- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
288

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moreto y Cavaña, Agustin - Moret sur Loing - Moretto, egl. Alessandro Bonvicino - Moreuil - Morez - Morfeus - Morfil, Marfil - Morfin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

scenekyndig og dygtig Kunstner i sit Fag.
Bedst lykkedes Lystspillene ham, og her maa
da i første Rk. nævnes det berømte, fine og
elegante El desdén con el desdén (maaske efter
Lope de Vega’s Los milagros del desprecio),
hvis sindrige erotiske Psykologi og vittig
gennemførte Intrige fristede Molière til den svage
Kopi La princesse d’Élide, og som siden er
blevet efterlignet af Tyskeren West, Pseudonym
for Schreivogel, med Titel »Donna Diana« (paa
Dansk er M.’s Mesterværk bearbejdet af Sille
Beyer og opført nogle Gange paa det kgl.
Teater 1834). Andre Lystspil er det morsomme
El lindo Don Diego, De fuera vendrá quien de
casa nos echará
, Trampa adelante, El parecido
en la corte
. Men det Stykke, som hidtil ansaas
for M.’s ypperste bl. hans alvorlige Skuespil,
El valiente justiciero, ogsaa kaldet El rico
hombre de Alcalá
, er i Virkeligheden et
vidtdrevet Plagiat efter Lope’s El infanzón de
Illescas
. Originalt er derimod utvivlsomt El
defensor de su agravio
. M.’s Komedier udkom
i en ukomplet Samling i Madrid og Valencia
3 Bd, 1654—81); et Udvalg findes i 39. Bd af
Rivadeneyra’s Bibl. de aut. esp., med en
særdeles god Indledning af L. Fernández-Guerra.
Dohrn har fortrinlig overs. El desdén con el
desdén
samt El valiente justiciero paa Tysk.
El lindo Don Diego og El desdén con el desdén
er udg. sammen under Titlen Teatro de M.
ved N. Alonso Cortés (Madrid 1916).
E. G.

Moret sur Loing [mä↱ræ-syr-↱lwǣ], By i
det nordlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne, 9
km Ø. f. Fontainebleau, ved Floden Loing tæt
oven for det Sted, hvor denne falder i Seine,
Knudepunkt paa Paris—Lyon-Banen, 2200 Indb.
Byen har et gammeldags Præg og interessante
Fortidtsminder: en gl Bro over Loing, en Kirke
fra 12. og 15. Aarh., to gl. Byporte og Rester af
et Slot fra Beg. af 12. Aarh. Af særlige Erhverv
kan nævnes Tilvirkning af Strømper,
Damepynt, Tørklæder og Bolsjer.
(M. Kr.). E. St.

Moretto, egl. Alessandro Bonvicino
(Buonvicino), ital. Maler, kaldet M. da
Brescia
efter Byen Brescia, hvor han blev f. c.
1498, virkede det meste af sit Liv og d. 1554.
Hos den tidlig modnede Kunstner, der var Elev
af Fioravante Ferramola fra Brescia, brødes
Indflydelserne fra Romanino, fra Palma
Vecchio, Savoldo, Tizian og Rafael, dog saaledes
at hans sjælfulde Kunstnerindividualitet støbte
de modtagne Værdier om til et selvstændigt
lødigt Hele. Med den venetianske Skoles
Kolorit, som han dog mildnede til en fin Sølvtone
med de lysende Baggrunde, det skønne Spil af
Lys og Skygge og med rige Stoffers kraftige
Farvevirkning forbandt M. en Ægthed i
Stemningen, der gør hans religiøse Billeder til følte
Andagtsbilleder af uforlignelig Skønhed; i det
dram. virker hans Kunst usikrere. — Om hans
Livsforhold ved man grumme lidt, kun at han
foruden i Brescia, hvor han arbejdede
jævnsides med Romanino, en Tid har virket i
Bergamo (1529), Milano og Verona (1540—41).
Hans første Arbejder, som »Barnemordet« i
St. Giovanni Evangelista i Brescia, viser
Paavirkning fra Rafael, en Indflydelse, der vel
stadig holder sig i Billedernes klassisk skønne
Anordning, men senere sideordnes andre
Kræfter. Romanino’s Farvekunst mærkes i »Den
hellige Margrete«, der ses i Brescia (S.
Francesco), ligesom m. a. Værker, som de
fortrinlige Alterbilledet med Madonna og Barnet
omgivne af Engle og derunder Helgene Clemens,
Dominicus, Florian, Katharina og Magdalena (i
S. Clemente), »Maria’s Himmelfart« (S. Nazaro
e Celso), »S. Nikolaus fra Bari og Madonna« i
Martinengo-Gal. m. v. Arbejder fra 1540’erne
som »Kristus i Emaus« (Tosisamlingen i
Brescia) har et bredere malerisk Tizian’sk
Foredrag. Ogsaa andre ital. Byer ejer Billeder af
ham, Brera-Galeriet i Milano en hel Rk. I
Wiens kunsthistoriske Hofmuseum blev han
repræsenteret ved et Hovedværk, det berømte
»Hellige Justina«, i Petrograds Ermitage-Galeri
ved »Troen« og »Judith«; ogsaa i Louvre og
det Städel’ske Institut i Frankfurt a. M. (en
Madonna mellem St Antonius og St Sebastian,
omgiven af Kirkefædre). Endelig ejer Berlins
Mus. et af hans dygtigste Værker: Madonna
med Barnet, Elisabeth og Johannes i Skyerne,
tilbedte af de nedenf. knælende Donatorer.
Ogsaa i Portrætfaget staar M. højt (bl. a. et
Mandsportræt i National Gallery i London).
I Kunstmus. i Kbhvn ses et dygtigt
Mandsportræt i M.’s Stil. (Litt: P. Molmenti, M.
[Firenze 1898]).
A. Hk.

Moreuil [må↱rö.j], By i det nordlige
Frankrig, Dept Somme, ved Floden Avre og
Nordbanen, (1911) 3000 Indb. Byen, der havde
Rester af et Abbedi (grundlagt 1109), en Kirke
(14.—15. Aarh.), Ruiner af et befæstet Slot, er
under Verdenskrigen bleven fuldstændig ødelagt.
Før Krigen levede Befolkningen for en stor
Del af Fabrikation af Flettearbejder og Skotøj.
E. St.

Morez [må↱re], By i det vestlige Frankrig,
Dept Jura, ligger i en smal Dal ved Bienne,
(1921) 5500 Indb. Byen er Midtpunktet for
Omegnens Urindustri. Foruden Ure og optiske Glas
fabrikeres der Værktøj til Urmageriet. Byen har
en Urmagerskole og et Agerbrugskammer. Paa
en aaben Plads findes en smuk Fontæne.
E. St.

Morfeus [-fæ^us] var, iflg. Ovid, en af
Grækernes 1000 Drømmeguder, der var Sønner af
Søvnens Gud Hypnos.
C. B.

Morfil, Marfil, Handelsbetegnelse for
Elefanttænder.

Morfin (Morphinum, Mórphium), C17H19NO3+ H2O,
er et Alkaloid, der findes i Opium bundet
til Mekonsyre og Svovlsyre. M. fremstilles
fabrikmæssig efter forsk. Metoder. Mest lønnende
synes den af Robertson opr. angivne, senere af
Gregory og Andersen forbedrede Metode at
være, ved hvilken skaaren Opium udtrækkes
med varmt Vand; Udtrækket neutraliseres med
kulsur Kalk og tilsættes et Overskud af
Klorkalcium, herved fældes Mekonsyren som
Kalksalt, medens M. og de øvrige Alkaloider
forbliver i Opløsningen som Klorider; efter
Inddampning af Saltopløsningen i Vakuum
udskilles ved Henstand Krystaller af saltsurt M. og
saltsurt Codein, som renses ved Affarvning med
Benkul og ved Omkrystallisation. For at skille
de to Alkaloider fra hinanden opløses i Vand
og tilsættes Ammoniak, hvorved M. udskilles,
medens Codein forbliver i Opløsning. M.
danner farveløse silkeglinsende Naale af bitter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free