- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
495

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Charles Louis - Müller, David Heinrich von - Müller, Ferdinand George - Müller, Friedrich Konrad - Müller, Friedrich - Müller, Friedrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

erklærede Yndling. De gribende Sujetter tiltrak, han
stillede dem godt dram. (ofte melodramatisk)
op, talte til Beskuerens følsomme Hjerte og
malede virkningsfuldt, om ikke kunstnerisk
fint. Hans berømteste Arbejde er det gennem
Girardet’s Kobberstik saa populære
»Terrorismens sidste Ofre« (Fængselsscene fra St
Lazare, Versailles; Skizze i Luxembourg-Mus.).
Andre Værker: Det store, mindre heldige Vive
l’empereur
fra 1855 (Resterne af den store
Armé i Paris 1814), »Marie Antoinette i Trianon«
og samme Dronning som Fange i Conciergeriet,
»Napoleon’s Moder« (1861), »A. Chénier i
Fængslet« (1867), »Kong Lear’s Vanvid« (1875)
etc. Mange af hans Malerier kom til offentlige
Samlinger: i Mus. i Lille »Haidée’s Vanvid«, i
Amiens-Mus. »Lady Macbeth«, i Mus. i
Versailles »Senatet aabnes« (1852), i Washington’s
Galeri »Charlotte Corday i Fængslet« (1875)
o. s. fr. 1850 blev M. Direktør for
Gobelinfabrikken.
A. Hk.

Müller [↱mølər], David Heinrich von,
østerr. Orientalist, f. 6. Juli 1846 i Galizien,
d. i Wien 21. Decbr 1912, blev 1885 Prof. ved
Univ. i Wien, var Medlem af Videnskabernes
Akademi og en af Forstanderne for det
orientalske Institut. M. har udg. Hamdani’s
»Geographie der arabischen Halbinsel« (1884—89)
og været Medarbejder af Udgaven af Tabari
(1888—89), men for øvrigt er Studiet af de
sydarabiske Indskrifter og hvad dermed staar
i Forbindelse hans Hovedstudium. M. var
sammen med Grev Carl Landberg Leder af den
østerr. Ekspedition til Sydarabien, der p. Gr.
a. forsk. Vanskeligheder og Uenigheden
imellem de to Ledere ikke førte til videre
Resultater paa Arabiens Fastland, hvorimod man
skylder den gode Oplysninger om Sprog og
Forhold paa Øen Sokotora. (Se M.: »Die Mehr-
u. Soqotri-Sprache«, I—II [1902—05]). M. har
ogsaa skrevet »Ueber die Gesetze Hammurabis«
(1903). M. har bl. a. udg. »Epigraphische
Denkmäler aus Arabien« (1889), »Burgen u.
Schlösser Südarabiens« (1879—81).
V. S.

Müller [↱mu£ə?], Ferdinand George,
»de faderløses Fader« i Bristol, f. 27. Septbr
1805, d. 10. Marts 1898. Han førte som Student
i Halle et meget udsvævende Liv, da han
pludselig i en from Borgers Hus blev vakt til dyb
Syndserkendelse og sand Tro, og M. blev en
nidkær, energisk, men i høj Grad selvstændig
og egenartet kristelig Personlighed. Han boede
en Tid i Francke’s Vajsenhus i Halle, men kom
derefter til England, og her sluttede han sig til
Plymouth-Brødrenes Samfund og blev Præst.
1832 kom han til Bristol, hvor hans
Præstegerning blev til Velsignelse for mange, men hvor
Trangen til at udrette større Ting til Guds Ære
ogsaa rejste sig hos ham. Han oprettede 1834
en ejendommelig Scriptural Knowledge
Institution for Home and Abroad
, som dels
omfattede Skoler for Børn og Voksne, dels drev
Mission, dels endelig virkede for Biblens
Udbredelse, bl. a. i Spanien; men omtr. samtidig faar
han den Tanke at oprette et Vajsenhus. 1836
lejer han et Hus til Optagelse af 30 Pigebørn,
og snart maa han udvide Hjemmet. 1870 havde
han i alt 2000 Børn og et stort Lærer- og
Plejepersonale under sig. Orden og Renlighed
lagde M. megen Vægt paa, derimod havde han
ingen Interesse for kunstneriske ell. æstetiske
Hensyn. Det mærkeligste i hans Gerning er
dog hans barnlige Tillid til Gud, som bl. a.
ytrede sig i, at han aldrig bad noget Menneske
om en Gave, men gik ud fra, at Gud vilde sørge
for ham og hans. Ved sin Død havde han taget
sig af c. 10000 Børn. Han har skrevet A
Narrative of some of the Lords Dealings with G. M.,
written by himself
(I—IV).
A. Th. J.

Müller [↱mølər], Friedrich Konrad,
kaldet M. von der Werra, tysk Digter, f.
i Ummerstadt i Sachsen-Hildburghausen 14.
Novbr 1823, d. i Leipzig 26. Apr. 1881. Han var
først Apotekerlærlinig i Hildburghausen,
studerede derpaa Farmaci og Medicin i
Heidelberg, senere i Zürich og Bern og blev Læge i
sidstnævnte By, da han p. Gr. a. sin Holdning
i Revolutionsaaret 1848 ikke kunde blive i
Tyskland. Han opgav dog snart
Lægevidenskaben for Digtekunsten og skrev en Rk. friske
Digte, men evnede ikke at forny sin Digtning,
der hurtig stivnede i Rutine. Bl. hans
Samlinger er »Reime« (1849) og »Das Buch der
Lieder« (1866) de betydeligste. Han udgav et Par
Aar før sin Død »Das Reichskommersbuch«.
C. B-s.

Müller [↱mølər], Friedrich, kaldet
Maler Müller, tysk Maler, Kobberstikker
og Digter, f. i Kreuznach 13. Jan. 1749, d. i
Rom 23. Apr. 1825. Han blev Elev hos
Kunstmaleren Manlich i Zweibrücken, derpaa
hertugelig Kobberstikker, og rejste 1774 til
Mannheim, hvor Friherre v. Dalberg blev hans
Beskytter, og hvor han efter nogle Aars Forløb
blev kurfyrstelig Kabinetsmaler. 1778 tog han
til Rom, hvor han levede som Fremmedfører
og 1781 under en Sygdom gik over til
Katolicismen. Han blev 1798 forvist fra Byen, men
rejste i al Hemmelighed tilbage. Det nyttede
intet, at Tieck og Kong Ludvig af Bayern, der
udnævnte ham til bayersk Hofmaler, tog sig af
ham — han forsumpede fuldstændig. Som
Digter er han en Repræsentant for Sturm- und
Drangperioden, søgende efter poetiske
Udtryksformer for sit splittede og urolige Sind.
Hans Forfatterskab er broget som hans Liv.
Det omfatter »Balladen« o. a. »Gedichte« (udg.
af hans Hans Graf Jork 1873), hvor især
idylliske Natur- og Folkelivsbilleder som »Der
Faun« og »Der Satyr Mopsus« gør sig
gældende. Fremdeles Skuespil, der helt igennem
bærer Samtidens Mærke, som »Faust’s Leben«,
»Niobe« og »Die Pfalzgräfin Genoveva«, hvor
Karaktererne fremtræder med dristig
Lidenskabelighed. Bl. hans Ballader er især
»Soldatenabschied« bleven folkelig og yndet.
»Sämitliche Werke«, 3 Bd (1811, 2. Udg. 1825);
»Dichtungen« (1868). (Litt.: Seuffert,
»Maler M.« [1877]; Ad. Luntovski, »Maler M.«
[1908]).
C. B-s.

Müller [↱mølər], Friedrich, østerrigsk
Sproggransker (1834—98), var fra 1869 Prof. i
sammenlignende Sprogvidenskab ved Univ. og
Medlem af Videnskabernes Akademi i Wien.
Hans Hovedstudium var den lingvistiske
Etnografi, paa hvilket Omraade han har frembragt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free