Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Minos - Minot, Charles Sedgwick - Minot, Laurence - Minotauros - Minpuri - Minsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(paa Lertavler, med en Art Billedskrift) fra hin
fjerne Tidsalder; Kretas Statsordning og Love,
der var navnkundige i den ældste hist. Tid, gaar
utvivlsomt ogsaa tilbage til den forhistoriske
Periode. Andre af Sagnene om M. har
derimod et rent mytisk Præg.
C. B.
Minot [↱ma^inət], Charles Sedgwick,
amer. Anatom og Embryolog, f. 1852 i Boston,
uddannet ved forsk. amer. og tyske Univ., blev
1905 Prof. i sammenlignende Anatomi ved
Harvard Univ. i Cambridge. Bl. hans Skr kan
nævnes den fortræffelige Human Embryology
(1892), den mindre Laboratory Textbook of
Embryology (1903) samt Age, growth and death
(1908). Hans Navn er endvidere knyttet til en
efter hans Anvisning konstrueret Mikrotom, et
Instrument, ved hvis Hjælp man fremstiller de
til den mikroskopiske Undersøgelse egnede,
særdeles tynde Snit.
R. H. S.
Minot [↱ma^inət], Laurence, eng. Digter
fra første Halvdel af 14. Aarh. Om hans Liv
vides intet, men af Dialekten i hans Digte kan
man slutte, at han har haft hjemme i det
nordlige England. Han har efterladt sig 11 Digte,
der alle handler om Edvard III’s Krigsbedrifter
og berømmer denne Konge i høj Grad. Han
er den første egl. nationale Digter, og Digtene er
gennemgaaende kvikke og Versene letløbende.
(T. L.). I. O.
Minotauros, i Grækernes Sagnverden et
fantastisk Uhyre, Frugt af en unaturlig
Forbindelse mellem den kretiske Tyr og Minos’
Hustru Pasifaë. Kunstneren Daidalos, der
havde hjulpet Pasifaë i hendes Forehavende,
opførte Labyrinten ved Knossos, den
vildsomme Bygning, hvori M. blev holdt skjult. Her
bragtes ham som Ofre de unge Mænd og Piger,
som Athen maatte give Minos i Tribut, indtil
den atheniske Kongesøn Theseus befriede sin
Fædrenestad herfor; han gik frivillig med som
et af Ofrene, overvandt og dræbte M. og slap
selv lykkelig ud af Labyrinten igen. Kampen
mellem Theseus og M. er ofte gengiven i
antikke Kunstværker; hyppigst dræber Theseus
sin Fjende med Sværdet, undertiden ses de i
Færd med at brydes med hinanden. M.
afbildes altid som en Mand med Tyrehoved. Til
Grund for Fortællingen om M. ligger
utvivlsomt Erindringer om en forhistorisk Dæmon,
halvt af Menneske-, halvt af Tyreskikkelse;
hermed er i Sagnet sammenkædet det vidt
udbredte, gl. Eventyrmotiv: Befrielse for
Landeplage ved en kæk Helt.
C. B.
Minpuri, Militærstation i det nordlige
Forindien, Ø. f. Agra.
M. V.
Minsk, tidligere Guv. i det vestlige Rusland,
grænsende mod N. til Guv. Vitebsk, mod Ø. til
Mohilev og Tschernigov, mod S. til Kijev og
Volhynien, mod V. til Grodno og mod NV. til
Vilna. Arealet var 91408 km2 med (1910) en
Befolkning paa 2813400 ell. 31 Indb. pr. km2.
M. H. t. Terrainet bestaar M. af to meget ulige
Dele; mod NV findes et ujævnt, forholdsvis
højt Land, der optager c. 20000 km2, og hvis
vigtigste Højdedrag, Lyssaja Gora, naar 344 m;
hele den øvrige, sydøstlige Del er en fuldstændig
flad Slette, dækket af uigennemtrængelige
Skove, Sumpe og Søer, over hvilke der hist og
her hæver sig øformige Sandhøjder (ikke over
200 m), hvor man har anlagt Landsbyer.
Russerne kalder dette Landskab Poljessje.
Jordbunden, der bestaar af diluviale
Ferskvandsaflejringer samt Tørv, kunde ved
Udtørring og god Behandling give en udmærket Høst.
Vandrigdommen er overmaade stor; af
Smaasøer har M. c. 350, der næsten alle findes i
Poljessje, men som kun dækker et Areal paa
c. 190 km2; den største er Kniaz paa 47 km2.
Prov.’s sydøstlige Sumpegne afvandes af Dnjepr
med Beresina og Pripet, hvilken sidste atter
optager Jazolda, Styr og talrige andre Tilløb;
de høje nordvestlige Egne danner Vandskel
mellem Njemens og Dnjeprs Bassiner.
Endvidere er der for Udtørringens Skyld anlagt fl.
Kanaler, bl. hvilke den Beresinske og den
Oginske er de vigtigste. Guv.’s aarlige
Middeltemperatur varierer mellem 5,6° og 6,2°, og
Hovedstaden M. har en Middeltemperatur for
Jan. paa 6,3° og for Juli paa 18,2°; men for
øvrigt er Sumpegnene usunde og giver Anledning
til Febersygdomme samt den ejendommelige
Marelok (Plica polonica). De store Skove,
der væsentligst bestaar af Fyr, indtager 38 %
af Arealet; i Sumpene, der indtager 11 %,
bestaar Planteverdenen af Vegetationsformer
med Siv og Tørvemos. Bisoner, vilde Heste og
Bævere er nu forsvundne, hvorimod Bjørne,
Ulve, Ræve, Harer og Raadyr er ret alm. I
Sumpe og Søer færdes talrige Vade- og
Svømmefugle, og Søer og Floder er i Besiddelse af
en Fiskerigdom, der giver Anledning til et
betydeligt Fiskeri. Agerlandet indtager 24 %,
Eng- og Græslandet 15 %. Den vigtigste
Kornsort er Rugen; derefter følger Hvede, Havre,
Byg samt Kartofler og Ærter, Hirse og
Boghvede i ringere Mængde. Heste- og
Hornkvægavl staar paa et lavt Trin, hvorimod Jagt og
Biavl spiller en økonomisk Rolle. Af industriel
Virksomhed findes Brændevinsbrænderier,
Møller, Tobaksfabrikker og Bryggerier. Handelen
er i Jødernes Hænder og fremmes ved de
sejlbare Floder og Kanaler samt ved fl. Jernveje.
— Hovedmassen (70 %) af Befolkningen er
Hviderusser, der i deres utilgængelige
Landsbyer endnu fl. St. gør Indtryk af et halvvildt
Folk. Desuden findes Polakker (12 %), Jøder
(10 %), Storrusser, Tyskere og Tatarer.
Hovedmassen af Befolkningen er gr.-kat., skønt Adelen,
der bestaar af opr. indvandrede russ. Fam., er
bleven rom.-kat. og polsk. M. udgør nu for
største Delen Sovjetstaten Hviderusland
(Hvideruthenien); dog er de vestlige Dele afstaaet til
Polen. Hviderusland (B. S. S. R.) har et Areal
af 52398 Kvadratverst = 59350 km2 med i alt
(1916) 1634223 Indbyggere, 27 pr km2
(se Rusland). — Det tidligere Guv.’s Hovedstad
M., nu Hovedstad i Hviderusland, ligger 624
km SSV. i. Petrograd ved Skæringspunktet for
Banelinierne Moskva—Warzawa og
Libau—Charkov. (1910) 109300 Indb. M. er en gl By
med snævre Gader og 7 gr.-kat., 8 rom.-kat.
samt en lutheransk Kirke, Synagoge, gr.- og
rom.-kat. Klostre og Seminarier, Teater, et Par
Banker og fl. Gymnasier. M. er Sæde for en
rom.-kat. og en gr.-kat. Biskop. Endvidere har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
