Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Sigurd Hjorth - Müller, Sophus Otto - Müller, Victor - Müller, Wenzel - Müller, Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Skovejere. (Litt.: C. S. de Roepstorff
i »Forstlig Stat« [2. Udg]).
C. V. P.
Müller, Sigurd Hjorth, dansk Kunst-
og Litteraturhistoriker, f. 21. Decbr 1844 i
Snedsted Præstegaard, d. 3. Decbr 1918 i Kbhvn.
Han tog Magistergraden i Æstetik 1872 og
virkede 1886—1901 som Rektor for Kolding Latin-
og Realskole. Hans varme æstetiske Interesser
førte ham til selv at dyrke Digtekunsten:
»Digte« (1867), »Tre Fortællinger« (1874), af hvilke
især »Sarons Rose« vakte Opsigt, til at give
fl. smagfulde Overs. (»Fem Digte af Theokrit«
m. m.) og til en ret omfattende Virksomhed
som Forf. af Skole- og Haandbøger: de stærkt
benyttede, i fl. Udg. udkomne »Haandbog i den
danske Litteratur« (1880) og »Kortfattet dansk
Litteraturhistorie« (1881). En Rejse til Syden,
som Maleren Th. Læssøe tog ham med paa,
gav tidlig Stødet til dybere gaaende Syslen
med Billedkunst. I en Del Aar var han knyttet
som Kunstkritiker til fl. af Hovedstadens
toneangivende Dagblade, og var en ivrig
Forkæmper for grafisk Kunst. Han har skrevet
»Kortfattet Kunsthistorie« (1883), »Nyere dansk
Malerkunst« (1884) og »Thorvaldsen« (1893),
»Nordens Billedkunst« (1905).
A. Hk.
Müller, Sophus Otto, dansk Arkæolog,
ovenn. C. L. M.’s Søn, f. i Kbhvn 24. Maj 1846,
blev Student 1864, cand. philol. 1871. Han
kastede sig straks over arkæologiske Studier
vedrørende Danmarks Oldtid, men forsømte derfor
ikke den klassiske Oldtid, i Berøring med
hvilken hans Embedsstudier først havde bragt ham.
1878 ansattes han som Assistent ved det
daværende Museum for de nordiske Oldsager, 1885
blev han Inspektør smst., men fungerede tillige
ved Direktionen for de antikvariske
Mindesmærkers Bevaring, og endelig udnævntes han
1892 ved Nationalmuseets Oprettelse til
Direktør for sammes 1. Afdeling, der omfattede den
danske Samlings forhistoriske Del, den
etnografiske Samling og Antiksamlingen. — Næst
J. J. A. Worsaae er M. den, der baade som
Videnskabsmand og Administrator mest har
fremmet Danmarks forhistoriske Arkæologi og
forhistoriske Samlinger. Som arkæologisk Forf.
optraadte han 1874 med Undersøgelser over den
ældre Jernalder, til hvilke han havde hentet
Sammenligningsmateriale paa Rejser til
fremmede Museer. Studieophold i Udlandet laa
ogsaa til Grund for den 1876 udgivne Afhandling
om Bronzealderens Perioder, men ganske særlig
for hans Undersøgelser over »Dyreornamentikken
i Norden«, et Arbejde, der skønt oftere
gjort til Genstand for Angreb, endnu hævder
sin Plads; denne Afhandling skaffede M. 1880
Doktorgraden. Senere er fulgt en større Rk.
Afhandlinger, mest trykte i »Aarh. f. nord. Oldk.«
og »Nordiske Fortidsminder«, deriblandt »Det
store Sølvkar fra Gundestrup« (1892), »De jyske
Enkeltgrave fra Stenalderen« (1898),
»Danevirke«, »Solbilledet fra Trundholm« (begge
1903), »Vej, By og Bygd i Sten- og
Bronzealderen« (1904), »Bopladsfundene, den romerske
Tid« (1906) og »Bronzealderens Begyndelse og
ældre Udvikling i Norden« (1909). Som hans
Hovedværker maa — foruden den sammen med
andre Forskere skrevne Bog om »Affaldsdynger
fra Stenalderen« (1900) — nævnes de særskilt
udgivne »Ordning af Danmark’s Oldsager«
(1888—95), »Vor Oldtid« (1897) og »Stenalderen
og Bronzealderen i Danmark« (1918 og 1921). I
»Ordning af Danmarks Oldsager« har han som
den første givet en fuldstændig Udsigt over det
store arkæologiske Materiale, med
Hovedvægten lagt paa den systematiske Redegørelse for
de enkelte Oldsagformer, saaledes at disse er
ordnede efter Tid, Fundgruppe og Brug. »Vor
Oldtid« giver en almenfattelig, men strengt
videnskabelig, indgaaende Fremstilling af
Danmarks Oldtidshistorie. Disse to Værker vil for
lange Tider staa som fundamentale Arbejder
inden for nordisk Arkæologi. I
»Verdenskulturen« fremkom: »De forhistoriske Tider i
Europa« (1905) og ved Nationalmuseets 100-Aars
Fest udkom (1907): »Nationalmuseet hundrede
Aar efter Grundlæggelsen«. I sine Skr staar M.
som Repræsentant for de af Worsaae opstillede
arkæologiske Systemer, og dennes Grundanskuelser
har han med Energi og Held forsvaret mod
Angreb baade fra tysk og dansk Side. 1899
optoges M. som Medlem af Videnskabernes
Selskab. 1881—1920 var han Sekretær i
Oldskriftselskabets arkæologiske Afdeling. 1921 tog han
p. Gr. a. Alder sin Afsked som Direktør ved
Nationalmuseet. — Under M.’s Ledelse steg de
ham underlagte Samlinger betydelig ikke alene
i Omfang, men ogsaa i indre Værd; samtlige 3
Samlinger blev fra Grunden omordnede
overensstemmende med Videnskabens seneste
Resultater og forsynede med trykte Etiketter til
Vejledning for Publikum. Undersøgelse og
Udgravning af de forhistoriske Mindesmærker i
Danmark foretoges delvis med større Maal for Øje
end tidligere og efter fast udformede Regler,
der paa een Gang giver størst mulig
Nøjagtighed og Udbytte; samtidig fremmedes
Fredlysningen af de endnu velbevarede forhistoriske
Monumenter. Forholdet mellem Nationalmuseet
og de i de senere Aar opstaaede statsunderstøttede
Provinsmuseer er væsentlig paa M.’s
Foranledning ordnet paa heldig Vis.
C. Ngd.
Müller [↱mølər], Victor, tysk Maler, f. 29.
Marts 1829 i Frankfurt a. M., d. 21. Decbr 1871
i München. M.’s Kunst bærer stærke Mærker
af Uddannelsen i Antwerpen og Paris
(Couture); i højere Grad end de fleste andre
samtidige tyske Malere lagde M. Vægt paa en
kraftig stemt Kolorit. Af hans Arbejder, de bedste
malede i München, hvor han slog sig ned 1865,
skal nævnes »Skovnymfe«, der vakte stor
Bestyrtelse, da det udstilledes, »Romeo og Julie«
(Münchens ny Pinakotek), »Hero og Leander«,
»Ofelia« og det ufuldendte »Faust«; ogsaa
Portrætter og Landskaber.
A. Hk.
Müller [↱mølər], Wenzel, østerr. Musiker
(1767—1835), var Kapelmester ved mindre
Teatre i Brünn og i Wien, og blev navnlig i sidste
By i høj Grad populær ved sine Sangspil,
Farcer og Trylleoperaer, saasom »Die Schwestern
von Prag«, »Die Zaubertrommel«, »Die
Teufelsmühle«, »Der Zauberzither« o. fl. a.
W. B.
Müller [↱mølər], Wilhelm, tysk Digter,
f. i Dessau 7. Oktbr 1794, d. smst. 30. Septbr
1827. Han studerede Filologi og Historie i
Berlin under Boekh og Wolff, tog som Frivillig Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
