Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det Rum, inden for hvilket Virkningen af
Gassen mærkes, kaldes Virkningsrummet,
medens Afstanden fra Midten, af M. til
Jordoverfladen kaldes den korteste
Modstandslinie (M.). Under Hensyn til
Forholdet mellem R og M skelnes mellem alm.
Ovn (R = M), overladet Ovn (<i>R > M</i>) og
underladet Ovn (<i>R < M</i>). Ligger Ovnen saa
dybt, at der ikke opstaar nogen Tragt kaldes
Ovnen en Indslagsmine (Quetschmine,
camouflet), der har særlig Bet. i Minekrigen. Ved
Indslagsminen bliver Virkningsrummet en
fuldstændig Kugle med Ovnens Midte som Centrum,
medens Virkningsrummet ved de andre Ovne
for saa vidt angaar den Del, der ligger under
en vandret Plan gennem M.’s Midte, faar Form
som det halve af en Omdrejningsellipsoide med
den lodrette og korteste Akse som Omdrejningsakse.
Over M.’s vandrette Plan kan Virkningsrummet
antages begrænset dels af et Kuglebælte
og dels af en krumliniet Flade, der tangerer
Kuglebæltet og gaar gennem Omkredsen
af M.’s Tragt.
Ved Hjælp af »Minørens gamle Lov«, om at
Ladninger i samme Legeme er proportionale
med Rumfangerne af de opstaaede Tragte, naar
Tragtene er ligedannede, er der dannet forsk.
simple Formler og Tabeller til Bestemmelse af
Ladningens Størrelse under Hensyn til
Størrelsen af M, Sprængstoffets og Legemets Art,
Fordæmningsforholdene, og Størrelsen af den
ønskede Tragtradius.
Som Sprængstof anvendes ved Sprængninger
i Jord helst Krudt, men overfor
modstandsdygtigere Materialier er brisante Sprængstoffer
mere virksomme. Antændelsen sker fra
Arnestedet enten ved Ledeild (Blytraad,
Sprængtraad) ell. ved elektrisk Antændelse i
Forbindelse med Spræng- ell. Tændhætter. Naar
Ladningen er paa Plads i Minekamret og
Tændledningen anbragt, skal Ovnen fordæmmes, for at
Sprænggassen ikke skal undvige gennem
Minevejene. Fordæmningen er af særlig Bet. ved
Krudtladninger, idet Krudtet forbrænder
langsommere end de brisante Sprængstoffer og bør
derfor i dette Tilfælde udføres særlig omhyggeligt.
Jo daarligere Fordæmningen udføres,
desto større maa Ladningen gøres for at opnaa
den tilsigtede Virkning.
M. benyttes særlig i den Form for
Krigsførelse, der omfatter Minekrigen, og kan
ogsaa anvendes af begge de krigsførende
Parter til Udførelse af Ødelæggelser særlig paa
Kommunikationslinier: Jernbaner, Broer,
Tunneler, Viadukter o. s. v., men her vil de ovf.
omtalte Sprængladninger dog ofte gøre nok saa
god Fyldest.
Anvendelsen af M. ladede med Krudt
strækker sig tilbage til Slutn. af det 15. Aarh., og
det var særlig Tyrkerne, der gjorde Brug af
dem. M.’s Teori blev først senere udviklet, og
her maa nævnes Vauban (1633—1707), der
opfandt Indslagsminen, og Belidor (1698—1761)
som Opfinder af dem overladede Mine.
Minekrig er en ved Hjælp af Mineanlæg
og Miner udført underjordisk Kamp. Efter
Erfaringerne fra Verdenskrigen maa man, naar
Afstanden fra egen til Fjendens Stilling ikke er
over 150 m, og Jordbunds- og Vandstandsforholdene
muliggør en underjordisk Kamp, regne
med Muligheden for et Mineangreb. Det bedste
Forsvar mod et saadant Angreb vil være selv
at føre et Mineangreb frem for derved om
muligt at komme Fjenden i Forkøbet og sprænge
hans Stilling i Luften. Føler man sig ikke stærk
nok til at begynde M. med et saadant aktivt
Forsvar, maa man indskrænke sig til et passivt
Mineforsvar, hvor man ved Hjælp af udlagte
Forsvarsminer søger enten at standse
den stormende Fjendte ved Hjælp af store
overladede Ovne ell. ved Indslagsminer at hindre
hans underjordiske Fremrykning. Imellem disse
Former for Minekrig vil der selvfølgelig findes
mange Overgange, men det vil altid blive
nødvendigt at udføre et Mineanlæg og til dette
at knytte en underjordisk Observation, der maa
udiføres ved Hjælp af en særlig organiseret
Lyttetjeneste.
Et vel udbygget Mineanlæg vil i Reglen
bestaa af et øverste Mineanlæg i c. 15 m’s
Dybde og et nederste Anlæg i c. 25 m’s Dybde
under Jordoverfladen. Det øverste Anlæg vil
med Brønde ell. hældende Gange som oftest
udgaa fra den forreste Skyttegravslinie og føres
derefter, naar den rette Dybde er naaet, med
vandrette Hovedgange (Hel- ell.
Halvgange) frem imod den fjendtlige Stilling; et
Stykke foran Skyttegraven forbindes disse
Gange indbyrdes med Gallerier (Hel- ell.
Halvgange), der i alt væsentligt bliver parallelle
med Skyttegraven, og ud fra disse føres
derefter Lyttegange (Halv- ell. Kvartgange)
frem med en indbyrdes Afstand, der ikke maa
være mere end det dobbelte af den Afstand, paa
hvilken man i den paagældende Jordart kan
høre den Støj, Minestøjen, som frembringes ved
Arbejdet i en Minegang, idet man kun paa
denne Maade kan sikre sig imod, at en fjendtlig
Minegang ubemærket skulde naa ind i eget
Mineanlæg. Det nederste Anlæg, hvis store
Dybde er nødvendig, fordi man helst vil
foretage sine Sprængninger fra Ovne, der ligger
under de fjendtlige Gange, udgaar i Reglen fra
Punkter, der ligger noget bagved forreste
Skyttegrav, og er i Hovedsagen bygget som det
øverste Anlæg. Hovedgangene, der her kaldes
Angrebsgange, føres om muligt frem helt
ind under den fjendtlige Stilling, og det kan
blive nødvendigt at forbinde dem indbyrdes
m. fl. Gallerier, hvad der letter Lytningen og
Ventilationen. Ved deres Begyndelsespunkt vil
de i Alm. være forsynede med et større Rum,
Mineforhus til Opbevaring af Materialier,
Opstilling af Pumper, Ventilatorer o. l. samt til
Opsamling af den om Dagen udgravede Jord, idet
det af Hensyn til Faren for, at Minenedgangens
Beliggenhed skal blive opdaget af
Fjenden, ofte vil blive nødvendigt at opsætte
den endelige Borttransport af Jorden, indtil
Mørket falder paa.
Lyttetjensten udføres bedst uden
kunstige Hjælpemidler alene ved Hjælp af særlige
dertil uddannede Folk, der maa have en god
Hørelse, og som maa være modige og
koldblodige. Under Verdenskrigen har man i stor
Udstrækning forsøgt Anvendelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
