- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
115

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mission - Missionschef - Missionsforbundet - Missions-Kollegium - Missionsselskaber - Missionsvidenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de fremmede Gesandter i det paagældende Land
af deres Regeringer akkrediteret »i særlig M.«,
ell. der sendes særlige Gesandter til vedk. Land
med den Opgave at repræsentere deres
Hjemland under Højtidelighederne. Som et sjældnere
Tilfælde kan nævnes, at Danmark i 1917 sendte
en Viceminister i særlig M. til Petrograd i
Anledning af Varetagelsen af de øster.-ung.
Interesser i Rusland under den sidste Del af
Verdenskrigen.
G. R.

Missionschef, Chefen for et Gesandtskab,
hvad enten han er Ambassadør, overordentlig
Gesandt og befuldmægtiget Minister,
Ministerresident ell. Chargé d’Affaires. Betegnelsen M.,
der ikke bruges i Tiltale ell. Tilskrift til den
enkelte Gesandt, anvendes hyppigt om alle hos
samme Magt akkrediterede fremmede
Gesandter.
G. R.

Missionsforbundet, se Svenska M.

Missions-Kollegium (Collégium de cúrsu
Evangelii promovendo
) blev oprettet af
Frederik IV ved Reskr. af 10. Decbr 1714 for at
fremme Missionen blandt Hedningerne og tillige
virke for en Vækkelse inden for Statskirken.
M.’s første Formand blev Geheimeraad I. G. v.
Holstein, dets Sekretær Chr. Wendt, som var
Page-Hovmester hos Kongens Broder, Prins
Carl. Begge disse Mænd var udprægede
Pietister. M.’s vigtigste Opgave var at øve Tilsyn
med den 1705 begyndte Trankebar-Mission. 1715
udgav Kollegiet en »Kort Efterretning om
nærværende Anstalt i Danmark, til Hedningenes
Omvendelse« for dermed at slaa til Lyd for
Missionen. Fra antipietistisk Side fremkom der
fl. Modskrifter mod Trankebar-Missionen; men
en Forordning af 28. Jan. 1718 bød, at alle Skr
mod M. skulde konfiskeres. 1716 begyndte M. at
udgive billige Bibler, de saakaldte Missions-
(senere Vajsenhus-) Bibler. M. støttede ogsaa
Thomas von Westen i hans Bestræbelser for
»den nedfaldne Christendoms Oprettelse« i
Norge, særlig blandt Lapperne i Finmarken,
ligesom det senere fik Tilsyn med den af Hans
Egede 1721 begyndte Mission i Grønland.

I Slutn. af 18. Aarh. sygnede Missionsinteressen
hen under Indflydelse af »Oplysningens«
Tankegang. I Grønland blev Missionærernes
Antal nedsat. Missionen i Lapland blev henlagt
under Kancelliet i St f. under M. (1802). I
Trankebar gik Missionen stærkt tilbage og
bestod væsentlig kun som en Skoleanstalt. 1845
blev Trankebar af staaet til England, og
Missionen og dens Bygninger overdraget til det tyske
Leipzig-Missionsselskab. M. havde nu kun
Ledelsen af Missionen i Grønland. Imidlertid var
»Det Danske Missions-Selskab« blevet oprettet
(1821); men det embedsmyndige M. var ikke
gunstigt stemt over for det ikke-autoriserede,
frie Missionsselskab; ja, det forbød endog
Præsterne i Grønland at brevveksle med Selskabet,
et Forbud, som dog senere blev taget tilbage.
1860 blev M. ophævet, og Ledelsen af Missionen
i Grønland blev lagt ind under
Kultusministeriet.
L. B-n.

Missionsselskaber, se Ydre Mission.

Missionsvidenskab er den Videnskab, som
behandler Missionen, d. v. s. Kristendommens
Udbredelse bl. Hedninger, Muhammedanere og
Jøder. Ogsaa i Missionen er Praksis gaaet forud
for Teori og Videnskab. Ligesom der er
sket mange betydningsfulde Begivenheder,
længe førend der har været en videnskabelig
Historieforskning, og ligesom der har været ført
mange Krige, førend der fremkom en
Krigsvidenskab, saaledes har der været drevet
Mission i mange Aarh., førend der fremkom en
M. Videnskaben følger jo altid efter Praksis,
som den iagttager, beskriver, systematiserer og
regulerer. En ny Videnskab bliver til derved,
at et bestemt Forskningsomraade bliver skilt ud
og anerkendt som tilstrækkelig omfattende,
betydningsfuldt og ejendommeligt til at fortjene en
selvstændig videnskabelig Behandling. Saaledes
er det gaaet Missionen i vore Dage.
Efterhaanden er den blevet en uhyre vidtforgrenet
Virksomhed, som trænger til videnskabelig
Bearbejdelse, og efter mange Aarh.’s Missionspraksis
er der nu ved at fremkomme en M.

M. er først og fremmest af hist. Art, altsaa
Missionshistorie. Opgaven er at give en
kildemæssig, historisk-kritisk Fremstilling af
Missionens Udvikling gennem Tiderne, lige fra
dens første Beg. indtil nu, en Fremstilling, som
omfatter baade den missionerende Kirke
(Missionslivet i Hjemmet og Missionsselskaberne) og
den Kirke, som grundes ved Missionen ude i
den ikke-kristne Verden. Missionshistoriens
Metode er den for al Historieforskning fælles
kildekritiske. Dens Kilder er alle de Skrifter, der
viser, hvorledes Missionen er blevet udført til
de forsk. Tider og paa de forsk. Steder, altsaa
Missionslitteraturen i videste Omfang lige fra det
ny Test.’s Skr (især Apostl. Gern. og Paulus’
Breve) til Missionsselskabernes seneste
Aarsberetninger og Maanedsblade. Særlig Bet. har
Udtalelser af fremragende Missionærer og
Biografier af saadanne, samt Beretningerne fra de
store Missionskonferencer. Ogsaa Udtalelser fra
Koloniregeringer og Rejsende kan være
betydningsfulde Kilder. Overhovedet bør Missionens
Historie studeres paa saa bredt et Grundlag
som muligt. Missionslivet i Hjemmet og
Missionsselskabernes Historie maa granskes i nøje
Forbindelse med den alm. Kirkehistorie. Og
Virksomheden ude paa Missionsmarkerne maa
studeres under stadig Hensyntagen til Geografi
og Etnografi, Kolonialhistorie og Religionshistorie,
der saaledes bliver Missionshistoriens
Hjælpevidenskaber. Omvendt har Missionærerne
ydet overordentlig vigtige Bidrag til Geografien
og Etnografien, Sprogforskningen og
Religionshistorien, ikke mindst m. H. t. de primitive
Folk og deres Religioner, som ikke har givet
sig Udtryk i hellige Skrifter.

Naar Missionshistorien fremstilles paa denne
omfattende Maade, bliver det tikke nødvendigt
ved Siden af den at opstille Missionsstatistik
og Missionsgeografi som
selvstændige Fag. Vistnok kunde der synes at være
den klare Forskel, at Missionshistorien skildrer
Missionens hidtidige Udvikling, medens
Missionsstatistikken i Forening med Missionsgeografien
skildrer Missionens nuv. Tilstand. Men
Overgangen mellem Nutid og Fortid er jo altid
flydende. Hvad der er Nutid i Dag, er Fortid
i Morgen. Vore Dages Historieskrivning lader

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free