- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
366

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motzfeldt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trondhjem, blev Student 1827, underkastede sig
1838 jur. Eksamen og den praktiske Prøve
1849. Han var fra 1834 ansat i
Revisionsdepartementet, først som Kopist, senere som
Fuldmægtig og beklædte samtidig andre offentlige
Hverv; saaledes var han Sekretær i
Unionskomiteen af 1839. 1841—42 var han
Medredaktør af »Den Constitutionelle«, udgav 1846
»Rigsretssagen mod Statsraad Vogt i 1845«, var
Medredaktør af »Departementstidende«
1847—54 og redigerede »Storthings-Efterretningerne«
for 1848 og 1851 og delvis for 1845. Han var
1854—57 Stiftamtmand i Tromsø Stift og
Amtmand i Finmarkens Amt og derefter
Stiftamtmand i Trondhjems Stift og Amtmand i Søndre
Trondhjems Amt, til han tog Afsked 1894. Han
repræsenterede Finmarksbyerne paa
Stortingene 1857 og 1858 og Trondhjem og Levanger
paa samtlige Ting 1868—76.

3) Peter M., norsk Statsraad, Sønnesønssøn
af ovenn. P. N. M., f. i Orkedalen 3. Aug. 1777,
d. 1. Apr. 1854, blev Løjtnant i Artilleriet 1795
og gjorde Tjeneste paa de vestindiske Øer
1802—07, da Øerne okkuperedes af Englænderne,
hvorefter den milit. Besætning overførtes til
England i Krigsfangenskab. M., der 1803 var
bleven Kaptajn, kom 1809 paa fri Fod og fik nu
Station i Bergen. Han var 1814 som
Artilleribrigadens Deputerede Medlem af
Rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor han som de fleste
andre Militære hørte til Selvstændighedspartiet,
og repræsenterede Bergen paa det første
overordentlige Storting. I Henhold til det af
Vælgerne givne og fastholdte Mandat stemte M.
som de øvrige Bergensrepræsentanter mod
Foreningen med Sverige. Men han indtraadte
dog i den Komité, som forhandlede med de sv.
Kommissarier om Foreningsvilkaarene. 18.
Novbr 1814 indtraadte han i Regeringen, var
først Medlem af Statsraadsafdelingen i Sthlm,
forestod senere (1816—22) Armédepartementet,
derefter Revisionsdepartementet, indtil han
efter en ham personlig af Kongen tilføjet Tort
27. Maj 1837 tog Afsked. Maaden, hvorpaa han
fik den, vidnede om, at Kongen bar Nag til
ham for den Frimodighed og Selvstændighed,
hvormed han hyppig havde opponeret mod
ham. Denne Misstemning veg dog snart, og 1839
indtraadte han i den af Kongen nedsatte første
Unionskomité. Men da denne Komité fik sit
Hverv udvidet til at omfatte en
gennemgribende Revision af Rigsakten i dens Helhed,
nedlagde M. sit Mandat. Hermed trak han sig
helt ud af offentlig Virksomhed. Hans
Dagbøger fra det første overordentlige Storting
1814 og fra 1821 og 1822 samt forsk. Breve m.
v. blev 1888 udgivne af Sønnen, nedenn.
Statsraad Ketil M. Hans ufuldendte Selvbiografi blev
1902 udgivet af Ernst M.

4) Ulrik Anton M., foreg.’s Søn, norsk
Jurist, f. paa St Thomas i Vestindien 27. Jan.
1807, d. i Kria 10. Juli 1865, blev 1823 Student,
1826 cand. jur. Efter at have holdt
Prøveforelæsninger — de første, der holdtes ved det
norske Univ. — udnævntes han 9. Febr 1829 til
Lektor i Lovkyndighed. Han var fra 1834
konstitueret som Prof., men fik først Udnævnelse
1839, idet Kongen — som det antages p. Gr. a.
M.’s Forfatterskab i »Den Constitutionelle« —
forbigik en tidligere Indstilling af Kollegiet.
1842 blev han Assessor i Højesteret, var 1847—52
Sorenskriver i Rakkestad, men vendte saa
tilbage til Højesteret, hvor han beklædte
Assessorstillingen til sin Død. Han var Medlem af en
Rk. kgl. Kommissioner, der havde i Opdrag at
forberede vigtige Lovarbejder, Dissenterloven
(1843), Lov om Kreditvæsenet (1844 og 1846) og
Husmandsloven (1850) samt Medlem af
Kommissionen til Udtalelse om Juryens
Forenelighed med Grundloven (1859) og den store
Kirkekommission (1859). Fremdeles var han
Formand i den af Stortinget 1854 nedsatte
Jurykommission og Medlem af den kgl.
Jurylovkommissdon af 1860. M. var 1848 valgt til
Stortingssuppleant for Kria og Lillehammer og mødte
1851 som Repræsentant for Smaalenene samt
1854—60 for Kria; han var ogsaa valgt for
1862—63, men meldte Sygdomsforfald. Han var
Præsident i Stortinget 1857 og 1858 og i
Lagtinget 1859—60. I Særdeleshed maa mærkes
hans Arbejde for Statholderpostens Ophævelse;
Vedtagelsen af hans i 1854 fremsatte
Grundlovsforslag førte til Statholderstriden 1860. Bl.
hans Værker mærkes hans Bemærkninger til
Kommissionsforslaget til Lov om Forbrydelser
(1833) og hans Fremstillinger af den norske
Kirkeret (1844) samt Odels- og Aasædesretten
(1846). Han var sammen med C. Fougstad og
A. M. Schweigaard Grundlægger af »Den
Constitutionelle« og dette Dagblads Hovedredaktør
fra Febr 1836 til Udgangen af 1840.

5) Ernst M., foreg.’s Søn, f. 1. Marts 1842,
d. 10. Juni 1915 i Kria, blev Student 1859, cand.
jur.
1864, autoriseredes 1869 som
Højesteretsadvokat, blev 1890 Højesteretsassessor, var
1893—95 Medlem af det andet Stang-Gram’ske
Ministerium og traadte ved dets Demission
tilbage til sin Stilling i Højesteret. Han var 1877
Medlem af den som Følge af
Plimsoll-Bevægelsen nedsatte kgl. Kommission til Revision af
Søfartsloven.

6) Ketil Johnsen Melsted M., ovenn.
U. A. M.’s Broder, norsk Politiker, f. i Bergen
10. Aug. 1814, d. i Kria 17. Novbr 1889, blev
1832 Sekondløjtnant i Marinen, 1841
Premierløjtnant samt 1841—44 Chef for Dyblodningen
udenfor Finmarkens og Romsdalens Kyster.
Han var 1852—53 Ekspeditionschef i
Indredepartementets Afdeling for Postvæsnet og
1852—57 Opsynschef ved Vaarsildfiskerierne.
Efter at han 1857 var bleven ansat i det
nyoprettede Generalpostdirektørembede, blev han
1860 Statsraad, men udtraadte allerede det n.
A. af Regeringen som Følge af den Strid, der
opstod af, at der blev nægtet kgl. Sanktion paa
Stortingets Beslutning om Statholderpostens
Ophævelse, og den sv. Regerings Krav paa
Revision af Rigsakten. M., der havde
repræsenteret Kria paa Stortingene 1854, 1857, 1858 og
1859—60, bosatte sig derefter i Borre og
repræsenterede paa alle Ting mellem 1871 og
1885 Jarlsberg og Larviks Amt. Som Tingmand
tilhørte M. det konservative Parti, men
opponerede dog jævnlig mod det Stang’ske
Ministerium; han øvede som dygtig og slagfærdig
Debattant megen Indflydelse og var et virksomt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free