- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
243

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montégut, Emile - Monteil, Parfait-Louis - Montejus - Monteleone di Calabria - Montélimar - Montelius, Gustaf Oscar Augustin - Montelupo Fiorentino - Monte Maggiore - Montemaggiore Belsito

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Shakespeare (Œuvres, 10 Bd 1868—73) har han bl. a.
udg. Libres opinions morales et historiques
(1858), Les Pays-Bas, impressions de voyage et
d’art
(1869), Tableaux de la France (2 Bd,
1874—75), Poètes et artistes de l’Italie (1881), Types
littéraires et fantaisies esthétiques
(1882), Le
maréchal Davout, son caractère et son génie

(1882), Nos morts contemporains (2 Bd 1884),
Livres et âmes des pays d’Orient (1885),
Écrivains modernes d’Angleterre (1885—92), Choses
du Nord et du Midi
(1886), Mélanges critiques
(1887), Dramaturges et romanciers (1890),
Heures de lecture d’un critique (1891) o. fl.
S. Ms.

Monteil [mǡ↱tæ.j], Parfait-Louis, fr.
Afrikarejsende og Officer i Marineinfanteriet, f.
1855, kom som ganske ung Officer til de fr.
Besiddelser i Vestafrika og blev 1882 Chef for
det politiske Bureau i Senegambien og
undersøgte Muligheden for Anlæggelsen af en
Jernbane fra Senegal til Niger. 1890 blev han stillet
i Spidsen for en stor Ekspedition til Tsad-Søen
og derfra videre til Middelhavets Kyst via
Sahara. Med stor Dygtighed løste han denne
vanskelige Opgave. Paa Rejsen opholdt han sig i
fl. Maaneder i Bornus Hovedstad Kuka og
naaede efter en besværlig Rejse Tripolis i Decbr
1892. 1893 blev han sendt til fr. Kongo for at
lede Posterne ved Øvre Ubangi, hvorefter han
fra Elfenbenskysten ledede Kampene mod
Høvdingen Samory; disse blev dog resultatløse, og
1895 blev han kaldt tilbage til Frankrig. Senere
har han forsøgt sig, dog uden Held, som
Politiker og har i øvrigt helliget sig Kolonisationen
af Sydtunis. Hans Hovedværk er: De
Saint-Louis à Tripoli par le Lac Tchad
(Paris 1895).
C. A.

Montejus [mǡtö↱зy] (fr.), Apparat til at hæve
en Vædske ved direkte Damp- ell. Lufttryk.

Monteleone di Calabria, By i det sydlige
Italien, Prov. Catanzaro, ligger 44 km SV. f.
Catanzaro, 557 m o. H. ikke langt fra
Havbugten Sant’Eufemia. M. har Ruiner af det af
Frederik II byggede Kastel, Silkeavl samt (1911)
13400 Indb. M. blev næsten ganske ødelagt ved
Jordskælv 1783 og 1905.
C. A.

Montélimar [mǡteli↱ma.r], By i det
sydøstlige Frankrig, i Dept Drôme, er Hovedstad i
Arrondissementet M., ligger 4 km Ø. f. Rhône
ved Middelhavsbanen og Roubion, der her
optager Jabron. (1911) 13281 Indb. Bl. dens
Bygninger udmærker sig et gl. Kastel, der nu er
indrettet til Fængsel, et romansk Kapel, et
Collège, et Bibliotek og et Museum. Byen er Sædet
for et Agerbrugskammer, har en
Silkekonditioneringsanstalt og Silkespinderier, driver
Fabrikation af Kalk, Papir- og Papsager, Hatte og
Sukkervarer samt Handel med Silke, Vin og
Trøfler. M. er det nordligste Sted i Frankrig, hvor
Oliven dyrkes. M., der er Romernes Acunum,
var en af Hugenotternes Hovedbyer og blev
under Religionskrigene heltemodig forsvaret af
disse.
N. H. J.

Montelius, Gustaf Oscar Augustin,
sv. Oldtidsforsker og Kulturhistoriker, f. i Sthlm
9. Septbr 1843, d. smst. 4. Novbr 1921; blev
Student 1861, Dr. phil. 1869. Allerede 1863 begyndte
han som Assistent hos Rigsantikvarien at
arbejde i Statens hist. Mus. og udnævntes 1868
til ekstraordinær Amanuensis ved »Vitterhets-,
Historie- och Antiquitetsakademien«, ved
hvilket han 1871 blev anden og 1880 første
Amanuensis; 1888 blev han Prof. ved Statens hist.
Mus. 1907 overtog han efter H. Hildebrand
Rigsantikvarembedet og dermed ogsaa formelt
den ledende Stilling i sv. Arkæologi, som han
reelt havde haft længe forud. M.’s udgivne Skr
er saa talrige, at de alene udgør et helt
Bibliotek. Ved sine arkæologiske Forskninger har han
navnlig søgt at anvende og udvikle den strengt
videnskabelige, i væsentlig Grad paa det
typologiske, »naturhistoriske« Sammenhæng mellem
Formerne hvilende Metode, for hvilken han har
gjort Rede i »Den förhistoriska fornforskarens
metod och material« (i »Antiquarisk tidskrift
för Sverige«, 1884 og »Die typol. Methode«
1903). Efter sin Ansættelse ved Statens historiske Mus.
foretog M. hvert Aar i forsk. Dele af
Landet Forskningsrejser, paa hvilke han
undersøgte Mindesmærkerne fra den forhistoriske
Tid, især i de midterste og sydlige Dele af
Sverige. Gennem talrige Udenlandsrejser gjorde
han sig bekendt med alle vigtigere arkæologiske
Samlinger i Europa. Han var til kort før sin
Død en baade i Ind- og Udlandet skattet
Foredragsholder. Fra 1874 var M. Sekretær i
»Svenska Fornminnesföreningen« og redigerede dens
»Tidskrift«, siden 1880 Redaktør af det
Letterstedt’ske »Nordisk tidskrift«, 1874—80
redigerede han »Bidrag till kännedom om Göteborgs
och Bohusläns fornminnen och historia«. Til sin
Død var han ubestridt Oldkyndighedens
Høvding. Bl. hans Skr er: »Spännen från
bronsåldern och ur dem närmast utvecklade former«
(i »Antiquarisk tidskrift för Sverige«, 1880—82),
The civilisation of Sweden in heathen times
(1888), Les temps préhistoriques en Suède et
dans les autres pays scandinaves
(1895), »Den
nordiska Jernalderns kronologi« (i »S.
Fornminnesföreningens Udskrift«, 1895—97), La
civilisation primitive en Italie depuis l’introduction
des métaux
(1. Del 1895, 2. Del 1904, Tekst
1910), »Der Orient und Europa« (1. Del 1899) og
»Die Chronologie der ältesten Bronzezeit in
Nord-Deutschland und Skandinavien«,
»Orienten och Europa (1905 i »Ant. tidskr.«),
»Kulturgeschichte Schwedens« (1906). Tilsvarende
Sammenfatning paa Svensk: »Vår forntid«
(1919) og endelig det stort anlagte Typeværk:
»Minnen från vår forntid (Sten- og Bronzealder)«,
1917. (Litt.: »Vitterhets Akademiens
Handlingar«, 34. Hefte [1922], med Bibliografi;
Letterstedt’ske »Nord. tidskrift«, 1922).
H. A. K.
</ch<sub></sub>apter>

Montelupo Fiorentino [-fio-], Flække i
Mellemitalien, Prov. Firenze, ligger paa venstre
Bred af Arno, der her optager Pesa, og har et
1203 af Florentinerne bygget Kastel lige over
for Capraja for at holde denne fjendtlige
Fæstning i Skak (deraf Navnet »Ulvebjerget«, som
skulde sluge Geden »Capra«). (1919) 7180 Indb.

Monte Maggiore [-ma↱dзiore], Bjerg i den
istriske Karst, ligger SV. f. Abbazia og er 1396
m højt.
C. A.

Montemaggiore Belsito [-ma↱dзore-], By
paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 15 km SSØ.
f. Termini Imerese ved Jernbanelinien
Palermo—Catania. (1911) 7500 Indb.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free