- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
422

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muntaner, Ramon - Munthe - Munthe, Abraham Wilhelm Støren - Munthe, Adolf Fredrik og Holm - Munthe, Carl Oscar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgaver er ikke synderlig gode. Den er optrykt,
ved Lanz, i »Bibliothek des literarischen
Vereins«, 8. Bd (Stuttgart 1844), derpaa af Bofarull
(Barcelona 1860) og Coroleu (smst. 1886). Paa
Tysk er den oversat af Lanz (Leipzig 1842, 2
Bd), paa Fransk af Buchon.
E. G.

Munthe [-tə], norsk Emhedsslægt, indkom c.
1550 fra Flandern, hvor ved Gent tidligere en
Ridderæt van M. nævnes fra 990, over Lübeck til
Danmark og herfra i 1637 til Bergen med
Biskop Ludvig M. (1593—1649). Med dennes
Søn, Borgemester i Bergen, Ludvig M.,
uddøde Slægten paa Sværdsiden i Norge, hvor
de nulevende M. nedstammer fra Bispens to
Døtre: Birgitte M. gift med Foged i Sogn
Christopher Gjertssøn
Morgenstierne
til Flahammer (1619—1679) og Anna
M.
gift med Foged i Romsdalen Iver
Anderssøn
til Gjermumdsnæs (1630—83).
Børnene af begge disse optog Navnet M. Af Birgittes
Sønner blev 1) Ludvig M. (1657—1708)
Sognepræst til Vik og Stamfader for M. fra Sogn,
hvortil hører Historikeren, Kaptajn Gerhard
M.
til Kroken (1795—1876) og dennes
Broderbørn Slægtshistorikeren Oberst Hartvig M.
(1845—1905), Maleren Gerhard M. (f. 1849),
Krigshistorikeren, Oberst Oscar M. (f. 1861)
og Barnebogsforfatterinden Margrethe M.
(f. 1860), ligeledes Maleren, Prof. Ludvig M.
i Düsseldorf (1841—1896) og Generalløjtnant i
Kina Johan M. (f. 1864), 2) Otto M.
(1659—1733), Sognepræst til Fron og Stamfader for M.
fra Gudbrandsdalen, som fra 1755, da hans Søn
Højesteretsassessor, Justitsraad Bredo M. til
Bækkeskov blev naturaliseret som dansk-norsk
Adelsmand, fører Slægtsnavnet von M. af
Morgenstierne
. Til denne Gren hører
Advokat, senere Sorenskriver i Bamle Bredo
Henrik v. M.
af Morgenstierne (1774—1835),
hvis Søn, Amtmand i Stavanger Wilhelm v.
M.
af Morgenstierne (1814—1888) er Fader til
Prof., Dr. jur. Bredo v. M. af Morgenstierne
(f. 1851) og til Generalmajor Wilhelm v. M.
af Morgenstierne (f. 1855), og hvis Døtre blev
gift med de fremragende Jurister, Justitiarius i
Højesteret P. C. Lasson, Assessor i Højesteret
Claus Winter Hjelm og Statsminister, Dr. jur.
Fredrik Stang.

Fra Anna M. og Foged Iver Anderssøn
nedstammer M. fra Romsdalen, hvortil bl. a.
hører Assessor i Højesteret, Etatsraad
Morten M. (1702—1763), Prof. ved Kbhvns Univ.
Caspar Frederik M. (1704—1763), Rektor
i Nyborg Eilert M. samt Statsraad,
Generalmajor og Højstbefalende over den norske Armé
Adolph Frederik M. (1817—1884), hvis
Søn var Arkitekt Holm M. (1848—1898).

Fam. M. i Sverige nedstammer agnatisk fra
Biskop M.’s ældre Broder, Lektor i Lund
Magister Arnold M. (1590—1629). I Danmark lever
f. T. kun en enkelt Repræsentant for Fam. v. M.
af Morgenstierne, men ved Giftermaal i denne
Fam. har dansk Oberst H. E. Levy
(1850—1923) for sig og Efterkommere antaget Navnet
M. (Litt.: H. Munthe, »Efterretninger om
Fam. M. i ældre og nyere Tid« [Kria 1883—88]).
S. H. F-G.

Munthe [-tə], Abraham Wilhelm
Støren
, norsk Biblioteksmand, f. i Kria 20. Oktbr
1883, Student 1902, cand. mag. 1911. Imidlertid
var han i 1908 bleven ansat om Assistent ved
Universitetsbiblioteket i Kria, hvor han 1910
rykkede op til Amanuensis (Bibliotekar) og 1922
efterfulgte A. C. Drolsum som Overbibliotekar.
M., der var Initiativtageren til Stiftelsen af
»Videnskabelige Tjenestemænds Landsforening«
og »Norske Statsbibliotekarers Forening«, holdt
1921 paa Univ. en Forelæsningsserie over
Bibliotekernes Historie. Han var Medlem af den
Komité, der forberedte Magistergradens
Genoprettelse i Norge (Lov af 23. Septbr 1921).
Udg. 1908 »Peder Soelvold og »Statsborgeren««
(blandt »Smaaskrifter fra Universitetets
litteraturhistoriske Seminar«).
Wt. K.

Munthe [-tə], 1) Adolf Fredrik, norsk
Statsraad og General, f. paa Ullensakers
Præstegaard 12. Juli 1817, d. i Kria 7. Septbr 1884.
M. blev Officer 1836, var 1859 avanceret til
Oberstløjtnant og var som saadan i 1860- og
1870’erne Medlem af en Række kongelige
Kommissioner vedk. Armeens Administration og
Lovgivning, i hvilke hans anerkendte praktiske
Dygtighed gjorde sig gældende. 1873 blev han Oberst,
indtraadte 1877 i det Stangske Ministerium som
Statsraad og Chef for Armédepartementet og
blev Febr 1878 Generalmajor og Højestbefalende
over Armeen. Sammen med de øvrige Medlemmer
af det Selmerske Ministerium blev han sat
under Tiltale for Rigsretten 1883 og fradømtes
25. Marts 1884 Embedet; sin Stilling som
Højestbefalende over den norske Armé beholdt han
til sin Død. M. sad inde med omfattende
Kundskaber, bl. a. i Historie, og han ansaas for en
af Hærens dygtigste Officerer.

Hans Søn, 2) Holm M., f. 1. Jan. 1848, d.
1898 som Stadsarkitekt i Kria, opførte i
Omegnen af Kria en Række offentlige Bygninger
af Træ, hvori Motiver af den gl. nationale
Arkitektur udnyttedes, Larviks Badeetablissement
m. fl. De hører til de bedre af den
saakaldte »Dragestil’s Produkter og øvede ikke
liden Indflydelse paa Smagen i Slutn. af 19.
Aarh. For den tyske Kejser Vilhelm II opførte
han i samme Stil et Jagtslot i Rominten ved
Theerbude i Østpreussen, en Stavkirke smst.
og et Kompleks af norske Træbygninger i
Potsdam.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Munthe [-tə], Carl Oscar, norsk Officer
og krigshistorisk Forf., f. i Elverum 12. Decbr
1861, Officer 1881, traadte efter at have
gennemgaaet den milit. Højskole 1886 ind i
Generalstaben, hvor han var Afdelingschef
1907—10. Han blev Oberstløjtnant og Chef for Valdres
Bataillon under Vestoplandenes Infanteriregiment
1911 og Oberst 1912, fra 1916 som Chef
for Smaalenenes Infanteriregiment Nr 1. M. var
i en Aarrække knyttet til Krigsskolen som
Lærer, dels i Landmaaling og milit. Topografi,
dels i Krigshistorie og Taktik. Hans væsentligste
krigshistoriske Arbejder er: »Optegnelser
af Generalmajor Peter Todderud fra Krigen
1709—19« (»Kria Vid. Selsk. Skr.«, 1897),
»Hannibalsfeiden 1643—45« (»Norsk milit. Tidsskr.«
og som Særtryk 1900—01), »Frederikshalds og
Frederiksstens Historie indtil 1720« (1906),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free