- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
423

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munthe, Carl Oscar - Munthe, Gerhard og Hartvig Andreas - Munthe, Gerhard Peter Franz Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Oberstløjtnant Johan Georg Ræder, 1751—1808«
(»Norsk hist. Tidsskr.« 1909—10), »Den norske
Hær indtil 1814« (1914) og »Hærens
Fotfolksregimenter indtil 1662« (1915). Desuden var han
fra 1895 Medarbejder i »Dansk biografisk Leks.«,
fra 1921 i »Norsk biografisk Leks.« og har
skrevet en Del mindre Afhandlinger i »Norsk milit.
Tidsskr.«
(K. F.). Wt. K.

Munthe [-tə], 1) Gerhard, norsk
Historiker og Kartograf, f. paa Gaarden Ytre Kroken
i Sogn 4. Jan. 1795, d. smst. 15. Decbr 1876,
blev 1811 Officer og ansattes s. A. som
Detailleur ved den geogr. Opmaaling. Som
Premierløjtnant deltog han i Felttoget 1814. I 1815
blev han knyttet til den geogr. Opmaaling og
deltog her i Tegningen af det Norgeskort, som
skulde udgøre en Del af det Generalkort over
Skandinavien, der i Maalestok 1/600000 var
blevet planlagt af Karl Johan. 1816—41 var han
Lærer ved Krigsskolen i Militær- og
Frihaandstegning, samt Kortskrift og Kalligrafi. Fra 1841
til sin Død var han bosat paa sin
Fædrenegaard som Landmand; han syslede lige til det
sidste med sin Slægts og sin Fødeegns
Historie. M. deltog 1833 i Stiftelsen af
»Samfundet for det norske Folks Sprog og Historie«,
i hvis Samlinger han leverede en Rk. Afh. af
heraldisk, genealogisk og geogr. Indhold. Til J.
Aall’s Overs. af Norges Kongesagaer leverede
han de geogr. Anmærkninger, hvormed han
»brød en aldeles ny Bane i den norske
Oldforskning«. Af Kortarbejder har han udg.: »Kort
over Kongsbergs Sølvværks Territorium og
Grubefeldt« (1835), »Noregr, Det gl. Norge før
Aar 1500« (1840) og »Noregr, Sviariki,
Danmörk. Hist. Oversigtskort over de tre nord.
Riger i Middelalderen« (1842). Sammen med
Kaptajn N. A. Ramm udg. han fl. Amtskort i
1/200000.

2) Hans Brodersøn, Hartvig Andreas
M.
, norsk Officer og Genealog (1845—1905) blev
Officer 1866, Oberstløjtnant og Chef for
Ingeniørkorpsets Landværnsbataillon, 1897 Oberst.
Han udg. 1883—88 »Efterretninger om Fam. M.
i ældre og nyere Tid«, der hører til de bedste
Værker i Norges genealogiske Litteratur.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Munthe [-tə], Gerhard Peter Franz
Wilhelm
, norsk Maler, f. 19. Juli 1849 i
Elverum, blev Student 1868, men opgav
Studierne for at ofre sig for Malerkunsten. Han
kom 1870 til Eckersberg i Kria og fortsatte
efter dennes Død sine Studier paa Morten
Müller’s og K. Bergslien’s Malerskole. 1874 rejste
han til Düsseldorf, men meldte sig ikke ved
Akademiet og tog heller ikke Undervisning hos
nogen anden. Grundige Studier i det norske
Østlands Natur havde lært ham at elske
denne, og hans Billeder fra denne Tid er
væsentlig komponerede over Motiver derfra. 1876—77
var M. hjemme i Norge og udstillede bl. a. et
Par store Billeder »Potetesoptagning« og
»Hæggebærtid«, som vakte meget Bifald. 1877 rejste
han til München. I denne Tid komponerede han
fremdeles sine Landskaber, men havde udvidet
sin Motivkreds (»Fjeld«, »Skydsstation«,
»Trostefangere«, »Dampskibsbrygge«). Fra 1883, da
»Friluftsmaleriet« ved de første Høstudstillinger
i Kria havde brudt Vejen for Naturalismen
i norsk Kunst, sluttede han sig til denne og
udfoldede en rig Produktion baaret af et
ejendommeligt Syn. Et ypperligt Udslag af M.’s
naturalistiske Landskabskunst er det store
Billede »Hø-aanen« (1884) og »Bondehaven« (1889),
som tilhører Kunstmuseet i Kria. Af Bet. for
hans Udvikling er de talrige smaa Akvareller,
han har malet, idet den »Abstraktion«, han her
delvis har anvendt, ledede ham mod det
dekorative. Hans grundige Studier paa dette
Omraade, særlig af ældre norsk Overlevering
og Stilarter, modnede efterhaanden hos ham
en selvstændig Kunstopfatning, der fik sit
Udslag i de mærkelige »Eventyrstemninger«, han
udstillede paa »Sort- og Hvidt-Udstillingen« i
Kria 1893. Disse er med et Par Undtagelser
ikke Illustrationer af bestemte Eventyr ell.
Folkeviser, men selvstændige Kompositioner i
de ældste norske Eventyrs Aand: »Bejlerne«,
»Døren i Bjerget«, »Den onde Stifmoder«,
»Sorte Æbler«, »Trollebotten«, »Helhesten«,
»Mørkræd« etc. (Fl. af denne, senere forøgede
Cyklus i Nationalgal. i Kria.). I disse og
lignende Arbejder, først og fremmest ved det
genialt fantasifulde ornamentale Udstyr og
Tekstillustrationer til Overs. af Snorre (Kria
1896—1900) og i sine dekorative Ting, faar M.’s
originale Kunstopfatning sit centrale Udtryk.
Han holder her Naturalismen ud fra den
»bundne« Kunst. Enhver Tid bør efter hans
Meninger illustreres efter deres egne
Forudsætninger (Stil). Det er ikke Naturalismen qva
Naturalisme, som sidder inde med Illusionen
— men det rigtige Milieu. Vor Tid tilhører helt
Naturalismen, derfor bør den illustreres uden
Kompromis — helt naturalistisk. Men hvor
man vil, ell. hvor Stoffet kræver, at dette
lægges uden for vor Tid og vor Synsmaade, bør
den »bundne« Kunst bruges, og i Illustrering
af Historie og Mytologi bør en suggestiv og
fantasifuld Stilform anvendes. En Stilart er
Samtidens Tankegang, og den er ikke, hvad der
er gjort, men hvad der kan gøres inden for
denne. Gennem Studium og Indlevelse i norsk
Vikingetidskunst og Bondemaleriet og ved
umiddelbar Følelse har han ogsaa søgt at finde
en Kolorit, som skulde give det genuint norske
og derigennem øge det lokale Præg. I
»Samtiden« 1896, 1898 og 1901 har han
udførligere redegjort for sine Ideer.

M.’s dekorative Kunst har faaet Anvendelse
ved Udsmykningen af norske og udenlandske
Hjem. I Norge Konsul A. Heiberg’s Hus i
Numedal, »Eventyrværelset« paa Holmenkollen
(1895), samt Konsul Mohr’s Hal paa Fjøsanger
ved Bergen. Her findes ogsaa Kartonerne til de
store Tæpper (vævede af Frida Hansen), som
nu hænger paa det kgl. Slot i Kria (»Sigurd
Jorsalfare’s Indtog i Myklagard« og »Kong
Sigurd og Balduin«), og som vakte
Opmærksomhed ved Verdensudstillingen i Paris 1900
(Guldmedaille).

I Tiden efter 1900 har M., der stadig har
boet ved Kria, fortsat sin frodige Produktion
saavel i direkte Naturfremstilling (Landskab)
som i bunden Stilkunst. Særlig har han
udviklet sin Fantasikunst, i Stræben efter intim

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free