- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
78

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mineralogi - Mineralorange - Mineral Point - Mineral Range - Mineralsk Bister - Mineralsort - Mineralsyrer - Mineralteorien - Mineraltjære - Mineraltyrkis - Mineralvande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deri, at de underkastes en tør Destillation i
staaende Cylindre, som stadig holdes fyldte, og
hvorfra de luftformede Destillationsprodukter
ledes gennem en Rk. Jernretorter, i hvilke de
delvis fortættes, medens Destillationsresten,
Koks, bliver tilbage og af og til udtages af
Ovnen. Destillationsprodukterne er dels
brændbare Luftarter, der ikke fortættes og enten
ledes bort ell. tilbage til Fyrstedet, dels Tjære
og dels ammoniakholdigt Vand, der oparbejdes
til Ammoniumsulfat og bruges til Gødning.
Tjæren bliver derpaa igen destilleret, oftest i
Vakuum, og giver derved foruden Beg ell. Koks,
som bliver tilbage i Retorten, Parafinmasse,
let Raaolie og tung Raaolie. Parafinmassen
benyttes til Fremstilling af Parafin (s. d.), og
Raaolierne befries først ved Behandling med
Natronlud for deres Indhold af Fenoler,
udvaskes med Vand, behandles med Svovlsyre for
at befries for forsk. empyreumatiske Stoffer,
vaskes igen og underkastes en brudt
Destillation, hvorved der fremkommer forsk.
Produkter som Benzinolie, Solarolie,
Parafinolie o. a., der finder Anvendelse paa
forsk. Maade, ofte efter at være rensede igen
og omdestillerede. Af Benzinolien faas Benzin,
der bl. a. benyttes til Rensning af Parafinmassen,
og Solarolien tjener i renset Tilstand som
Belysningsolie. Den er dog ikke hertil saa god
som Petroleum, da den indeholder fl. % Svovl,
har en ret stærk Lugt og fordrer særlige Lamper,
da den ikke uden at sode kan brænde i
de alm. Petroleumslamper. Den bruges ogsaa
til Drift af Oliemotorer. Parafinolien benyttes
dels til Fremstilling af Oliegas ell.
Fedtgas, der bruges en Del til Belysning af
Jernbanetog, enten alene ell. blandet med
Acetylen, dels som Brændsel under Dampkedler,
navnlig i Krigsskibe, og dels som Smøreolie.
Uden at være underkastet Rensning kan
Raaolierne ogsaa benyttes til Imprægnering af
Træ, og en stor Del af den i Handelen
gaaende Karbolineum bestaar af saadanne Olier.
K. M.

Mineralorange [-o↱raŋgsjə], se Mønje.

Mineral Point [↱minərə£-↱på^int],
Bjergværksby i Staten Wisconsin, U. S. A., 45 km VSV. f.
Madison. (1910) 2925 Indb.
N. H. J.

Mineral Range [↱minərə£-↱reindз], Højdedrag
ved den sydlige Kyst af Lake Superior i
U. S. A., Staten Michigan. Naar en Højde af 600 m
og er rigt paa Jern- og Kobbermalme.
N. H. J.

Mineralsk Bister, se Bister.

Mineralsort, Skifersort, en sort Farve,
der faas af en stærk kulholdig Lerskifer ved
at finmale denne i vaad Tilstand og tørre den,
hvorved den falder hen til et fint, sort Pulver.
K. M.

Mineralsyrer, d. s. s. uorganiske Syrer.

Mineralteorien kaldes den af Liebig
fremsatte Lære, at de grønne Planter
udelukkende ernærer sig af »mineralske« ɔ:
uorganiske Stoffer, nemlig Kulsyre, Vand,
Ammoniak og en Række Mineralsalte, de saakaldte
Askebestanddele, medens alle organiske Stoffer
og særlig Jordens Muldstoffer, som man
tidligere oftest ansaa for Planternes egl. Næring,
efter Liebig slet ingen Bet. skal have i saa
Henseende. M. blev fremsat 1840 i Liebig’s
berømte Værk »Die organische Chemie in ihrer
Anwendung etc.« og i en senere Udgave blev
Læren yderligere tilspidset, idet han nu
hævdede, at ikke blot Kulsyre, men ogsaa
Ammoniak tilførtes Planterne i tilstrækkelig Mængde
fra Luften, saaledes at det ved Gødning
udelukkende skulde dreje sig om Tilførsel af
Askebestanddelene, der maatte
tilbagegives Jordbunden til Erstatning for de med
Afgrøderne borttagne Mængder. Liebig’s nævnte
Værk fremkaldte en overmaade livlig og heftig
Diskussion og gav Stødet til mange nærmere
Undersøgelser, ligesom ogsaa Anvendelse og
Tilvirkning af Kunstgødning først ret tog Fart efter
Liebig’s Optræden. Efterhaanden førte
Forskningen til Erkendelsen af M.’s store
Ensidighed; vi ved nu, at Planterne faktisk kan
optage og som Næring udnytte mangehaande
organiske Stoffer, og at Kulturplanterne for at
give gode Afgrøder oftest ikke kan undvære
Gødskning ogsaa med kvælstofholdige Stoffer,
idet Ammoniaktilførslen fra Luften er alt for
ringe. Nitrater er jo et af de mest benyttede
Gødemidler, netop som Kilde til Kvælstof for
Planlerne. Smlg. i øvrigt Ernæring,
Planternes, hvor Litteraturangivelser findes.
(O. C.). R. K.

Mineraltjære, d. s. s. Bjergtjære, se Asfalt.

Mineraltyrkis, se Tyrkis.

Mineralvande. De i Naturen forekommende
M. stammer alle fra Kilder, men adskiller
sig fra alm. Kildevand ved et særligt stort
Indhold af opløste faste Bestanddele ell. ved et
rigeligt Indhold af opløste Luftarter (Kulsyre ell.
Svovlbrinte) og undertiden ved en særlig høj
Temp. Kunstige M. er Efterligninger af
de naturlige; ang. deres Fremstilling, se ndf.
De opløste faste Stoffers Mængde kan variere
lige fra 20 g til 3700 g pr hl, og deres Art kan
være meget vekslende. Hovedmængden kan
saaledes udgøres af Klorider, Sulfater, Sulfider,
Karbonater af Kalium, Natrium, Kalcium ell.
Magnium, ell. af Jernforbindelser (Ferrokarbonat
ell. Ferrosulfat). Af Bet. er ogsaa ofte et
større Indhold af Bromider og Jodider ell. af
Lithiumforbindelser. Temp. kan variere fra
alm. Kildevandstemp., 6—8°, til 90°; de kolde
Kilder kaldes Krener, de varme Termer.
M.’s Indhold af opløste Stoffer skyldes
selvfølgelig den samme udvaskende og opløsende
Indvirkning paa Jordlagene, som er Aarsag til,
at alt Kildevand indeholder saadanne Stoffer,
og M.’s særlige Karakter har saaledes kun sin
Grund i de af dem gennemstrømmede, ofte
meget dybtliggende Jordlags store Indhold af let
opløselige Stoffer. Efter deres virksomme
Bestanddele kan man inddele de naturlige M. paa
følgende Maade. 1) Kulsyrevande,
Surbrøndvande, Anthrakokrener, der
kun indeholder faa faste Bestanddele, men en
rigelig Mængde Kulsyre, og som væsentlig
benyttes som Nydelsesmiddel til Forfriskning,
Opblanding med Vin o. l. Hertil hører bl. a.
Marienquelle ved Marienbad, Dorotheenau ved
Karlsbad, en Del Kilder ved Laacher-Søen, i
Mosel-Dalen og Ahr-Dalen, f. Eks. Heppinger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free