Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mississippi - Mississippi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den stærke Aflejring af organiske Stoffer i Deltaet
giver stedvis Anledning til en kraftig Gasudvikling
i Undergrunden, hvorved de ejendommelige
mud-lumps, der ligner Dyndvulkaner,
fremkomimer. Da næsten hele Deltaet aarlig
sættes under Vand, bestaar det for en stor
Del af Søer og Sumpe, hvor vidtstrakte
Rørtykninger afveksler med Skove af Cypresser
(Taxodium distichum). — Selve Flodsengens
Bredde er ved St Louis 1070 m, ved Cairo 1200
m, ved New Orleans 760 m: medens altsaa
Flodsengen bliver smallere, bliver Dybden
større ned mod Udløbet. 1755 km S. f. Ohio har
M. ved Højvande i sin dybeste Rende en
Dybde paa 27 m; ved Deltaets Begyndelse er
Dybden 30 m, ved New Orleans 36 m. Derimod er
Dybden i selve Mundingerne kun gennemsnitlig
12 m, og foran Mundingerne ophobes
Sandbanker, der kun har 3—4 m Vand, hvorfor
man ved Kunst har maattet uddybe Indløbet
til South Pass til 9 m. Vandmassens Fald paa
hele det lange Løb er gennemsnitlig 12 cm pr
km, men da øvre M. har det største Fald,
bliver Faldet neden for Ohio kun 56 mm pr km.
Trods dette ringe Fald har Floden neden for
Ohio-Mundingen en Hastighed paa 1,87 m og
neden for Red-River-Mundingen paa 1,76 m pr
Sek. I Deltaet er Hastigheden noget mindre
og stærkt afhængig af Tidevandet.
Ejendommelig for M.’s nedre Løb er Dannelsen af
hesteskoformede Søer (oxbow lakes), idet Floden
bryder sig en ny Vej tværs over en af de
smalle Halvøer, der omsluttes af en Krumning.
Da de vestlige Tilløb kommer fra høje
Bjergegne, hvor Sneen først smelter i Juni, medens
de østlige kommer fra Egne, der er snefri
allerede i Marts, bliver Vandmængderne
fordelte over længere Tidsrum, saa M.’s
Højvandsperiode varer fra Slutn. af Decbr til Slutn. af
Juni. Forskellen mellem højeste og laveste
Vandstand er ved St Paul 6,4 m, ved St Louis
12,8 m, ved Cairo 15 m og ved New Orleans
6 m. — La Salle, der opdagede og besejlede
M. 1682, kaldte den Colbert efter Ludvig XIV’s
Minister, men Algonkin-Navnet M., der betyder
»store Strøm«, »store Vand«, ell., som
Chateaubriand mere poetisk oversatte det, »Vandenes
Fader«, kunde ikke fortrænges. M. var længe
af den allerstørste Vigtighed for Kolonisationen
af det Indre, skønt Hvirvler, Modstrømme
og snags lagde Sejlskibene talrige Hindringer i
Vejen. 1811 byggedes i Pittsburg den første
Damper (»New Orleans«) til Besejling af M.,
og derefter voksede Skibsfarten stadig, indtil
Jernbanerne næsten helt overtog Persontrafikken
og en stor Del af Varetransporten. Nu er
M. ved at faa mere Betydning som Færdselsvej
igen. Regeringen har arbejdet meget for at yde
Vandfærdselsvejene Beskyttelse mod Jernbanerne;
M. uddybes og reguleres, og 1914
genaabnedes regelmæssig Fragtfart mellem New
Orleans og St Paul. Flodtrafikken her besørger
i Særdeleshed Varer som Korn, Tømmer og
Bomuld, medens de letfordærvelige Varer
transporteres pr. Jernbane. (Litt.:
Humphrey og Abbot, Report upon the physics
and hydraulics of the M. River [Philadelphia
1861]; Ockerson og Stewart, The M.
River [St Louis 1893]; James L.
Greenleaf, The Hydrology of M., American Journal
of Science [New Haven 1896]; Annual reports
of the M. river Commission [1880 ff.]).
(H. P. S.). N. H. J.
Mississippi [misi↱sipi] (officiel Forkortelse
Miss), en af de sydlige Stater i U. S. A.,
ligger mellem 30° 13′—35° n. Br. og
88° 71′—91° 41′ v. L. f. Grw. Den begrænses
mod Ø. af Alabama, mod S. af den mexikanske
Bugt og Louisiana, mod V. af Louisiana og mod
N. af Tennessee. Fladeindholdet er 121376 km2
og Indbyggerantallet (1920) 1790618 (15 pr km2),
deriblandt 935184 Negre. Den sandede, flade
Sydkyst er opfyldt af Cypressumpe og udstrakte
Naaleskove og skilles fra den mexikanske Bugt
ved en Række lave Øer. Det indre af Staten er
bølgeformet og bestaar delvis af Skov, dels af
Prærier. Bredderne af M. er stejle indtil N. f.
Vicksburg, hvor Højderne viger tilbage og
giver Plads for en meget frugtbar
Alluvialslette (bottom), som ligger under Flodens
Vandstand ved Højvande. Disse bottom optager c.
18000 km2 og gennem talrige Diger, der stadig
med store Omkostninger maa holdes vedlige,
hindres Floden i at oversvømme mere end 3/4
af dem. M. vandes af talrige Floder.
Hovedfloden er Mississippi, som 4 Breddegrader
igennem danner Vestgrænsen. Dens vigtigste
Bifloder er Yazoo og Big Black River, som begge er
sejlbare. Pearl River udspringer i Midten af
Staten og falder ud i den saakaldte Lake
Borgue, en Underafdeling af den mexikanske Bugt;
et Stykke danner den Grænsen mod Louisiana.
I selve den mexikanske Bugt falder Pascagoula.
Klimaet er i det hele mildt, men
temmelig forskelligt mod N. og S. I den sydlige Del
af M. hersker om Sommeren en tropisk Hede,
og man vandrer under Orangetræer, mod N.
trives vore europæiske Frugttræer. I Vicksburg
er Gennemsnitstemp. for Jan. 8,3° og for Juli
26,3°; de absolute ekstreme Temp. er her
÷ 18,3° og 38,9°. Regnmængden er 1405 mm.
Sumpfebre er alm. om Efteraaret, den gule
Feber optræder af og til. De vigtigste
Næringsveje er Agerbrug og Plantagedrift, som
beskæftiger 77 % af M.’s Befolkning.
Hovedproduktet er Bomuld, hvoraf der 1922
produceredes 1010000 Baller til en Værdi af 122 Mill.
Dollars; s. A. producerede Texas 3290000
Baller og Arkansas 1040000 Baller. Desuden
dyrkes Majs (1922: 51 Mill. Bushels) Ris, Hvede,
Sukkerrør og Tobak. Plantagedriften, som var
gaaet stærkt tilbage efter Borgerkrigen og
Slaveriets Ophævelse, er atter i Opkomst. Meget
stor Fremskridt har Kvægavlen gjort i de
sidste Aar. 1921 fandtes der i M. 571000
Malkekøer, 680000 Stkr andet Kvæg, 149000 Faar og
1783000 Svin foruden 256000 Heste og 312000
Muldyr. Skovhugsten er af Vigtighed. I
Skovene findes Cedre, Cypresser, stedsegrønne Ege
(til 31° n. Br.), Ask, Bøg, Ælm, og de yder
foruden Bygningstømmer Terpentin og Tjære.
Af Mineraler forekommer Porcelænsjord, Sand
til Fabrikation af Glas, Bygningssten og Mergel,
men nogen egl. Minedrift er der ikke Tale om.
Industrien beskæftiger sig med Bygningstømmer,
Mel, Uld- og Bomuldsvarer, men p.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
