- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
30

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Militærlægevæsen - Militærmusik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saa længe Tropperne næsten udelukkende var
hvervede, overlodes Hærenes Forsyning med
Militærlæger i Reglen til Regimentscheferne, der
hvervede Kirurger sammen med Tropperne,
men for Nordens Vedk. søger Kongerne omtr.
fra 17. Aarh.’s første Halvdel at organisere M.
bedre. Efterhaanden er M. blevet en fast Del
af Hærorganisationerne, ordnet paa forsk.
Maade i de forsk. Lande, men som Regel saaledes,
at der i Fredstid findes en fast Stamme af
Militærlæger, der i Krigstilfælde suppleres med
værnepligtige ell. frivillige Læger. I adskillige
Lande findes særlige milit. Lægeskoler, hvori
unge Mennesker uddannes til Læger mod at
forpligte sig til at tjene et vist Antal Aar som
Militærlæger, men i de fleste Lande gennemgaar
de ved Univ. uddannede Læger en mere ell.
mindre fyldig særlig Uddannelse, førend de
ansættes som Militærlæger. Dette er nødvendigt,
idet der efterhaanden har udviklet sig en
Militærlægevidenskab, der dels omfatter de
Sygdomme, som udelukkende ell. ganske særlig
findes hos Soldater, og dels talrige forsk. Dele
af Sundhedsplejen (Indretning af Kaserner,
Forplejning af Soldater i Fred og under
Feltforhold o. s. v.). Til M. hører ogsaa Sygebærere,
Sanitetsinventar og meget mere. I alle Lande
er M. underlagt en Læge som Chef, men den.
nærmere Ordning er meget forsk. i de forsk.
Lande.
G. N.

Militærmusik kaldes den Musik, de
Musikkorps, der er knyttet til de enkelte Regimenter
i Hæren, og hvis Formaal er dels at virke
regulerende og stimulerende paa Soldaterne
under Marchen og i Kampen dels at afgive det
fornødne musikalske Bidrag ved festlige
Lejligheder, Parader, Revuer o. s. v., ligesom det
ogsaa omfatter Muligheden af ved offentlige
Koncerter at bidrage til Befolkningens Forstaaelse
af og Interesse for den musikalske Kultur. I den
tidligste Oldtid anvendte man rimeligvis kun
Slaginstrumenter til Angivelse af Rytmen; hertil kom
senere hos Grækerne Fløjter og Trompeter, og
hos Romerne til Meddelelse af Signaler
Messinginstrumenterne tuba, lituus og bucina. Lige
indtil Beg. af 17. Aarh. nøjedes man saa med
Piber og Trommer, og først med Instrumentalmusikkens
selvstændige Udvikling føjede man
hertil Oboer (deraf Navnet Oboister,
Hoboister, der senere er blevet staaende som
Fællesbenævnelse paa alle Infanterimusikere),
Trompeter, Horn, Basuner, Fagotter o. s. v. og
til sidst Klarinetten, og dermed var Muligheden
given for Udførelsen af virkelige Musikstykker,
Marcher, Danse o. s. v., af Blæseorkesteret.
Med Opfindelsen af Ventilerne (se
Blæseinstrumenter og Horn), der tillod
Udførelsen af samtlige kromatiske Toner paa
Messingblæseinstrumenterne, fulgte Dannelsen af
Blæseorkestre, udelukkende bestaaende af
Messinginstrumenter (Hornmusik), i Modsætning
til Harmoniorkesteret, der bestaar af
Messing- og Træblæseinstrumenter i Forening.
— M. inddeles i Reglen i Infanterimusik
og Kavalerimusik. Infanterimusikken er i
saa godt som alle europæiske Stater
Harmonimusik og sammensættes af følgende
Instrumenter i forskelligt Antal, med Klarinetten
som Hovedinstrument: Fløjte, Klarinet,
Obo, Fagot, Ventilhorn, Kornet, Trompet,
Basun, Tuba, stor Tromme, Bækken, lille Tromme,
Triangel og undertiden Klokkespil (Lyra), i alt
50—70 Mand; Kavalerimusikken er udelukkende
Hornmusik og sammensættes af Piccolo,
Kornet, Trompet, Althorn, Tenorhorn, Basun, Tuba
og Helikon. I Frankrig og enkelte a. St. er
en Del af de nævnte Træblæseinstrumenter
erstattede med Saxofoner og Saxhorn, hvis
Konstruktion skyldes den fr. Instrumentmager
Ad. Sax. — Om M.’s Udvikling i Danmark
flyder Kilderne sparsomt, for ikke at sige
aldeles ikke. Interessen for M. har her øjensynlig
altid være meget ringe, men i de senere Aar
har der kunnet spores en Ændring heri, og 1899
nedsatte Krigsministeriet en »Musikkommission«
med det Hverv »at bistaa de milit.
Myndigheder i alle musikalske Anliggender,
naar de derom henvendte sig til Kommissionen«.
— Som Følge af de Besparelsesbestræbelser,
der herhjemme i de senere Aar har fundet
Sted paa alle Omraader, er Besætningen
i vor Militærmusik indskrænket til et
Minimum: Normalbesætningen for et
Fodfolks-Musikkorps — der foreligger i to Skikkelser —
er saaledes enten: 2 Piccolo, 2 Flygelhorn,
2 Trompeter, 2 Althorn, 3 Basuner, 2 Tuba,
1 stor og 1 lille Tromme, eller: 1 Es-Klarinet,
2 B-Klarinetter, 1 Piccolo, 1 Flygelhorn,
2 Trompeter, 1 Althorn, 3 Basuner, 1 Tuba, 1 stor
og 1 lille Tromme. Kun Livgarden har en noget
fyldigere Harmonibesætning, i alt, foruden
Dirigenten, 34 Mand, nemlig: 2 Fløjter, 2 Oboer,
2 Fagotter, 2 Es-Klarinetter, 5 B-Klarinetter,
2 Flygelhorn, 2 Tenorhorn, 1 Baryton,
4 Ventilhorn, 3 Trompeter, 3 Basuner, 1 Tuba,
1 Helikon, 1 Paukist, stor Tromme og Bækken,
lille Tromme, Klokkespil. De militære Musikere
rangerer herhjemme henholdsvis med Over- og
Underofficianter og Korporaler, Musikdirigenterne
med Stabs- og Korpsofficianter. (Litt.:
A. Kalkbrenner, »Die Organisation d.
Militärmusikchöre aller Länder« [Hannover 1884]).
S. L.

I Norge har M. indtaget et særdeles
respektabelt Standpunkt. Dirigentstillingerne har
været beklædte af dygtige til Landet kaldte
udenlandske Musikere, Italieneren Sperati
(i Kria) og Tyskeren Reissiger (paa Fredrikshald),
og under disses Vejledning udvikledes
ikke alene Smagen og Sansen for fremmed
Musik, men Stødet blev givet til, at unge
norske Musikere lidt efter lidt dukkede op og
vandt Navn og Fodfæste inden for Nationen.
En Flerhed af landskendte Musikere er
udgaaede fra milit. Musikkorps. Speratis
Eftermand, Ole Olsen, har haft stor Betydning
for M.’s kunstneriske Udvikling. Den norske M.
er organiseret paa flg. Maade: hver Vaabenart
har sit specielle Musikkorps, for Artilleri,
Kavaleri og Ingeniøretaten Hornmusik
(Messinginstrumenter), for Marine og Infanteri
Janitsharorkester (Træ- og Messinginstrumenter med
dertil hørende Slagværk, Trommer, Bækken og
Triangel o. s. v.). Hver Division har sit i
betræffende Stiftsstad fast garnisonerende
Musikkorps. Divisionsmusikdirektørerne tildeles
Løjtnants Grad og Rang.
(K. F.). Wt. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free