Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miniatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I den ældre Middelalder var det saa godt
som udelukkende Munkene, der afskrev Bøger,
og det var tillige dem, der prydede Haandskrifterne
med M. At lade en Bog fremtræde i saa
skønt smykket en Skikkelse som muligt ansaas
for en Gud velbehagelig Gerning. Men fra 13.
Aarh. optræder en særlig Stand af læge
Miniaturmalere, der først træffes som en særegen
Afdeling af Afskrivernes Lav, men i 14. Aarh.’s
Slutn. udgør en egen Korporation. Det er
forholdsvis sjælden, at M. er forsynede med
Kunstnernavn, men det er dog lykkedes at
danne ret omfangsrige Fortegnelser over
Kunstnere i forsk. Lande, der specielt dyrkede denne
Art Maleri. Det ses, at Miniaturkunsten gik i
Arv fra den ene Generation af en Familie til
den anden, og at der blandt dens Specialister
har været Talenter, der kan maale sig med de
betydeligere, som har virket paa Kunstens mere
fordringsfulde Omraader. Men endog Stormænd
fra disse har ikke forsmaaet af og til at sysle
med M. Der maledes paa vel glattet Pergament,
opr. med Vandfarve, siden med Dækfarve
(Gouache), hvis Bindemiddel var Gummi ell.
Æggehvide. Farverne tilberedte Kunstneren
selv og lagde stor Vægt paa at gøre det godt;
de har ogsaa gennemgaaende holdt sig
fortræffelig, og det samme gælder om Guldet, der
benyttedes i stor Udstrækning, snart paasat
flydende med Pensel, snart paaklistret som Blade
paa malet Undergrund. Før det egl. Maleri
udførtes, tegnedes Konturerne med Pen, ell. de
blev undertiden optrukne med sort Farve, saa
at de blev staaende efter M.’s Fuldførelse. Et
begyndende Forfald af Kunsten betegnes ved,
at man udskærer Skabloner i Metal og benytter
dem for Nemheds Skyld ved Arbejdet, thi
det fine og ægte Miniaturmaleri gik langsomt
fra Haanden. En anden mekanisk Opfindelse,
der skyldes »Brevmalerne« (som de senere
Illuminatorer hed i Tyskland), er den at aftrykke
de enkelte Initialer ved Hjælp af ophøjede Typer;
herved forberedes den egl. Bogtrykkerkunst.
I den første Tid efter dennes Fremkomst
benyttes M. dels til at udfylde den Plads, som
i Bøgerne lodes aaben til Initialer, dels til at
overmale Træsnitornamenterne.
Som Billedkunst udvokser M. ligefrem af
Bogdekorationen. Randforsiring og Initial er
dennes oprindelige Bestanddele; men Initialen
fremtræder snart som omsluttende et lille
Billede, der efterhaanden faar mere og mere
selvstændig Betydning. Dette hænger væsentlig
sammen med de to Perioder, hvori den
middelalderlige M.’s Historie naturlig deles.
Karaktermærke for den første, den, hvori Kunsten er
knyttet til Kirken og Klosteret, er en stærk
Stilisering: alt føjes strengt og værdigt ind
under en dekorativ Stil, og man symboliserer
hellere end at tilstræbe Virkelighedsgengivelse
i Form og Farve. Men i den anden (fra 13. Aarh.),
da Lægmændene til Dels faar Miniaturkunsten
i Hænde, kommer en naturalistisk Retning
frem,, som smykker Bøgernes Rande med
virkelighedstro Afbildninger af Blomster,
Frugter og Dyr, af Perler og Ædelstensjuveler, og
gengiver Optrin og Lokaliteter fra det daglige
Liv, selv hvor Emnerne henhører til den hellige
Historie ell. den klassiske Oldtid, saa at M. er
bleven en saare vigtig Kilde til Kundskab om
Middelalderens Kultur. Ogsaa Portræt og
Landskab tages efterhaanden i Brug af
Miniaturmaleriet og bliver mere og mere realistiske.
En egen fantastisk Ornamentering, tit i Strid
med Bogens religiøse ell. blot alvorlige Indhold,
men mindende om de gotiske Kirkers ofte kaade
Sten- og Træudsmykning, er de komiske og
bizarre Dyre- og Menneskeskikkelser, der tit
findes malte som Randprydelse.
Fra Ægypterne havde Grækerne lært at
smykke Haandskrifter med malede Ornamenter;
Romerne lærte saa atter dem Kunsten af. Men
vi har kun ganske faa og sene Levninger af
det romerske Haandskriftmaleri tilbage (et Par
Vergilhaandskrifter, som findes i Vatikanet, har
M., der staar det antikke Vægmaleri nær).
Anderledes forholder det sig med Byzantinernes,
hvori Oldtidstraditionen bevaredes
gennem Aarhundreder. Det er navnlig i 10. Aarh.,
den byzantinske M. udfolder sig; Figurbillederne
dominerer, medens Initialerne ikke har saa
meget at betyde, og den hedenske Oldtids Stil
findes gennemgaaende anvendt paa kristelige
Emner; dunkle Farver og stærk Anvendelse af
Guld giver de byzantinske M. deres Særpræg
(et Bibel-M. fra c. 1000 i Kgl. Bibl. i Kbhvn
[Gl. kgl. Saml. Nr 6 in 2°] er et smukt Eksemplar).
En gl og meget ejendommelig Miniaturkunst
træffes i Irland og hos Angelsachserne
i Storbritannien: de sære, farvestraalende
Slyngninger i dens Ornamenter gaar igen i den
nordiske Jernalderstil; Figurfremstillingerne har her
mindre at betyde end Randforsiringerne og
Initialerne (et skønt Eksempel paa den senere
angelsachsiske Miniaturkunst haves i et Eksemplar
af David’s Salmer i Kgl. Bibl. i Kbhvn [Thott 143, 2°],
som har tilhørt Kong Abel’s Dronning
Mechtilde). Hvad man har af M. hidrørende
fra de skandinaviske Lande, er uden
synderlig Bet. Derimod har Tyskerne tidlig
haft et udviklet Miniaturmaleri; især er det
den karolingiske Tid og blandt Kunststederne
Klosteret St Gallen, der maa fremhæves;
senere staar Kunsten i Stampe, ja gaar snarest
tilbage. En rig Miniaturkunst blomstrer længe
i Nederlandene; den begynder under
Paavirkning fra de omboende Nationer, men
siden faar den sit Særpræg, nemlig realistisk,
det, der kendetegner den nederlandske Kunst
overhovedet, især fra Brødrene van Eyck’s
Dage. Om dens høje Standpunkt vidner en
Mængde prægtige Krøniker, Helgenlegender,
Breviarer, Bønnebøger og Kalendere
(en Andagtsbog fra 15. Aarh. i Kgl. Bibl. i Kbhvn
[Thott 542, 4°] er et ypperligt Eksempel herpaa).
Hos de romanske Folk frembringes meget
fremragende Miniaturmaleri, idet Frankrig
vel fornemmelig gør sig gældende. Man deler
det franske Haandskriftmaleris Historie i
Perioder: den merovingiske, den karolingiske, den
romanske, den gotiske og Renaissancen.
Det begynder med tarvelige Initialer og snoede
Ornamenter i 6. og 7. Aarh.; i de næstfølgende
Aarhundreder spores større og større
Fremgang, flere og flere Farver tages i Brug, og
Guldet anvendes mere og mere. Karl den Store’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
