- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
505

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Wilhelm - Müller, Wilhelm Konrad Hermann - Müller, William James - Müller, Wolfgang - Müller, Lange- - Müller, Paludan- - Müller-Breslau, Heinrich - Müller-Brunov, Bruno - Müller - Guttenbrunn, Adam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Befrielseskrigen og vendte 1814 tilbage til sine
Studier. Efter en Rejse i Italien blev han 1817
Lærer i klassiske Sprog ved Latinskolen i
Dessau og senere tillige Bibliotekar ved det ny
hertugelige Bibliotek. Han foretog ofte Rejser
i Tyskland, besøgte bl. a. Goethe paa dennes
75 Aars Fødselsdag. Af hans Skr kan nævnes
»Rom, Römer und Römerinnen«, »Gedichte aus
den hinterlassenen Papieren eines reisenden
Waldhornisten«, »Lieder der Griechen« (2. Udg.
1844). Hans Digte er fint formede, følelsesfulde
og djærve, og udmærker sig ved deres friske
Natursans. Samlingerne »Die schöne Müllerin« og
»Winterreise« lever gennem Schubert’s
romantisk bevægede Musik. Hans Fødeby rejste 1891
en Marmorbuste til hans Minde. Han har
desuden skrevet betydelige kritiske og
litteraturhistoriske Afh., især: »Die homerische
Vorschule«, hvori han forfægtede F. A. Wolf’s
Ideer, samt grundlagt »Bibliothek deutscher
Dichter des 17. Jahrh.’s«. (Litt.: Max
Müller
’s »Erinnerungen« [Gotha 1901]; B. Hake,
»W. M.’s Leben und Dichten« [Berlin 1908]).
(C. A. N.). C. B-s.

Müller [↱mølər], Wilhelm Konrad
Hermann
, tysk Germanist, f. i Holzminden
27. Maj 1812, d. i Göttingen 4. Jan. 1890. Han
blev 1845 ekstraordinær Prof. i tysk Sprog og
Litt. i Göttingen og fik 1856 et ordinært
Professorat. Som Lærer i Germanistik udfoldede
han en betydelig og anerkendt Virksomhed,
udgav f. Eks. »Geschichte und System der
altdeutschen Religion« (1844), »Niedersächsische
Sagen und Märchen«, sammen med Schambach
(1855), »Mythologie der deutschen Heldensage«
(1886), samt »Zur Mythologie der griechischen
und deutschen Heldensage« (1889). Sammen med
Zarncke benyttede han Benecke’s Forarbejder til
»Mittelhochdeutsche Wörterbuch« (4 Bd,
1854—67).
C. B-s.

Müller [↱mu£ə?], William James, eng.
Maler, f. 28. Juni 1812 i Bristol, d. 8. Septbr 1845
smst. M. studerede under J. B. Pyne og flyttede
1839 til London. Meget af hans korte
Kunstnerliv optoges af vidtstrakte Rejser til Italien
(»Dogen gaar om Bord ved Markus-Pladsen«
[1835], »Como-Søen«), til Grækenland og
Ægypten (»Slavemarked«, »Gade i Kairo« etc.).
Ekspeditionen 1840 til Frankrig til Studering af
dets Renaissancemonumenter og hans Rejse til
Lilleasien 1843—44. Flittig og overordentlig
sikker paa Haanden — skønt han malede med
den venstre — fik han malet en stor Mængde
Skitser, Arkitekturstykker, Landskaber og
Genrestykker, der imidlertid trods deres hurtige
Tilblivelse udmærker sig ogsaa ved stor Omhu
for Enkelthederne. Særlig som Orientmaler
sættes M. højt for hans koloristiske Evne, og
hans Værker er efter hans Død blevne stærkt
efterspurgte og til stigende Priser. I Londons
Nationalgal. bl. a. et Landskab fra Wales,
adskillige Akvareller i South-Kensington-Museet.
Serien Picturesque sketches of the age of
Francis I
gjorde betydelig Lykke. (Litt.:
Biografi ved Soley [London 1875]).
A. Hk.

Müller [↱mølər], Wolfgang, kaldet M.
von Königswinter
, tysk Digter, f. i
Königswinter ved Rhinen 5. Marts 1816, d. i Bad
Neuenahr 29. Juni 1873. Han studerede
Lægevidenskab i Bonn og Berlin, besøgte Paris og
nedsatte sig derefter som Læge i Düsseldorf.
1848 blev han valgt til Medlem af
Nationalforsamlingen i Frankfurt a. M., og tog 1853 Bolig
i Köln, men opgav nu at praktisere for at leve
af sin Pen. Han udviklede sig til en frisk og
formfuld rhinsk Lyriker, der hentede sine
Emner fra Rhinens Natur og Sagn. Nævnes maa
især »Rheinfahrt« (1848), »Gedichte«, »Balladen
und Romanzen«, »Oden der Gegenwart«. Hans
anonyme Satire »Heinrich Heine’s Höllenfahrt«
er i vore Dage blevet udg. paa ny. Ogsaa som
Novellist og Dramatiker har M. v. K. forsøgt
sig, og han har leveret interessante kritiske
Bidrag og Erindringer til den rhinske Forfatter-
og Digterskoles Historie. Et Udvalg af hans
Digte, »Dichtungen eines rheinischen Poeten«
udkom i 6 Bd (1871—76). Hans »Dramatische
Werke« ligeledes i 6 Bd (1872). (Litt.: J.
Joesten
, »W. M. v. K.« [Köln 1895]).
C. B-s.

Müller, Lange-, se Lange-Müller.

Müller, Paludan-, se Paludan-Müller.

Müller-Breslau [↱mølər-↱bræsla^u], Heinrich,
tysk Ingeniør, f. i Breslau 30. Maj 1851. Efter at
have deltaget i Krigen 1870—71 stud. han ved
»Gewerbeakademiet« og Univ. i Berlin, hvor
han dernæst nedsatte sig som Ingeniør, medens
han samtidig virkede som Privatdocent ved
den tekn. Højskole. 1883 blev han Prof. i
Bygningsstatik og Jern-Brobygning i Hannover, og
1888 vendte han i samme Egenskab tilbage til
Højskolen i Charlottenburg (Berlin), hvor han
virkede, indtil han i 1921 faldt for
Aldersgrænsen. M.-B. har i en Række af Aar
været den førende Statiker i Tyskland; hans
Bet. ligger navnlig deri, at han ved at angive
praktiske og fast formede Regnemetoder har
lettet Behandlingen af statisk ubestemte
Systemer, mindre, men dog ogsaa paa adskillige
Punkter, i Angivelsen af helt ny Veje. Af hans
Værker, hvorigennem hans Navn er naaet
ogsaa langt uden for Tysklands Grænser, er de
betydeligste: »Die graphische Statik der
Baukonstruktionen«, hvis 3 Bd stadig kommer i
ny Udg., og »Neuere Methoden der Festigkeitslehre
und der Statik der Baukonstruktionen«
(4. Udg. 1913).
A. O-d.

Müller-Brunov [↱mølər-↱bru.no.], Bruno,
tysk Sangpædagog (1853—90), virkede i Leipzig
som søgt Sanglærer med Tendens til at reformere
den vokale Uddannelse; bl. hans Elever og
Forkæmpere for hans Anskuelser er den
danskfødte Tørsleff. M. udgav »Tonbildung oder
Gesangsunterricht« (5. Opl. 1910).
W. B.

Müller - Guttenbrunn [↱mølər-↱gotənbron],
Adam, tysk østerr. Forf., f. i Guttenbrunn i
Ungarn 22. Oktbr 1852, d. 5. Jan. 1923, kom
paa Handelsakademiet i Wien, blev senere
Telegrafembedsmand, men gik over til
Journalistikken som Feuilletonredaktør ved »Deutsche
Zeitung«. Han ledede 1892—96 Raimundteatret,
derpaa 1898—1903 Kaiserjubilæums-Stadtteatret,
udfoldede herefter en omfattende digterisk
Produktion, idet han forinden i »Wien war eine
Theaterstadt«, »Das Wiener Theaterleben«,
»Dramaturgische Sange« og »Im Jahrh.
Grillparzers« havde ydet kritiske og polemiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free