- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
502

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Otto - Müller, Otto Frederik - Müller, Paul - Müller, Peter Erasmus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1854 flyttede han til Frankfurt, hvor han
stiftede det æstetiske Ugeskrift »Frankfurter
Museum« og udgav »Deutsche Bibliotek«. Han
var imidlertid begyndt at dyrke den litterære
og kulturhistoriske Roman og udsendte
»Bürger, ein deutsches Dichterleben« (2 Bd, 1845),
der efterfulgtes af fl. lgn. som: »Charlotte
Ackermann« og »Eckhof und seine Schüler«, af
hvilke førstnævnte til vore Dage har bevaret
sin Interesse som en meget omhyggelig og i
psykologisk Henseende omsigtsfuld behandlet
personalhistorisk Skildring i Romanform af en
berømt Skuespillerinde. Bl. hans øvrige
Romaner kan fremhæves: »Der Wildpfarrer« og »Der
Professor von Heidelberg«. »Ausgewählte
Schriften« (10 Bd, 1873—74). (Litt.: Schulte von
Brühl
, »O. M., ein deutsches Dichterleben«
[1895]).
(C. A. N.). C. B-s.

Müller, Otto Frederik, dansk
Naturforsker, f. i Kbhvn 2. Marts 1730, d. smst. 26.
Decbr 1784. 1748 blev han dimitteret til Univ.,
hvor han først studerede Teologi, senere Jura,
men ikke før 1760 blev jur. Kandidat. Grunden
hertil var, at han af økonomiske Grunde havde
været nødt til samtidig at undervise, og han
havde da 1753 haft det Held at blive ansat
som Huslærer for den afdøde Statsministers,
Grev Schulin’s, Søn paa Frederiksdal. Hans
Interesse for naturvidenskabelige Studier fik
rig Næring paa dette Sted, hvor han
paabegyndte en Række Undersøgelser, som senere
skulde gøre ham berømt. 1764 udgav han sin
Fauna insectorum Fridrichsdalina, der
beskriver de derpaa Egnen fundne Insekter; kort
efter fulgte han Greven paa en lang Udenlandsrejse
til Mellem- og Sydeuropa og fik herved
Lejlighed til at stifte Bekendtskab med mange
af Datidens fremragende Zoologer og træde i
Forbindelse med udenlandske Akademier, der
optog ham som Medlem. Noget efter sin
Hjemkomst udgav han Flora Fridrichsdalina, en
Beskrivelse af Planterne ved Frederiksdal.
Derefter traadte han i Statens Tjeneste, blev 1769
Kancelliraad, 1771 Arkivsekretær i det norske
Kammer, men kunde allerede 1773, som Følge
af et rigt Giftermaal, opgive denne Stilling
for udelukkende at drive sine Studier. Ogsaa i
anden Henseende blev dette Ægteskab af Bet.
for ham; igennem sin Kone blev han Ejer af
en Gaard ved Drøbak i Norge og tilbragte
i Aarene 1773—78 en betydelig Tid optaget af
med Skraber at indsamle Havdyr i Kristianiafjord.
Som videnskabelig Forf. var han meget
virksom; foruden talrige mindre Tidsskriftartikler
udgav han saaledes 1771 »Von Würmern
des süssen und salzigen Wasser«, hvori han
behandler de ham bekendte Børsteorme, og 1773
Vermium terrestrium et fluviatilium historia,
der indeholder vigtige Oplysninger om en
Mængde lavere Dyreformer; endvidere udkom
1781 Hydrachnæ, en vigtig Monografi af de
danske Vandmider, samt 1785 Entomostraca, et
Arbejde, der p. Gr. a. de mange her for første
Gang beskrevne Former og den klare Skelnen
mellem de forsk. Hovedgrupper blev
epokegørende for Studiet af Smaakrebsene.
Værdifuldt for sin Tid var ogsaa det 1785 udgivne
Animaleula infusoria; det var Datidens
fyldigste Beskrivelse af de som Infusionsdyr
betegnede, men i øvrigt ret forskelligartede,
mikroskopiske Væsener. I de senere Aar var M.
stærkt optaget af et stort Værk Zoologia
Danica
, der skulde udgives af Staten og
efterhaanden give Billeder og Beskrivelser af alle
danske Dyr. Som en Forløber for dette Værk
udsendte han 1776 Zoologiæ Danicæ Prodromus,
hvori alle kendte danske (og norske) Dyr er
opregnede og kort beskrevne; derefter fulgte
1777 og 1786 2 Foliobind af selve Værket, hvert
med 40 Tavler. Senere hen, 1789 og 1806,
udkom vel endnu 2 Bd, til Dels udarbejdede paa
Grundlag af M.’s Forarbejder, men herefter
opgaves Værket som uigennemførligt. Foruden
som Zoolog har M. ogsaa virket noget som
Botaniker, uden dog paa dette Omraade at
efterlade sig dybere Spor.
R. H. S.

Müller [↱mølər], Paul, tysk Billedhugger,
f. 12. Marts 1843 i Mergelstetten (Württemberg),
d. 24. Apr. 1906. M.’s Lærere var Th.
Wagner i Stuttgart og Schilling i Dresden. I
Stuttgart vakte han, efter tidligere at have
modeleret dygtige Portrætstatuetter af Schiller,
Uhland o. a., Opmærksomhed ved sin store
Goethe-Statue (1874) for Byens Polytechnikum
og sine karakterfulde Buster; bl. a. gjorde
Busten af Kong Karl megen Lykke og skaffede
ham Kongens Gunst og dermed Bestillinger paa
fl. Monumentalarbejder: Kolossalgruppen »Grev
Eberhard« (1881) for Stuttgarts Slotspark,
Monumentet for Hertug Christoph paa Slotspladsen
i samme By og Kolossalstatuen af Hertug
Karl af Württemberg. I Gal. i Stuttgart ses
Frisen »Orestes forfulgt af Furierne«. Andre
Værker: Achilleus-Skjold (med to Hundrede
Figurer), »Bruden fra Korinth« etc.
A. Hk.

Müller, Peter Erasmus, nordisk
Filolog, Biskop, f. i Kbhvn 29. Maj 1776, d. smst.
4. Septbr 1834. Opvokset i et velhavende
københavnsk Hjem med rige Samlinger af Bøger
og Kunst fik han tidlig Sans for de stilfærdig
lærde Sysler. 23 Aar gl tog han teol. Magistergrad
og vandt Univ.’s Guldmedaille, 1801 blev
han teol. Prof. og foredrog Moral, Apologetik
o. s. v., indtil han 1830 blev Sjællands Biskop.
Hans afdæmpede humane Personlighed satte
sig ikke stærke Spor i den kirkelige Udvikling,
forgæves søgte han i sine sidste Aar at mægle
i den grundtvigske Kirkekamp. Mere indgribende
blev hans Gerning i det nyvakte Studium
af Nordens Oldtid. Hans Prisskrift om
Guldhornene (1806), som Samtiden beundrede, er
sundt og klart i Tanken, men mangler endnu
Oldsagsmaterialet til at drage de sikre
Slutninger af. Snart efter fandt han det Omraade,
hvor han herskede næsten ypperligere end
nogen anden Forsker i 19. Aarh.; han blev
Grundlægger af det gammelislandske Litteraturstudium.
Først fremkom hans Skrift om Snorre’s
Edda og Asalærens Ægthed (1812) og dernæst
hans Livs Hovedværk »Sagabibliotek« (3 Bd,
1817—20), indeholdende en Vurdering af den
isl. Litt. som Helhed og af hvert enkelt Værk,
som endnu da for en stor Del maatte opsøges
i Haandskrifter. Her fremstilles i klare Træk
den mundtlige Overleverings Væsen, Forskellen
paa Oldtidstraditionen og den sene Opdigtning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free