Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Minnesota - Minnesota River - Miño - Mino da Fiesole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
509064 Faar og 2380862 Svin. Minedriften er
meget betydelig og den nordøstlige Del af M.
producerer over Halvdelen af U. S. A.’s
Jernmalm; Malmen føres til Pittsburg og
Cleveland for at behandles der. I M. findes
kun een Højovn. Saltkilder i Red Rivers
Dal, Tørvelag overalt. De talrige Floder med
deres Vandfald letter Anlægget af Fabrikker,
især Hvedemøller; Mølleindustrien er her
større end i nogen anden Stat. En Mængde
Savskærerier udnytter Tømmeret fra de store
Skove. Der findes (1922) 8834 Folkeskoler med
15857 Lærere og 463625 Elever. Forrest bl. de
højere Læreanstalter staar Univ. i Minneapolis
og St Paul. Senatet tæller 67 Medlemmer,
valgte for 4 Aar, Repræsentanternes Hus 131
Medlemmer, valgte for 2 Aar. Guvernøren
vælges af Folket paa 2 Aar. Der sendes 2
Senatorer og 7 Repræsentanter til Kongressen i
Washington. M. deles i 86 Counties. Hovedstad er
St Paul, største By Minneapolis.
Historie. M. blev først besøgt i 17. Aarh.
af kanadiske Pelshandlere. Joliet og Pater
Marquette besejlede 1673 øvre Mississippi. Pater
Hennepin trængte 1680 frem til
St-Anthony-Faldene, 1689 tog Frankrig Landet i
Besiddelse; det kom til England med de øvrige fr.
Besiddelser og afstodes 1812 af England til de
forenede Stater. De første egl. Nybyggere kom
1845, 11. Maj 1858 blev M. optagen som Stat i
Unionen. Navnet kommer af det indianske
Navn paa St-Peters-Floden. (Litt.:
Gauthier, M., Official Guide and History [St Paul
1912]; Robinson, Early Economic conditions
in M. [Minneapolis 1915]; Kirk, Illustrated
History of M. [St Paul 1888]; Neill, History
of M. [St Paul 1882]).
N. H. J.
Minnesota River [mini↱soutä-↱rivə]. Flod i
den nordlige Del af U. S. A., Stat Minnesota,
udspringer i South Dakota i Søen Pole Cat
(578 m o. H.), løber igennem Big Stone Lake
(302 m o. H.) og fortsætter derefter, først mod
SØ., derefter mod NØ. gennem Minnesota og
udmunder i Mississippi mellem Minneapolis og
St Paul. Fra venstre Side optager M. R. Potato
og Chippewa, fra højre Lac Qui Parle, Yellow
Medicine, Redwood og Cottonwood. Af dens
hele Længde (650 km) er 64 km sejlbar for
Dampere og 470 for Baade.
N. H. J.
Miño [↱minjå] (port. Minho [↱minju]), >1) Flod i
den nordvestl. Del af Spanien, udspringer i
Galicien paa Sierra de Meira, løber mod S. og
SV., danner paa en Strækning af 67 km
Grænsen til Portugal og udmunder i en bred
Munding ved Caminha. Fra højre Side optager den
Parga, Ferreira og Tea, fra venstre Neira og
Sil, hvilken sidste er vandrigere end selve
M. M. har en Længde paa 253 km og danner
Afløb for et Areal paa 40700 km2. 40 km fra
Mundingen bliver den sejlbar for mindre
Skibe, hvorimod større ikke kan passere den i
Mundingen liggende Sandbarre. Et Par Steder
ved Lugo og Orense anvendes M.’s Vande til
Overrisling, men den kunde i denne Henseende
spille en langt større Rolle. I Oldtiden hed M.
p. Gr. a. sin mønjegule Farve Minius, hvoraf
Navnet M. er opstaaet.
2) M., Entre Douro e M., Prov. i den
nordvestlige Del af Portugal, grænser mod N.
til de sp. Prov. Pontevedra og Orense, til
hvilke Floden Minho danner Grænsen, mod Ø. til
den port. Traz oz Montes, mod S. adskiller
Douro den fra Beira, og mod V. beskylles den
af Atlanterhavet. Arealet er 7226 km2 med
(1911) 1289000 Indb. ell. 178 paa 1 km2. M. er
Portugals tættest befolkede Prov. Provinsen
bestaar mod Ø. af Bragas Plateau, der
gennemskæres af Tamegas, Aves, Cavados og Limias
Floddale, mod V. af et lavt Kystland og mod
S. af den nordlige Del af nedre Douro-Dal. Af
Bjergpartierne maa særlig nævnes den
maleriske Serra da Gerez og Serra da Cabreira
(1279 m). Jordbunden er efter Terrainformerne
af klippefuld, stenet ell. sandet Beskaffenhed,
men det milde, fugtige Klima i Forening med
omhyggelig Bearbejdelse og kunstig Vanding
gør, at Provinsen er veldyrket. Bjergskraaningerne
er for største Delen dækkede af
Løvskove, og i Dalene findes udmærkede Enge. Majs-
og Hvedeavlen giver et betydeligt Overskud;
endvidere dyrkes Bælgfrugter, Grønsager, Vin,
Kastanjer, Sydfrugter samt det hvide Morbærtræ
for Silkeavlens Skyld. Kvægavl og særlig
Faareavl spiller en betydelig Rolle. Ved
Kysterne og i de lakserige Floder drives en Del
Fiskeri. Skønt Prov. har fl. Mineralkilder og
Malmgange, er Bjergværksdriften dog uden
Bet. Derimod drives ikke saa lidt Industri som
Bomulds- og Lærredsvæverier, Fabrikation af
Hatte, Fodtøj, Maskiner og Metalvarer.
Handelen, der væsentligst drives af Porto, har sine
vigtigste Omsætningsartikler i Vin og Uld og
fremmes ved et Par Jernbaner. Fra M. er
talrige Udvandrere gaaet til Brasilien; desuden
plejer mange Mænd fra visse Egne af Prov.
nogle Maaneder hvert Aar at drage ud som
Murere og Gipsere. — Hovedstaden er Porto.
Prov. falder i 3 Distrikter, Vianna do
Castello (2221 km2 med 227250 Indb.), Braga
(2693 km2 med 382276 Indb.) og Porto (2312
km2 med 679540 Indb.).
(H. P. S.). C. A.
Mino da Fiesole [-↱fiæzole] (egl Mino di
Giovanni da F.), ital. Billedhugger, stammende fra
Poppi i Casentino, f. 1431, d. 1484 i Firenze.
M. var Elev af den 3 Aar ældre Desiderio da
Settignano. Han arbejdede en kort Tid i Rom
1462 (tilkaldt af Paven til en Prædikestol i S.
Peter), herefter atter 1471—80, men i øvrigt
ellers mest i og ved Firenze (i Perugia 1473, et
Tabernakel; i Volterra 1471). Til hans yngre
Arbejder hører et Hovedværk som det
pragtfulde Gravmæle over Biskop Salutati i Fiesole’s
Domkirke og et Vægalter, (med lette og graciøse
Fremstillinger af Madonna med Barnet,
Tiggeren) smst. begge fra 1466. Nogle Aar efter
paabegyndte han det skønne Gravmæle i Desiderio’s
Smag — over Grev Hugo v Anderslung i Badia
(Firenze, først fuldendt 1481). Under det lange
Rom-Ophold er han stærkt sysselsat:
Gravmælet over Pave Paul II (nu kun i Rester i
Vatikanets Grotter), Hieronymus-Alter for Sa.
Maria Maggiore, Tornabuoni-Gravmælet i Sa.
Maria Minerva o. s. fr. M. udfoldede i det hele
en mægtig Virksomhed, til Tider særlig i de
senere Aar lidt rutinefabrikmæssigt. M. var
Virtuosen i Marmoret, som han sjældnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
