- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morgenbladet - Morgenfrue - Morgengave - Morgenrøde - Morgenstern, Christian Ernst Bernhard og Friedrich Ernst - Morgenstern, Christian Otto Josef Wolfgang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

erhvervede M. sig et Slags Diktatur, væsentlig
under Prof. Monrad’s Ledelse. Bladets stramme
Konservatisme i dette Stykke bidrog kanske
ikke mindre end Redaktørens bistre og hidsende
Tone over for Venstres Ledere til, at M.
efterhaanden samlede om sig et indædt Had hos
anderledes tænkende. Det store politiske
Magtskifte 1884 fik selvfølgelig en stærk
Tilbagevirkning paa M.’s Magtstilling;
Stemmeretsudvidelsen og den deraf fremtvungne Organisation af
Højre som Parti gjorde et enkelt Blads Diktatur
overflødigt. Ved Friele’s Afgang blev fra
Nytaar 1894 hans mangeaarige Redaktionssekretær
Nils Vogt Chefredaktør; fra Midten af
1890’erne gør da en yngre Slægts
forstaaelsesfuldere Syn paa nyere Tiders Krav sig
gældende ikke alene i det litterære, men ogsaa i
det politiske, idet M. røber en udpræget
Tendens til at hævde det konservative Parti som et
nationalt Parti paa Unionspolitikkens Omraade.
Gennembruddet i saa Henseende blev
fuldbyrdet ved den Holdning Bladet indtog 1905 til de
Begivenheder, som førte til Opløsning af
Unionen med Sverige. Fra 17. Decbr 1885 begyndte
M. at udkomme to Gange daglig, et Forhold
som vedvarede indtil Nytaar 1921, da Bladet p.
Gr. a. de økonomiske Vanskeligheder som
beredtes Pressen i Aarene efter Verdenskrigen,
igen fandt at maatte inddrage sin Aftenudgave.
Siden 1. Oktbr 1913 trykkes M. i moderne,
mangesidigt Format. — Vogt afløstes 1913 som
Redaktør af cand. philol. C. J. Hambro, der
igen 1919 afløstes af cand. philol. Olaf Gjerløw.
(Litt.: M.’s Jubilæumsnumre 1919).
(C. Br.). Wt. K.

Morgenfrue, se Calendula.

Morgengave. Hos alle germanske Stammer
var det fra de ældste Tider Skik, at Brudgommen
Morgenen efter Brylluppet i Overværelse
af Slægten gav Bruden en Gave. Denne, der
vistnok allerede omtales i Tacitus’ Germania
under Benævnelsen dos, antages af nogle opr.
at være en Adoptionsgave, idet Hustruen ved
Ægteskabets Indgaaelse adopteredes af
Manden, men i senere Tid opfattedes den som en
remuneratorisk Gave, der skulde lønne
Hustruen for hendes første Hengivelse til Manden.
Maaske er den en Tid lang endog blevet anset
som noget, Hustruen ligefrem havde Krav paa,
hvorpaa det tyder, at den mange Steder fik en
lovbestemt Størrelse, idet den ansattes til et
vist Beløb ell. en vis Del af Mandens Formue,
hvilken Hustruen altid kunde udtage efter hans
Død. Den senere Udvikling er ret forsk. i de
forsk. Lande. Nogle Steder smelter M. sammen
med Brudekøbesummen, der undertiden fra at
være en Ydelse til den, der bortgiftede Bruden,
gik over til at udredes til Bruden selv, eller
den træder dog i Skygge for andre Gaver fra
Manden til Hustruen og mister saaledes sin
Bet.; dette gælder f. Eks. om Norge. Andre
Steder bevares den bedre, hvad bl. a. er
Tilfældet i Sverige, hvor den ogsaa kaldes
Andendagsgave. I de danske Landskabslove fra
Middelalderen omtales den ikke, hvorimod den
forekommer i Slesvig Byret, der kalder den
dos, og det er muligt, at det ret udstrakte
Formuefællesskab mellem Ægtefæller, som tidlig
udvikledes i dansk Ret, og som stillede
Hustruen forholdsvis gunstigt efter Mandens Død,
har bevirket, at den her i Landet er gaaet af
Brug ell. dog er blevet sjælden. Efter
Reformationen var den dog igen alm. i adelige
Kredse, men vistnok ikke uden for disse. Frederik
II’s Frd. 18. Oktbr 1577 viser, at M. mellem
Adelen nu havde antaget saadanne Dimensioner,
at »gode Mænd bebreve bort 8, 10, ja
12000 Daler ell. mere uden deres Arvingers
Samtykke, og hvad de Rige foretage ville de
Fattige udi lige Maade efterfølge«. Kongen
fastsatte derfor en Grænse paa 2000 Daler for
M.’s Størrelse. M. fik paa denne Tid kun Bet.,
naar Hustruen overlevede Manden, og naar der
ikke var Børn i Ægteskabet, thi kun saa kunde
hun udtage sin M. af Boet. Retspraksis m. H. t.
M. var i øvrigt i 16. Aarh. i fl. Henseender
vaklende, og der var ogsaa opstaaet ny
Problemer ved, at Gaven ikke som, opr. bestod i
Ting, der straks blev Hustruens Ejendom, men
fremtraadte som en Forskrivning, lydende paa
Penge, der først skulde udredes ved Mandens
Død. Chr. V’s Danske Lov forudsætter den gl.
Regel om Gyldighed af M., naar Børn ikke
efterlodes; men Loven, som nu for første Gang
bestemte, at den efterlevende Hustru, naar der
var Børn, arvede en Broderlod, fastsatte, at
hun ogsaa, hvis der var Børn, kunde beholde
M., naar hun renoncerede paa Broderlod. Frd.
21. Maj 1845 § 16 fastslaar endnu Gyldigheden
af M., men den er som adelig Forret bortfalden
ved Grl. 5. Juni 1849. Jfr Mund.
P. J. J.

Morgenrøde, se Aftenrøde.

Morgenstern [↱mårgən∫tærn], Christian
Ernst Bernhard
, tysk Maler og Raderer,
f. 29. Septbr 1805 i Hamburg, d. 27. Febr 1867
i München. M., Søn af en Miniaturmaler,
uddannet under Bendixen samt paa Kbhvn’s
Kunstakademi og paa Studierejser i Norge,
virkede i sin Fødeby og i München. Her fik han
væsentlig Indflydelse paa Landskabsmaleriet;
fra det Rottmann’ske romantiske Alpelandskab
gik han over til Luft- og Lys-Studier fra de
fladere Egne omkr. München, og blev ved sin
friske Naturfølelse en Repræsentant i Tyskland
for Barbizon-Skolen; adskillige af hans
stemningsfulde Arbejder er Maanelandskaber. M.
er rigt repræsenteret i Hamburgs Kunsthalle;
Städel’ske Museum i Frankfurt ejer »Maanen
staar op over Havet«, Münchens ny Pinakotek
»Søstorm« o. s. fr. Bl. hans Elever den
danskfødte Xylander. 2) Friedrich Ernst, f.
17. Jan. 1853 i Frankfurt a. M., d. 1919 smst.,
hører til en Kunstnerfamilie, der i 5 Generationer
dyrkede Malerkunsten, særlig i Frankfurt
a. M. Faderen Carl M. (1812—93) vandt
Navn ved ital. Billeder (Hamburgs Kunsthalle:
»Fra Ariccia«). F. E. M., der en Tid studerede
i Paris, har særlig dyrket Marinemaleriet; han
virkede som Prof. i Frankfurt a. M.
A. Hk.

Morgenstern [↱mårgən∫tærn], Christian
Otto Josef Wolfgang
, tysk Digter, f. i
München 6. Maj 1871. Han studerede i Breslau
først Jura, derpaa Filosofi og Kunsthistorie,
bosatte sig 1894 i Berlin, levede fra 1898 dels i
Norge, dels i Schweiz og Syd-Tyrol, for saa
1910 at vende tilbage til Berlin. M. har vundet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free