Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Johannes von - Müller, Johannes Marius Hartmann - Müller, Johannes Peter - Müller, J. W. - Müller, Julius - Müller, J. P. - Müller, Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden har Tidens Tand dog tæret stærkt
paa M.’s Berømmelse; den mere indtrængende
hist. Kritik har aabenbaret store Svagheder,
f. Eks. i hans Skildring af Schweiz’ ældre,
sagnopfyldte Tidsalder, og den Stil, som hans
Samtid beundrede saa meget, gør paa os Indtryk
af noget uægte og maniereret. Men i
Historieskrivningens Historie indtager M. dog en
betydningsfuld Plads bl. dem, som indleder den
store Opblomstring i 19. Aarh.
Kr. E.
Müller, Johannes Marius
Hartmann, norsk Landskabsmaler, f. 8. Decbr
1863 i Ullensaker. Han gennemgik den kgl.
Tegneskole i Kria og udstillede første Gang paa
»Kunstnernes Høstudstilling« 1883. 1894 rejste
han til Paris, hvor han besøgte Roll’s Akademi.
Han har udstillet fl. Gange i Udlandet og
vundet megen Anerkendelse for sine vakre
Landskaber; særlig ynder han at fremstille det
svindende Aftenlys og Maanedis over dunkle
Aasrygge: »De sidste Solstraaler« (1892), »Aften«
(1897, Kria Nationalgal.), »Maaneopgang« (1896)
(tilhørte Kong Oscar II). Han har i de senere
Aar, ligesom tidligere, udelukkende dyrket
Landskabsmaleriet, især med Motiver fra
Højfjeldstrakterne omkr. Gudbrandsdalen med frit
Udsyn og stærkt horisontal Linievirkning.
Forkærlighed har han for Aftenens og
Natstemningens Stilhed og Følelsen af det uendelige
Øde. Paa Parisudstillingen 1900 fik han
Bronzemedaillen for et Natlandskab fra Vaage. Han
deltog i Kunstudstillingen i Krefeld 1902, i
Sthlm 1904 samt i Statens aarlige Udstillinger
i Kria’ fra 1884. »En Fjeldbæk« (1908) i
Bergens Bys Billedgalleri.
C. W. Sch.
Müller [↱mølər], Johannes Peter, tysk
Fysiolog, f. 14. Juli 1801 i Koblenz, d. 28. Apr.
1858 i Berlin. M. studerede i Bonn og havde
opr. valgt Teologi, men slog straks om til
Medicin. Allerede som Student vakte han stor
Opsigt med Afh. »Die Respiration des Fötus«,
som Univ. præmierede, og som senere (1823)
blev udg., efter at M. 1822 havde taget
Doktorgraden med Afh. De phoronomia animalium.
Fra 1824 var han Privatdocent i Bonn, hvor
han 1826 blev ekstraordinær, 1830 ordinær Prof.
M. kaldtes 1833 til Berlin, hvor han blev til
sin Død som Prof. i Anatomi og Fysiologi,
Direktør for et anatomisk Mus. og det anatomiske
Teater. Den Virksomhed, som M. udfoldede i
disse Aar, blev af den mest indgribende Bet.,
idet den tidligere naturfilosofiske Skole blev
slaaet af Marken og Fysiologien rejstes paa en
Basis af Anatomi, Fysik og Kemi, saa at der
paa dette Omraade, som paa fl. a., virkelig
blev Tale om, at en ny Periode indlededes. At
Fremskridtene blev saa betydelige, skyldes
ogsaa, at han i udstrakt Grad benyttede
Mikroskopet til systematisk gennemførte
Undersøgelser. M.’s Navn er knyttet til den
rudimentære Æggeleder, der er kendt som »M.’s Gang«,
men som allerede var fundet 1825 af M. H.
Rathke (»Bildungsgeschichte der Genitalien aus
anat. Untersuch. des Menschen u. der Thiere«,
1830), endvidere til Optagelsen af de med
Klapper forsynede Lymfehjerter hos
koldblodede Dyr (On the existence of four distinct
hearts, having regular pulsations, connected
with the lymphatic system in certain
amphibious animals. Phil. Transact. [1833], I; M.’s
Archiv, 1834); endelig nævnes M. ofte i
Forbindelse med den Bell’ske Læresætning, at
Rygmarvsnervernes dobbelte Rødder har forskellig
Funktion. M. var den første, der paaviste, at
Svulsterne var byggede op af Celler, og
Resultatet af hans Undersøgelser blev Loven om de
embryonale og de patologiske Nydannelsers
Identitet; derimod kunde de patologiske Væv
ikke deles i homologe og heterologe, hvad der
spillede en Rolle for deres Opstilling i et
System. Det vilde føre for vidt at følge M.’s forsk.
Undersøgelser, der strækker sig over næsten
alle Medicinens Felter. Kun skal anføres, at
han — med Bischoff — sluttede sig til dem,
der ansaa Blodlegemerne som de egl. Bærere
af Livsprincippet, og at hans anat.-fysiol.
Undersøgelser af Øjet blev af overordentlig Bet.;
men det samme kan rigtignok ogsaa siges for
Stemmens, Hørelsens og Nervefunktionernes
Vedk. Banebrydende, som han var, baade i
Henseende til Eksperiment og Undersøgelse,
var det naturligt, at han kom til at danne
Skole, fra hvilken nogle af den nyere Tids
lærdeste og genialeste Forskere er udgaaet
(Helmholtz, Du Bois-Reymond, E. Häckel, R.
Virchow o. fl.; af danske A. Hannover), men
denne bekæmpedes stærkt af de ældre. Saaledes
vandt hans Hovedværk »Handbuch der
Physiologie des Menschen« ved sin Fremkomst
1833—40 kun Anerkendelse hos de yngre, skønt
den snart skulde vise sig at være det Værk,
paa hvilket hele den nyere Tids Fysiologi kom
til at hvile. En Mængde af hans Arbejder
udkom i det af ham fra 1834 udgivne »Archiv für
Anatomie, Physiologie und wissenschaftliche
Medizin«, som han redigerede til sin Død. I
sine senere Aar beskæftigede han sig særlig
med sammenlignende anat. og zootomiske
Undersøgelser; hertil hører hans klassiske Skrift
»Vergleichende Anatomie der Myxinoiden«
(1835—41); ved Siden heraf maa nævnes hans
vigtige Undersøgelser om Fiskenes, Amfibiernes,
visse Fugles, Echinodermernes og Radiolariernes
Systematik m. m. (Litt.: Virchow, »J.
M.« [Berlin 1858]; Du Bois Reymond,
»Gedächtnisrede auf J. M.« [Berlin 1860]).
J. S. J.
Müller, J. W., se Worm-Müller.
Müller [↱mølər], Julius, tysk protestantisk
Teolog, f. 10. Apr. 1801 i Schlesien, d. 27. Septbr
1878 i Halle. Han studerede først Jura, men
oplevede en religiøs Vækkelse, der førte ham
til at vælge Teologien. Han var først Præst,
men blev 1835 Prof. i Marburg, 1839 i Halle.
Her udfoldede han en betydelig Virksomhed
som Universitetslærer og som den betydeligste
Forkæmper for den evangeliske Union i
Preussen. Hans Hovedværk er hans »Christliche
Lehre v. d. Sünde« (6. Opl., ny Udg. 1889);
desuden maa nævnes »Die evangelische Union,
ihr Wesen und ihr göttliches Recht« (1854) og
»Dogmatische Abhandlungen« (1870). (Litt.:
L. Schultze, »Dr. J. M. Mitteilungen aus
seinern Leben« [1879]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Müller, J. P., se Muller.
Müller [↱mølər], Karl, tysk Forf., f. i
Stuttgart 8. Febr 1819, d. smst. 28. Novbr 1889. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
