Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Lucian - Müller, Ludvig - Müller, Ludvig Christian - Müller, Max - Müller, Max - Müller, Morten - Müller, Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skr behandler for en stor Del den lat. Poesi.
Betydelige Værker er De re metrica poetarum
latinorum (1861, 2. Opl. 1394) og »Metrik der
Griechen und Römer« (1880, 2. Opl. 1885). Han
har udg. adskillige lat. Digteres Værker,
saaledes Horats (Tekstudg. 1869, 3. Opl. 1897),
kommenterede Udg. af Satirerne og Brevene
(1891—93], af Oderne og Epoderne [1900]), Lucilius
(1872), Ennius (1884), Livius Andronicus og
Nævius (1885) m. fl., og skrevet litterærhistoriske
Skr om dem. I sin kritiske Behandling er
han ofte temmelig dristig. Han har ogsaa udg.
»Geschichte der klassischen Philologie in den
Niederlanden« (1869).
H. H. R.
Müller, Ludvig, norsk Skuespiller og
Teaterchef, Søn af Forfatterinden Amalie Skram,
f. 29. Marts 1868 i Bergen, d. 1922. Debuterede
1897 paa Kria Teater som »Ambrosius« og gav
usædvanlige Løfter, som dog ikke indfriedes
som Skuespiller paa Nationalteatret og senere
Centralteatret. Var 1913—16 Chef for
Trondhjems Teater. M. var elskværdig og mangesidig
begavet, han skrev lettere Skuespil og Vers og
ledede i sine sidste Aar Tourneer, særlig i
Danmark, sammen med sin Hustru, Margit
Lunde-Müller (f. i Kria 8. Marts 1881).
E. S-n.
Müller, Ludvig Christian, dansk
Præst og Seminarieforstander, f. i Kbhvn 12.
Maj 1806, d. i Hammelev i Nordslesvig 5. Juni
1851. M. blev Student 1822. Som Student
kaldtes han »hebraiske«, »syriske« ell. »islandske«
M. p. Gr. a. sine sproglige Studier; gennem
disse Studier kom han i Forhold til Jak. Chr.
Lindberg og igennem denne til Grundtvig, hvis
Discipel han blev. Efter at han 1827 var
bleven cand. theol., underviste og manuducerede
han, skrev en isl. Grammatik (1830), opholdt
sig derpaa 1 1/2 Aar paa Island, og efter sin
Hjemkomst udgav han en hebraisk
Grammatik (1834), en Samling angelsachsiske Tekster
med Ordbog (1835), en isl. Læsebog med
Ordforklaring (1837), og 1836 begyndte han at
udgive sin »Danmarks Historie«. Ved Siden af
denne store litterære Virksomhed holdt han
Foredrag. 1837 blev M. Kapellan ved Ribe
Domkirke og Sognepræst for Seem, 1842
Sognepræst for Snedsted og Nørhaa i Aalborg
Stift og Forstander for Snedsted
Seminarium, som 1848 flyttedes til Ranum, og
M. flyttede med. Han var en fremragende
Prædikant, og som Seminarieforstander fik han
Indflydelse i vide Kredse; hans friske og opr.
Personlighed med de store Evner som Lærer
blev befrugtende for mange Seminarister,
saaledes for C. Berg. P. Gr. a. de usunde Forhold
i Ranum maatte han søge bort, og 1850 blev
han Præst i Starup og Grarup ved Haderslev,
men da var han allerede mærket til Døden.
M.’s »Bibelske Historie«, hvoraf 1. Del udkom
1843, 2. Del 1851 (5. Opl. 1891), har været brugt
lige til nu. 1864 udgav Fr. Hammerich en
Samling af M.’s Smaaskrifter.
L. M.
Müller, Max, se Müller, C. P. F. M.
Müller, Max, dansk Operasanger, f. i
Aarhus 13. Maj 1866, blev Student 1884, studerede
nogen Tid Teologi, derefter Kunsthistorie, men
kastede sig endelig over Sangkunsten, tog
Undervisning hos Algot Lange, debuterede 1892
paa det kgl. Teater som Hunding i »Valkyrien«,
søgte yderligere Uddannelse hos Garso i
Bremen og knyttedes 1898 fast til Operaen, hvor
han siden den Tid med udpræget Sans for
dramatisk Karakteristik har sunget adskillige af
de egl. Baspartier, som Osmin i »Bortførelsen
fra Seraillet«, Daland i »Den flyvende
Hollænder«, Kommandanten i »Don Juan«, Bartholo i
»Figaro’s Bryllup«, Hagen i »Ragnarok«,
Pogner i »Mestersangerne« o. s. fr.
S. L.
Müller, Morten, norsk Landskabsmaler,
f. 29. Febr 1828 i Holmestrand, d. 10. Febr 1911
i Düsseldorf. Efter nogen Undervisning hos
Portrætmaleren Hansen i Trondhjem kom M. til
Düsseldorf (1847). Her udviklede han sig
forbavsende hurtigt under Gude’s Vejledning og
erobrede inden faa Aar en fremtrædende Plads
inden for norsk Landskabskunst; foruden
Gude’s Kunst var det i denne Tid særlig
Cappelen’s stemningsvækkende Landskaber, der havde
stærkest Indflydelse paa ham. 1850 rejste han
til Sthlm, hvor han i den kunstelskende Kong
Karl XV fandt en varm Ven og Beskytter. Han
opholdt sig der et Par Aar, hvorefter han atter
rejste til Düsseldorf. 1866 kom han tilbage til
Norge, hvor han i Kria virkede ved
Eckersberg’s statsunderstøttede Malerskole og var
1870—73, efter hans Død, sammen med K.
Bergslien Skolens Leder. Fra sidstnævnte Aar
tog M. fast Ophold i Düsseldorf, dog med
hyppige Rejser til Norge. Fra sine Studierejser
rundt i Norge har han for største Delen hentet
Motiverne til sine talrige Billeder, især har han
med Kærlighed og imponerende Kunst skildret
Fjelddalene og de store Furuskove: »Landskab
fra Omegnen af Kristianiafjorden« (1855), et
storladent, dystert Billede af norsk Skovnatur,
»Ved Hardangerfjordens Udløb« (1867) (begge
i Nationalgal., Kria). Septbr 1897 havde M. en
større Udstilling af sine Billeder i Kria, hvor
særlig de nyere viste en kraftig, delvis ved
Indvirkning fra Friluftsmaleriet fornyet, Kolorit,
og for øvrigt vidnede om hans betydelige
Talent og usvækkede djærve Malemaade. I
udenlandske Galerier findes han hyppig
repræsenteret, bl. a. i Sthlm’s Nationalmus. ved to
Landskaber, i Kunsthalle i Hamburg:
»Furuskov« (1860) og »Maaneskin« (1863). Af senere
Billeder skal nævnes hans »Romdalsfjord« (med
Tidemand’s »Sinclair’s Landing«) (1876), »Norsk
Skov med Elger« (1883). Furuskoven var hans
Specialomraade. Hans bedste Billeder viser en
bred og pompøs dekorativ Virkning. De er flot
og saftig malet med Djærvhed i Strøget og
Kraft i Koloritten. Han søgte Modsætningerne
i Farven paa Bekostning af Nuancerne. Men
han var en imponerende Kolorist og
Kompositør. (Litt.: L. Dietrichson, »A.
Tidemand« [Kria 1878]; Jens Thiis, »Norske
Malere og Billedhuggere«, I [Bergen 1904]).
(F. O.). C. W. Sch.
Müller [↱mølər], Otto, tysk Forf., f. i
Schotten i Øvre-Hessen 1. Juni 1816, d. i Stuttgart 6.
Aug. 1894. Han studerede i Stuttgart, blev 1836
Bibliotekar ved det Darmstadt’ske Hofbibliotek,
overtog 1843 Redaktionen af »Frankfurter
Konversationsblatt«, som under hans Ledelse tog et
betydeligt Opsving, 1848 af »Mannheimer Journal«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
