave er at studere vedk. fremmede Lands Hærorganisation samt at komme til Klarhed om Landets milit.-politiske Situation i det hele taget, om hvilke Forhold han derefter gør Indberetning til sin Regering. De fleste Lande, do,g ikke Danmark — har saadanne M. ^ (B.P.B.)E.C. Militæretat anvendes hos os som Betegnelse for Hær og Flaade under ét som Stand betragtet; andetsteds, f. Eks. i Tyskland, betegner M. det ^milit. Budget. E. C. militære Tjenestemænd kaldes undertiden de Tjenestemænd, der er ansat i Hæren uden at være Officerer, men ligestillede med disse, saaledes i Danmark Auditører, Læger, Dyrlæger, Intendanter o. fl. (B.P. B.) E. C. Militærgeografi er en Beskrivelse af Jorden med Krigen for Øje. M. behandler derfor alle Forhold, som kan faa Bet. for Krigsføring. Den beskriver Jordens Overflade paa en saadan Maade, at det kan ses, hvilken Indflydelse den udøver paa Bevægelser og Kamp. Den omhandler de forsk. Landes naturlige og kunstige Forsvarslinier, Beskaffenheden af Landenes Grænser, Kyster, Fæstninger, Krigs- og Handelshavne samt Transportmidlernes Udvikling. Den oplyser endvidere om Befolkningsforholdene, Statsforfatning, Finansvæsen, Frugtbarhed og Næringsveje samt giver alle andre statistiske Oplysninger, der kan faa Bet. under en Krig. _ (B. P. B.) E. C. Militærgrænsen, en smaP Strimmel Land paa Sydgrænsen af det tidligere Østerrig-Un- i garn fra Adriaterhavet til Siebenburgen, der i Aarh. havde en særegen militær Organisation og 1849—73 udgjorde et Kronland. Sin ejendommelige Stilling skyldte M Nødvendigheden af at opretholde en Forsvarslinie mod Tyrkernes Indfald, og den første Oprindelse skriver sig fra Matthias Gorvinus, der tillod flygtende Serbere at nedsætte sig i Kapitanatet Zengg mod at gøre Krigstjeneste. I Tidens Løb kom der flere og flere Flygtninge til, og 1538 I organiserede Ferdinand I de fordrevne Serbere . i 3 Kapitanater, der tilsammen udgjorde et Generalat. Denne første, saakaldte øvreslovenske M. eller Generalat med Warasdin til Hovedstad efterfulgtes 1578—80 af den kroatiske M., hvis Hovedstad var Karlstadt. 1699 efter Freden i Karlowitz dannedes den tredie M., Banat-Generalatet. Det S. f. den kroatiske M. liggende Distrikt, der 1689 erobredes fna Tyrkerne, blev 1712 bragt under militær Forvaltning og føjet til det kroatiske Generalat. 1702 dannedes af Egnene mellem Donau, Theiss og Miaros et nyt Generalat, den slavpnske M. Egentlig skulde Institutionen have været ophævet som overflødig, efter at Tyrkernes Magt var brudt ved Prins Eugen's Sejre; men Befolkningen, der efterhaanden havde faaet viig-t.ge Privilegier, som Religions- o,g Skattefrihed, modsatte sig Forandringen, hvorefter man ikke alene vedligeholdt M., men endogsaa 1764 —69 skred til at organisere Resten af Banatets og Siebenburgens Sydgrænse som M., ligesom man 1763 i Egnene mellem Donau og Thedss anviste Jord til en Bataillon Tschaikister, der udgjorde Bemandingen paa en Donau-Flaade, som Østerrig holdt. M.'s Opgave var nu ikke alene den at hindre fjendtlige Indfald, men og-I saa at holde Øje med Smughandelen og afspær-j re for Pestens Fremtrængen. 1807 omorganiseredes M. og fik en Grundlov, efter hvilken den deltes i 4 Genenalater, det kroatiske, sla-vonske, ungarske eller Banat'ske og siebenr burgske. 1848 sluttede M. sig til Kronen og •hjalp til at kue det ung. Oprør. Til Løn herfor blev M. 1849 Kronland og fik 1850 en ny Grundlov med vigtige Forrettigheder. Den siebenburg-ske M, ophævedes atter, og det fastsattes, at de 3 øvrige skulde stille 14 Infanteriregimenter samt en Grænsebataillon. Samfundsforholdene i M. havde hidtil været rent middelalderlige. Man opretholdt kunstig et kommunistisk Fællesskab af ren oldslavonsk Form. Det Jordstykke, der var optaget af den opr. indvandrede Nybyggerfamilie, forblev i dennes Besiddelse og kunde ikke deles mellem Medlemmerne. Familien, der levede i Husfællesskab, spiste i samme Rum og dyrkede den samme Jord under Ledelse af den ældste Mand og ældste Kvinde, talte hyppig 2—300 Medlemmer. Hver vaaben-før Mand var pligtig til Militærtjeneste fra sift 20. Aar. Landet stod direkte under Krigsministeriet. I Spidsen for hvert Generalat stod Generalkommandoen, medens Distriktet styredes af Regimentet, der ikke alene besørgede de milit. Forretninger, men ogsaa den civile Administration og Retsplejen. Da Østerrig selv havde faaet en Forfatning, forbedredes efterhaanden Forholdene, Beboernes personlige og borgerlige Rettigheder udvidedes, Brugen af Landets Sprog tillodes, den korporlige Afstraffelse ophævedes, Erhvervelsen af Grundejendom lettedes, og Fremmede fik Lov at nedsætte sig i M. — Ved Folketællingen 1869 havde M. en Befolkning paa 1200370 paa et Areal af 33422 km2. Efter Ungarns statsretslige Udskillelse 1867 besluttede man at ophæve M., hvilket saa er gennemført lidt efter lidt. Den ungarske ell., som den senere hyppig kaldtes, serbisk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
