Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 166 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mokkasin - Mokkassinslange - Mokkasten - Mokpho - Mokscha - Mokschan - Mokse - Moksha

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsk. hos de forsk. Stammer, saaledes at man
af et Fodspor straks kunde se, fra hvilket Folk
det hidrørte. (Litt: G. Hatt, »M.« [»Geogr.
Tidsskr.«, 1914]).
(C. Fr.). N. H. J.

Mokkasin.

Mokkassinslange (Ancistrodon piscivorus
[Lacép.]), nordamerikansk Giftslange, der hører
til Grubehugormene og er meget nærbeslægtet
med Klapperslangerne, fra hvilke den afviger
ved at mangle »Ranglen«, medens den i øvrigt
ved sit brede Hoved, sin svære Krop og korte
Hale fuldstændig ligner disse. Farven er paa
Rygsiden mørkt kastaniebrun med udviskede
mørkere Tegninger; Bugen er sort med
hvidgule Pletter, Struben og Skællene paa
Overlæbens Rand hvidgule. Den kan naa en meget
betydelig Størrelse: over 1,1 m’s Længde og
samtidig en Omkreds af 19 cm. Dens Udbredelse
strækker sig over Karolina, Florida og Mississippi,
hvor den er meget frygtet af Negrene i
Rismarkerne. I Modsætning til Klapperslangerne
holder den nemlig til paa fugtige Steder og
træffes aldrig langt fra Vandet. Ofte ser man
den ligge og sole sig paa Grene, der hænger ud
over Vandet, og hvorfra den ved den mindste
Støj styrter sig ud i Vandet. Den store Frygt,
Befolkningen nærer for den, er ganske sikkert
overdreven, thi vel synes den at være meget
tilbøjelig til at bide, men paa den anden Side
er dens Gift ikke videre stærkt virkende;
derfor hører man ogsaa kun sjælden om alvorlige
Tilfælde, fremkaldte af den. Foruden denne
Slange er der imidlertid endnu een, der af
Befolkningen benævnes paa samme Maade, ja ofte
ligefrem forveksles med den; denne er imidlertid
en ganske uskadelig Snog (Natrix fasciatus);
man har heri set et Eksempel paa
Beskyttelseslighed. (Litt.: L. Stejneger, The poisonous
snakes of North America [Rep. of Nat. Mus.,
Washington 1893], se i øvrigt Hugorme).
R. H. S.

Mokkasten, d. s. s. Mosagat, se Agat.

Mokpho (Mokpo), Havnestad i det
sydvestlige Korea ved Udløbet af Mokphogang.
M. V.

Mokscha [ma↱k∫a], Flod i det østlige
Rusland, udspringer i Guv. Pensa, optager fra
venstre Side Lomow og den 436 km lange Zna,
fra højre Issa og udmunder i Guv. Tambow i
højre Bred af Oka. Af M.’s 618 km lange Løb
er 425 km sejlbare. Ved Tøbrudet om Foraaret
gaar M. over sine Bredder og oversvømmer
Landet vidt omkring.
N. H. J.

Mokschan [ma↱k∫an], By i det østlige
Rusland, Guv. Pensa, ligger ved Mokscha 39 km
NV. f. Pensa. 10000 Indb. M. har 7 Kirker og
et Nonnekloster. Potasketilvirkning, Rebslageri
samt Handel med Korn og Salt. M. er anlagt
1535 som Grænsefæstning paa et Sted, hvor der
allerede siden 9. Aarhundrede havde ligget en
Meschtscherjakerby, Murundsa. Endnu saa
sent som 1717 belejredes M. af Tatarer og
Kalmukker.
N. H. J.

Mokse, et japansk Ord for et Bomuld
lignende Bladfilt af en Artemisia-Art. Denne
Plantes Stængel anvendes til at udføre Brænding
af Huden i terapeutisk Hensigt. I Europa har
man til samme Brug anvendt en med Sprit
fugtet Bomuldstot, Oblat fugtet med Terpentin og
Æter o. l. Ogsaa Krudt er anvendt. Ordet M.
bruges nu i Europa for enhver begrænset
Ætsning (ved Brænding ell. kem. Ætsning)
foretaget i helbredende Hensigt. Men Anvendelsen
af M. er i det hele ikke hyppig i vore Dage,
medens den tidligere anvendtes meget.
(E. A. T.). V. Sch.

Moksha [↱måk∫_a] (mukti), »Befrielse fra
Sjælevandringen«, er Maalet for al fra de ind.
Ariere stammende Filosofi og Religion
(undtagen Cārvāka’s) lige fra de ældste Upanishad’ers,
ja til Dels Brāhmaṇa’ernes Tid. Medens der
i den ældre vediske Tid ikke kan eftervises
Spor af Sjælevandringsforestillingen, forudsættes
den i Çatapatha-Brāhmaṇa, hvor det siges,
at hver Gerning kræver sin Løn ell. Straf (som
den tit ikke faar i dette Liv), hvoraf følger, at
man atter og atter maa dø. I Upanishad’erne
er den fuldt udviklet (se Sjælevandring,
Brahmanisme, indisk Filosofi,
indisk Religion); det karakteristiske for den
ind. Sjælevandringsteori er, at den er et Led i
Verdenskredsløbet (saṃsāra) ell. »Smerten«
(undertiden »det jordiske Helvede«), som alle
Væsner (Guder etc. indbefattede; dog ikke det
absolutte ell. den absolutte Gud, hvor en saadan
findes) er underkastede fra Evighed af, og som
aldrig vil ophøre, hvis den overlades til sig selv,
men at man kan befris derfra (opnaa M.) under
visse Betingelser, og at alle Momenter deri, lige
til de mindste Enkeltheder, er bestemte af
vedkommende Væsens egne Gerninger (karman,
s. d.), væsentlig dem i den ell. de foregaaende
Tilværelser; thi man er overbevist om, at ingen
lider (ell. nyder) uforskyldt. Sjælevandringen
betragtes her som den største Ulykke; den er
det egl. ind. Helvede, som man fødes i; det gl
Helvede med de legemlige Pinsler, som man
kan komme i efter Døden, optages som et
(temporært) Stadium i Sjælevandringskredsløbet
(ligesom Himlen), men henhører øjensynlig
oprindelig til en ganske anden Forestillingskreds.
I Filosofien søges Sjælevandringen ikke bevist;
men der argumenteres ud derfra som fra en i
Erfaringen given Kendsgerning. I Grunden er
Muligheden af M. ogsaa kun et Postulat: for det
første fordi den skal fremgaa af den Forklaring,
der gives af Sjælevandringens Beskaffenhed, og
for det andet fordi Muligheden for dens
Betingelser, selv under denne Forudsætning, ikke
synes at være godtgjort. Al Handlen holder
Individet fast i saṃsāra’en; al Handlen kommer
af Attraa, som igen beror paa Uvidenhed (om
Tingenes sande Værd), og Uvidenhedens
Ophævelse er derfor i den ældre Tid den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>