- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
185

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moll, Wilhelm - Molla - Mollendo - Moller - Moller, Georg - Moller, Johannes - Mollerup, Arthur Villiam Julius - Mollerup, Peter Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1846 blev kaldet til Prof. i Amsterdam ved den
daværende Læreanstalt (senere Univ.)
Athenæum Illustre. Han helligede sig her
Kirkehistorien, navnlig Hollands Kirkehistorie, og
grundede ved sin Lærdom og især ved sine
fremragende Gaver som Docent en kirkehistorisk
Skole, samtidig med at han selv udgav en
Række Skr. M. stiftede 1853 et Selskab til
Studiet af Nederlandenes Kirkehistorie, hvilket
Selskab udgav en kirkehistorisk Kalender. Bl. hans
Værker maa foruden Arkæologien først og
fremmest hans store »Kerkgeschiedenis van
Nederland voor de Hervorming« (1864—71) nævnes.
A. Th. J.

Molla, rettere Mevla (arab. »Herre«), er
en Titel, der ofte gives muhammedanske
Gejstlige, Imamer, Ulemaer o. l.
J. Ø.

Mollendo [må↱ljændå], By i den sydamer.
Stat Peru, ligger ved Kysten i Dept Arequipa,
11 km S. f. Islay, er Udgangspunkt for
Jernbanen til Puno, Indførselshavn for det sydlige
Peru og en stor Del af Bolivia og Udførselshavn
for Bjergværksdistrikterne Corocoro,
Oruro og Potosi samt det bagved liggende
Sletteland. Udførselen omfatter særlig Sølv- og
Kobbermalme, desuden Alpakauld, Faareuld,
Kinabark og Kokablade. Trods den store
Omsætning har Byen kun 2000 Indb.
N. H. J.

Moller [↱målər] (sædvanlig, men med Urette
kaldet saaledes, hedder egl. Heinrich v.
Zütphen
), en af de første protestantiske
Martyrer, f. c. 1488 i det nederlandske Grevskab
Zütphen, d. 10. Decbr 1525. Han blev
Augustinermunk og blev som Luther’s Tilhører i
Wittenberg vunden for Reformationen og virkede
for dens Sag i Nederlandene; 1522 blev han
tagen til Fange som Kætter i Antwerpen, men
befriet af Folket. Senere kom han til Bremen
og til Meldorf i Ditmarsken, hvor han blev
tagen til Fange af Omegnens Bønder og brændt
efter gruelige Mishandlinger. Luther blev stærkt
greben ved Efterretningen og udsendte et lille
Skrift om hans Martyrdød. (Litt.: Iken, »H.
v. Z.« [1886]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Moller [↱målər], Georg, tysk Arkitekt, f.
1784 i Diepholz (Hannover), d. 1852 i
Darmstadt, hvor de fleste af hans udiførte Arbejder
findes. I Teatret i Mainz udformede han først
den i 19. Aarh. yndede Type for Teaterbygninger,
idet han lod Bygningens Ydre runde sig
efter Tilskuerpladsens Form. I øvrigt tilhørte
han den romantiske Retning og udarbejdede en
Række Værker om middelalderlige tyske
Kirker; allerede 1818 publicerede han en af ham
genfundet middelalderlig Tegning til
Kölner-Domen.
C. A. J.

Moller (Mollerus), Johannes, dansk
Litteraturhistoriker, f. i Flensborg 27. Febr
1661, d. smst. 20. Oktbr 1725. Allerede medens
M. besøgte sin Fødebys lærde Skole, viste han
en udpræget Interesse for at indsamle
bibliografiske og personalhistoriske Oplysninger.
Efter at være dimitteret studerede M. nogle Aar
ved Universiteterne i Kiel og Leipzig; 1681 kom
han til Hamburg, hvor ham — ligesom 3 Aar
senere, da han rejste til Kbhvn — med største
Iver drev paa sine litterærhistoriske Studier,
efter at han ved Familien Moth’s Indflydelse
havde skaffet sig Adgang til fl. private
Bogsamlinger. Ærgerrig var M. ikke; naar han i
nogenlunde Ro kunde dyrke sin Passion,
forlangte han ikke mere af Livet. 1685 tog han
mod en beskeden Plads som Femte-Hører ved
Latinskolen i Flensborg, og her avancerede han
regelmæssig op ad Embedsstigen, indtil han
1701 blev Skolens Rektor, i hvilken Stilling han
forblev til sin Død. Han røgtede Skolen godt
og pligtopfyldende og skaffede den et Bibliotek.
1687 havde M. i et lille Skrift (Prodromus
Cimbriæ Iitteratæ
) nedlagt en Studie til sit
Hovedværk, og efter at han i mange Aar ved
utrættelig Flid og Indsamlen havde forberedt sig til
dette, naaede han inden sin Død at faa
Cimbria litterata færdig, dette for enhver Forsker
af ældre nordisk Litteraturhistorie uvurderlige
Værk. Cimbria litterata er et Forfatterleksikon
(og en Bogfortegnelse) over alle de M. bekendte
Skribenter, der har virket i Landet mellem
Kongeaaen og Elben (Ribe og Kolding
medregnede mod N., Hamburg og Lübeck mod S.).
Det ligger saaledes i Sagens Natur, at det er
af særlig Bet. for Studiet af sønderjyske og
nordtyske litterære Forhold. Først adskillige
Aar efter Forfatterens Død lykkedes det at
faa det anselige Værk, der omfatter 3
Foliobind, udgivet ved Geheimeraad I. L. Holstein’s
Mellemkomst. 1745 forelaa det færdigt, forsynet
med en Fortale af Gram.
J. Cl.

Mollerup, Arthur Villiam Julius,
dansk Historiker og Museumsmand, f. 19. Septbr
1846, d. 23. Apr. 1917, blev cand. mag. 1872, Dr.
phil.
1880. Jævnsides med en omfattende
Virksomhed som Lærer i Historie, bl. a. ved
Officersskolen, gjorde M. grundige Studier i
Danmarks Historie i 16. Aarh., især hvad Forholdet
til Udlandet angaar; hans Disputats drejer sig
saaledes om »Danmarks Forhold til Livland
1346—1561«, og i »Historisk Tidsskrift« foreligger fl.
dygtige Afh. fra hans Haand. Han var ogsaa
Medudgiver af Kancelliregistranterne fra 16.
Aarh. og har redigeret største Delen af Værket
Regesta Danica. Betydeligst er dog
»Bille-Ættens Historie« (1893), som skildrer denne store
Slægts Virken indtil 1596 paa Baggrund af
hele Datidens Historie, mindre vellykket hans
Skildring af Danmark under Christian III og
Frederik II i »Danmarks Riges Historie«. Tidlig
følte M. Interesse for Danmarks Fortidsminder
og udgav 1882 Folioværket »Helligaandskirken i
Kbhvn«. Efter Henry Petersen’s Død 1896
udnævntes han til Direktør for Nationalmuseets
2. Afdeling. 1898 blev han tillige Chef for
Rosenborg-Samlingen og som saadan tillige Leder af
det nationalhistoriske Museum paa
Frederiksborg. Imidlertid maatte han i 1910 fratræde alle
sine Stillinger, idet det viste sig, at han havde
forgrebet sig paa de ham betroede Midler.
Kr. E.

Mollerup, Peter Johannes, dansk
Matematiker, f. i Nyborg 3. Decbr 1872, blev 1891
Student fra Metropolitanskolen, tog 1896
Magisterkonferensen i Matematik og erhvervede 1903
Doktorgraden ved Afh.; »Studier over den plane
Geometris Axiomer«. M. virker som Lærer i
Matematik ved Polyteknisk Læreanstalts
Forberedelseskursus og i Skoler og ansattes
1915 som Docent ved Universitetet. 1916 blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free