- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
450

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muscidæ - Muscineer - Muscinæ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre, bagtil mere tilspidset Flueform
Homalomyia canicularis, blegere af Farve og
navnlig for Hannens Vedk. udstyret med store, lyse,
halvt gennemskinnende Pletter paa
Bagkroppen; Øjnene er stærkere røde end hos den egl.
Husflue; for det mindre øvede Øje er Ligheden
mellem de to Former stor, og deres Levevis
angives at være den samme. Den egl. Husflue
M. domestica er nu Kosmopolit og holder sig
særlig til menneskelige Boliger. Ledet af sin
Lugtesans opsøger den overalt varmblodige
Skabninger, for ved Hjælp af sin bøjelige
Snabels to bløde Læber at opslikke de fra Huden
udsvedende Vædsker. P. Gr. a. den livlige
Fordøjelse sprøjtes Ekskrementerne ud meget
hyppig, hvorved Fluepletterne fremkommer. Efter
Parringen lægger Hunnen c. 120 smaa hvide,
aflange Æg, mest paa Møddinger, i Stalde etc.;
allerede Dagen efter kommer de hvide
Maddiker frem; alt efter Temperaturen har disse i
Løbet af 8—14 Dage forvandlet sig til Pupper,
og i Løbet af 8—14 andre Dage til udviklet
Insekt. Naar Stuerne henimod Efteraaret fyldes
med Fluer, er det rimeligvis dels, fordi vi paa
dette Tidspunkt har alle Aarets Fluekuld
samlede, dels fordi Fluerne fra Udhuse, Haver etc.
tyr ind til Stuevarmen. Om Efteraaret dør
Hovedmassen af Fluerne bort; en stor Del
dræbes af Fluesvampen: Empusa Muscæ, enkelte
overvintrer som fuldt udviklede Insekter og
behandles med Veneration. Hovedmassen angives
at overvintre som Pupper, idet de af de sidste
Efteraaskuld lagte Æg vel udvikler sig til
Larver, og rimeligvis ogsaa til Pupper, men disses
videre Udvikling standses af Kulden og tager
først Fart hen paa Foraaret. En anden
Flueform, der ligner Husfluen meget, er den graa
Stikflue, Stomoxys calcitrans, som navnlig
om Efteraaret søger ind i Boligerne. Det er en
Blodsuger, som med sin lange, blankt polerede
og haarde Snabel og med de deri skjulte
Boreklinger stikker Hul paa Huden og suger Blod;
den er navnlig i Fiskerlejer ret generende og
kan anfalde Kvæget. Nær beslægtede Former
anretter følelig Skade paa den nordamerikanske
Kvægavl, en fjernere Slægtning er Tse-tsefluen.
Til M. hører endvidere Spyfluerne,
Calliphora med de to særlig hyppige Arter C.
vomitoria
og erythrocephala.

Spyfluen er ikke saa bunden til vore Boliger
som M. domestica. Parringen foregaar i Alm.
i det fri, og Hannen lever den meste Del af sit
Liv paa Blomster; det er særlig Hunnerne, der
søger Husene. Hunnen angives først at lægge
Æggene 2—3 Uger efter Parringen; de lægges i
3—4 Sæt, c. 100 Æg hver Gang. Larverne
kommer ud af Æggene i Alm. umiddelbart efter, at
disse er lagte, ja undertiden angives Spyfluerne
at være levendefødende, rimeligvis fordi
Fluerne i saa Fald p. Gr. a. ugunstige
Æglægningsforhold har holdt Æggene tilbage indtil
Klækning. Æggene, det saakaldte »Spy«, lægges som
bekendt ikke som Husfluens i Stald og
Mødding, men paa Kødvarer. Efter 4 Hudskifter,
gennemløbne i 5—14 Dage (afh. af Tp.),
forpupper Larven sig, hvorpaa Imago kommer frem.

Ogsaa de pragtfulde smaragdgrønne Fluer,
tilhørende Slægten Lucilia, lægger ofte Æggene
paa Kødvarer, og det samme er Tilfældet med
de saakaldte graa Kødfluer (Sarcophaga
carnaria
), der er betydelig større end
Stuefluen. Denne Form er levendefødende; en
enkelt Flue siges i sit stærkt bugtede, men
utrolig lange, c. 1/2 m lange Æggerør at indeholde
c. 20000 Æg ell. Larver; disse sprøjtes ud i
Klumper paa 40—70 Stkr.

Saavel Spyfluerne som Kødfluerne og
Lucilierne er ikke nær saa stærkt bundne til vore
Hjem som Husfluerne; idet de imidlertid
belægger vore Fødevarer med deres Æg, og deres
Larver saaledes trænger ned i Fordøjelsesorganerne
og her giver Aarsag til alvorlige Sygdomstilfælde,
spiller de en noget betydningsfuldere
Rolle for os end Husfluerne. Som
bekendt forekommer der ikke saa sjælden
Fluelarver i Menneskets Tarmkanal, hvad der
medfører heftige Mavesmerter, Kolik og stærke
Brækninger; disse Larver hører i de fleste
Tilfælde til de ovenn. Flueformer, hvorfor Kød
belagt med Spy ikke maa anvendes som
Menneskeføde, uden at i hvert Fald Spyet er
fjernet (se i øvrigt Ostefluer). Yderligere
Betydning faar disse Former, særlig Lucilierne,
derved, at disse Fluer navnlig i Troperne kan
lægge deres Æg i Næsehulerne og Mundaabningen
paa sovende Mennesker; Larverne udvikler
sig her og kan under deres Vandringer
foraarsage meget heftige Smerter, ja endog
Døden. Særlig berygtet er i saa Henseende den
nordamerikanske Lucilia macellaria. Andre
Former har angrebet Kvæg og Faar meget
følelig. En Del maa nærmest betragtes som nyttige
Insekter, idet de som Snyltere lever i
Larvestadiet inde i andre skadelige Insekter og
dræber disse; saaledes ødelægger en Form uhyre
Mængder af Vandregræshopper, idet den som
Larve lever i og af Græshoppernes Æggemasser
(se ogsaa Gravfauna).
C. W.-L.

Fig. 1. Stikflue<b(Stomoxys calcitrans)
Fig. 1. Stikflue

(Stomoxys calcitrans)


Fig. 2. Spyflue<b(Calliphora vomitoria)<bmed Larve og Puppe.
Fig. 2. Spyflue

(Calliphora vomitoria)

med Larve og Puppe.


Fig. 3. Kødflue<b(Sarcophago carnaria)<bmed Larve.
Fig. 3. Kødflue

(Sarcophago carnaria)

med Larve.


Muscineer, se Mosser.

Muscinæ (Muscaria) indbefatter Fluer med
Pandeblære og Snabel med kødede Endeflige.
Hertil bl. a. Familierne Muscidæ, Bremser,
Blomsterfluer, Phoridæ.
C. W.-L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free