- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
47

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milman. Henry Hart - Milne, John - Milnebai - Milne-Edwards - Milner C*mi£n3], Alfred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af The Martyr of Antioch og Belshazzar (der
mere er romantiske Digte), og endelig 1826 af
det ret svage Anne Boleyn. Størst Bet. har M.
dog som Historiker. Hans første hist. Arbejde
er The history of the Jews (1839), der vakte
betydelig Opsigt ved tydeligt at være, paavirket
af den liberale tyske Teologi. Ved at arbejde
paa en kommenteret Udg. af Gibbon’s Decline
and Fall
, der udkom med en Levnedsskildring
af Gibbon 1839, førtes M. ind paa det Felt, hvor
han senere leverede sit Hovedarbejde. 1840
udkom: The History of Christianity from the
Birth of Christ to the Abotition of Paganism in
the Roman Empire
, der 1854—55 efterfulgtes af
M.’s Hovedværk: The History of Latin Christianity,
including that of the Popes to Nicolas V
,
som Froude har kaldet »det første hist.
Arbejde i det eng. Sprog«. Efter hans Død
udkom Annals of St Paul’s Cathedral (1868), og
Savonarola, Erasmus and other Essays (1870).
(Litt.: H. H. M., Dean of St. Pauls, A
biographical sketch. By his son Arthur M.
[1900]).
I. O.

Milne [mi£n], John, eng. Geolog (særlig
Seismolog), f. 30. Decbr 1850 i Liverpool, d. 31.
Juli 1913 i Shide (Isle of Wight). M. foretog
gennem nogle Aar vidtløftige Undersøgelsesrejser
til Island, Newfoundland og Arabien.
Derefter (1876) rejste han gennem Rusland,
Sibirien og Kina til Japan, hvor han blev ansat
som Prof. i Mineralogi ved Univ.’s
Ingeniørskole i Tokio, hvilken Stilling han opgav 1900.
Han kastede sig med stor Iver over Studiet af
de i Japan saa hyppige Jordskælv og fik 1900
stiftet et seismologisk Selskab. Tillige
oprettedes en Del Stationer til Iagttagelse af
Jordrystelser, og M. konstruerede til Brug for disse
Stationer forsk. Apparater. Efter sin
Tilbagekomst til England 1905 oprettede han et
seismologisk Observatorium i Shide. Resultaterne
af sine Undersøgelser har M. offentliggjort især
i Transactions of the Seismological Society of
Japan
; et større Arbejde er hans Earthquakes
and other earth movements
(1886).
J. P. R.

Milnebai [↱mi£nbe], dyb Havbugt paa
Sydøstspidsen af Ny-Guinea mellem Østkap og
North-Foreland.
M. V.

Milne-Edwards [↱miln-e↱dva.r],
1) Alphonse, fr. Zoolog og Palæontolog,
f. 13. Oktbr 1835 i Paris, d. smst. 21. Apr. 1900, blev
1859 ansat som Assistent hos sin nedenn. Fader
og 1865 som Prof. i Zoologi ved den farmaceutiske
Højskole. Ved Faderens Fratræden fra
sin Lærerpost 1876 overtog Sønnen denne og
blev 1891 Parismuseets Direktør. Han deltog i
de videnskabelige Dybhavsundersøgelser, som
1880—83 foretoges i Middelhavet og det østlige
Atlanterhav, og udgav, dels alene, dels i
Forbindelse med andre, adskillige Værker om det
indvundne Udbytte. Endvidere skrev han
Recherches anatomiques et paléontologiques pour
servir à l’histoire des Oiseaux fossiles de la
France
(2 Bd, 1866) samt en Rk. Afh. om de
store, af Mennesket udryddede Fugle paa
Mascarenerne og paa Madagaskar; fremdeles
Recherches sur la famille des chevrotains (1864),
Histoire des crustacés podophthalmaires
fossiles
(1861) samt et meget stort Antal mindre
Afh. om Krebsdyr, Pattedyr og Fugle. Af
Grandidier’s store Værk, L’histoire physique,
naturelle et politique de Madagascar
, har han
alene udg. »Pattedyrene« (4 Bd, 1875—97),
medens »Fuglene« (4 Bd, 1876—79) er opstaaet
I ved Samarbejde med Grandidier. (Litt.: E.
Perrier
, Henri et Alphonse M.-E., Nouv.
Arch. du Muséum
, IV. Ser. II [[Paris 1900]).

2) Henri, fr. Naturforsker, f. 23. Oktbr
1800 i Brügge, d. 29. Juli 1885 i Paris. Efter i
Paris at have studeret Medicin og samtidig,
hos Cuvier og Geoffroy Saint Hilaire,
Naturhistorie, blev han Prof. i Naturhistorie ved
Lycée Henri IV, 1862 Prof. i Zoologi ved
Musée d’histoire naturelle og 1864 Museets
Vicedirektør. Bl. hans videnskabelige Arbejder
maa nævnes: Recherches anatomiques sur les
Crustacés
(1828), Histoire naturelle des
Crustacés
(3 Bd, 1834—40), Recherches pour
servir à l’histoire naturelle du litoral de la France

(2 Bd, 1832—45), Histoire naturelle des
Corallaires
(3 Bd, 1858—60) samt den for sin Tid
ganske fortræffelige Haandbog Leçons sur la
physiologie et l’anatomie comparée de l’homme
et des animaux
(14 Bd, 1857—83). Endvidere
besørgede han, sammen med et Par andre
Zoologer, en ny Udg. af Lamarck’s berømte
Værk Histoire naturelle des Animaux sans
Vertébres
(11 Bd, 1835—45), og endelig skrev
han, i Forening med sin Søn, Recherches
pour servir à l’histoire naturelle des
mammifères
(1868—74).
(J. C.). R. H. S.

Milner [↱mi£nə], Alfred, eng. Statsmand, f.
i Bonn 23. Marts 1854. Hans Fader og Farfader
var engelskfødte, men levede længe i Tyskland;
hans Farmoder var tysk og han selv fik tysk
Skoleundervisning, men studerede i London og
Oxford; her viste han allerede sine solide og
glimrende Aandsevner og fik sine bestemmende
Interesser for socialt Arbejde og navnlig for det
britiske Storriges Sammenhold og Fremgang.
Han blev Sagfører og liberal Journalist i
London, var liberal Valgkandidat 1885, blev 1887
Privatsekretær for Finansminister Goshen i det
unionistiske Ministerium, var 1889—93 finansiel
Understatssekretær i Ægypten (Bogen England
in Egypt
[1893]), 1893—97 Direktør for
Englands Skattedepartement. I disse Stillinger vandt
han Ry som energisk og indsigtsfuld
Administrator, og han regnedes fra alle Hold som
den bedste Mand til det vanskelige Hverv, da han
1897 sendtes som Højkommissær til Sydafrika
under den truende Konflikt med Transvaal. Ved
sine bestemte og uafviselige Krav om Borgerret
for britiske Indvandrere paatog han sig
Ansvaret for Krigen med Boerstaterne 1899; han
krævede den gennemført, indtil Boerne
underkastede sig endog mere betingelsesløst, end det
skete 1902, og han styrede derefter de erobrede
Lande med britiske Hjælpere, indtil han vendte
hjem Apr. 1905. Hans Færd var blevet tiljublet
af det unionistiske Regeringsparti — 1901 blev
han Overhusmedlem som Baron (1902 Viscount).
M. of St. James and Cape Town —, men des
bitrere anklagede de Liberale ham for ved
Stejlhed og Snæverhed, ved tyskfarvet
Autokratisme og Bureaukratisme at have fremhjulpet og
forlænget Spliden mellem Englænder og Boer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free