- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
189

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltesen, Laust Jevsen - Moltke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folkeuniversitetet interesserede ham meget, og han
udgav fl. gode Grundrids ved dets
Undervisning. 1896—99 var han Lærer i Askov,
1899—1913 i Frk. Zahle’s Skole og 1903—14 ved
Statens Lærerhøjskole. 1913 blev han Statens
Tilsynsførende ved Folkehøjskolerne. 1909 traadte
han ind i det politiske Liv, idet han blev valgt
i Vinderup til Medlem af Folketinget. Han
tilhører det grundtvigske Venstre og har i lige
Grad gjort Front mod Reaktionen og mod
Radikalismen. For kirkelige og sociale
Spørgsmaal og for Skolesager har han vist megen
Interesse, men han samler sig mere om de
bærende politiske Idéer end om de praktiske
Detailspørgsmaal. 1918 trak M. sig tilbage fra det
politiske Liv, men lod sig 1920 paany vælge i
Holstebro. I de interparlamentariske
Forhandlinger har han deltaget med Liv og Dygtighed.
A. Th. J.

Moltke, ældgammel, fra Mecklenburg
stammende Adelsslægt, der fører tre sorte Urhaner
i Guld Felt, paa Hjelmen syv, tidligere seks,
Guld Sceptre, hvert besat paa Spidsen med en
Paafjer. Som ældste Mand nævnes Hr.
Frederik M., der først optræder 1254. Allerede
omkring Aar 1300 havde Slægten Fodfæste i
Danmark. I Kjeldby Kirke paa Møen findes en
Ligsten over Hr. Henneke M. (d. 1326). Hr.
Fikke M. var 1362 Høvedsmand paa
Vordingborg Slot, som han forsvarede mod
Hansestæderne, med hvilke han ofte forhandlede paa
Kongens Vegne. Hans Broder, Conrad M.,
var Fader til Hr. Johannes (Henneke)
M. til Nielstrup og til Hr. Evert M., som var
Valdemar Atterdag’s Kammermester og Marsk
— begge ejede samtidig Torbenfeld — samt
endelig til Hr. Fikke M. til Kyse, der var
Lensmand paa Riberhus. En anden af den ældre
Fikke M.’s Brødre, Lensmand paa
Dronningholm i Sjælland, Hr. Albert M., var Fader til
Conrad (Cort) M., som 1369 havde Sæde i
Rigsraadet. Denne var Høvedsmand paa
Varberg, Vordingborg og Stegeborg i Østergøtland
og spillede en fremtrædende Rolle ved de
Forhandlinger, som førtes i Stralsund mellem
Kongen og Hansestæderne og siden ved Uenighederne
om Tronfølgen efter Valdemar Atterdag’s Død.
Per Ugerup, »som kaldes M.«, døde omkr.
1520, vistnok som sidste Mand af denne Linie,
»de gamle danske M.’er«.

Samtlige nulevende Medlemmer af Slægten
nedstammer fra Gebhard M. til Strietfeld,
der endnu levede 1563.

Til Linien Samow hørte dansk
Generalløjtnant Friedrich Philip Victor M.
(1768—1845), der 1809 — som Bataillonskommandør
— med megen Berømmelse deltog i Belejringen
af Stralsund. Han var Fader til
Generalfeltmarskalk, Grev Helmuth Carl
Bernhard M.
(s. d.) og til Kammerherre
Bernhard Adolf Erdmann Georg M.
(1804—71), der var Deputeret i Tyske Kancelli, i
Efteraaret 1848 Medlem af den saakaldte
Fællesregering og senere Administrator for
Grevskabet Rantzau. Efter Hertugdømmernes
Afstaaelse gik sidstnævnte i preussisk Tjeneste. Hans
Søn arvede den Generalfeltmarskalken 1870
tildelte preuss. Grevetitel. Den nævnte
Generalløjtnants ældre Broders Søn, Kaptajn Carl
Bernhard Ludvig Otto M.
(1792—1834),
fik allerede Ridderkorset som Sekondløjtnant
for »udmærket Mod og Raskhed« under
Angrebet paa Stralsund 1809. Han var Fader til
Chef for Kbhvn’s Væbning, Generalmajor Otto
Heinrich Albert Theodor
Frederik August M.
(1827—97), der deltog i begge
de slesvigske Krige, og som 10. Novbr 1866 blev
naturaliseret som dansk Adelsmand.
Sidstnævntes Søn var Chef for Officerskolen,
Generalmajor Otto August Heinrich M.
(1868—1922). — Til Linien Schorsow hørte
Stiftamtmand, først i Ribe, derefter i Sjællands Stift,
senere Overpræsident i Kbhvn, Gehejmekonferensraad
og Hvid Ridder, Grev Werner Jaspar
Andreas M.
(1755—1835), en udmærket
dygtig Embedsmand, hvem »det erkendtlige«
Ribe 1802 rejste en Mindestøtte, og som ved
Patent af 19. Septbr 1834 optoges i lensgrevelig
Stand. Hans Søn, Geheimekonferensraad,
Kammerherre, Grev Ehrenreich
Christopher Ludvig M.
(1790—1864), var
Stiftamtmand paa Island og i Aalborg, Marskalk hos
Prins Frederik (VII) 1828—32 og derefter
Gesandt, først i Sthlm, siden i Paris, hvor han
repræsenterede Landet i 1848. Fra sidstnævnte
Post blev han afskediget 1856, efter at han
indstændigt havde fraraadet et Besøg af Frederik
VII og Grevinde Danner ved Hoffet i Tuilerierne.
Denne grevelige Linie uddøde med ham.
Hans Farbroder, preussisk Overjægermester
Friedrich Detlev M. (1750—1825), blev
tysk Rigsgreve 1776 og har efterladt stadig
blomstrende Afkom.

Claus Joachim M. til Strietfeld traadte 1644
i dansk Militærtjeneste. Hans Søn, dansk Kapt.,
mecklenburg-schwerinsk Landraad Joachim
M.
(1663—1730), var Fader til dansk Gesandt i
Regensburg, Geheimeraad og Hvid Ridder,
Joachim Christoph M. (1699—1781), til
Kommandant paa Kronborg, Generalløjtnant og
Hvid Ridder Johan Georg M. (1703—64) og
til Overhofmarskal, Grev Adam Gottlob M.
(s. d.). Den ældste af disse tre Brødre var
Fader til Overhofmester hos Enkedronning
Juliane Marie, Geheimekonferensraad, Blaa og
Hvid Ridder Anton Heinrich M.
(1734—92), der 15. Febr 1776 blev naturaliseret som
dansk Adelsmand, men som ikke efterlod
Sønner. Den anden Broders, Generalløjtnantens,
Søn, Adam Ludvig M. (1743—1810),
avancerede til Major, kæmpede derefter 1769—72
med Udmærkelse mod Tyrkerne i russ.
Tjeneste, hvor han avancerede til Brigadechef, og
vendte saa tilbage til den danske Hær, i hvis
Rk. han gjorde usædvanlig fortrinlig Fyldest,
sidst som kommanderende General i
Nørrejylland. Under Englændernes Overfald paa
Danmark 1801 organiserede han med megen Iver
Forsvarsanstalter langs de jyske Kyster. Som
en Anerkendelse blev den nordre Skanse ved
Fladstrand opkaldt efter ham. I sin
mangeaarige Garnisonsby Aalborg anlagde han
»Frederikskilde«, i Randers et Tøjhus. Begge St.
rejstes der Mindestøtter for den bl. Borgerne
højst populære Officer. Ved sin Afgang fra
Hæren hædredes han med Elefantordenen. Allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free