- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
564

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møbelkunst - Møbellaan - Møbelstoffer - Möbius, August Ferdinand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er stærkt paavirkede af eng. Typer, ligesom
ogsaa de gule Indlægninger i Mahognitræet, men
de fremmede Motiver synes dog behandlede
med ikke helt ringe Selvstændighed, saaledes
at man nu, for første Gang efter Renaissancetiden,
kan tale om et vist dansk Særpræg
(Skatollet med rund Klap, Skabssofaen). Smlg.
Tavle IV.

Empirestilen ebbede ud i Senempiren, der i
Danmark kaldes Christian VIII’s Stil, og særligt
karakteriseres ved Mahognimøbler med
skaarne eller pressede Ornamenter, og derefter
følger i rask Vekslen 19. Aarh.’s Stilefterligninger,
begyndende med Rokoko, gerne udført i
Mahogni, og derefter gennemløbende alle
Stilarter, indtil Polstringen efter 1850 en Tid
truede med at kvæle de sidste Rester af M. Kun
langsomt og med Vanskelighed har man i Løbet
af den sidste Menneskealder søgt at arbejde sig
op igen, og i denne Bevægelse har eng.
Elementer atter haft afgørende Bet. W. Morris
(d. 1896) genopdagede de gammelengelske
Møblers konstruktive Skønhed, og medens
Forsøgene paa at skabe helt ny Stilformer kun
synes at have ført ud paa Afveje, har Tilknytningen
til det bedste i Nyklassicismen vist sig
heldbringende og nyttig. Rimeligvis vil
Mahognien vedblive at være det fornemste
Møbeltræ, og helt ny Møbelformer vil næppe mere
blive skabt. Den amerikanske Gyngestol, der nu
atter er gaaet af Mode, er vistnok en af de
sidste originale Opfindelser paa dette Omraade.
(Af den rige Litt. kan kun nævnes lettere
tilgængelige Haandbøger: Fr. Poulsen, »M.’s
Historie«, I—II [1918—22]; Rob. Schmidt,
»Möbel« [Berlin 1913; med Litteraturhenvisninger];
Meyer und Graul, »Tafeln zur Gesch.
der Möbelformen« [Leipzig 1902—11]; Harry
Fett
, »Gamle norske Hjem« [Kria 1906]; W.
Bode
, »Italienische Hausmöbel der
Renaissance« [Leipzig 1902]; R. Graul, »Das 18.
Jahrhundert« [Berlin 1905]; R. S. Clouston,
English Furniture in 18. Century [London
1906]).
C. A. J.

Møbellaan. Ved Underpantsætning af
Løsøre (s. d.) kræves for det første efter dansk
Ret strenge og for Parterne ret besværlige
Former iagttagne, og for det andet opnaas derved
ikke den samme Lethed i Adgangen til
Fyldestgørelse og den samme Fortrinsret i det
pantsatte, som Haandpantsætning og
Pantsætning af fast Ejendom giver. Det er derfor en
nærliggende og i Praksis særlig ved Laan med
Sikkerhed i Indbo (heraf Navnet M.) hyppigt
forsøgt Udvej at ordne Sagen saaledes, at
Laantageren overdrager Ejendomsretten til de
Genstande, hvori Fordringshaveren kræver
Sikkerhed, til denne, og saa atter lejer Genstandene af
Fordringshaveren for en Leje, hvis Størrelse
svarer til Renterne (og eventuelt Afdragene)
af Laanesummen. Det maa dernæst være en —
omend kun stiltiende — Forudsætning, at
Ejendomsretten gaar tilbage til Skyldneren, naar
Laanesummen er betalt. Derimod vil det som
Regel udtrykkelig være aftalt, at Lejemaalet
ophører, og at Ejeren (Laangiveren) er
berettiget til straks at sætte sig i Besiddelse af det
lejede, saafremt Lejen (Renter og Afdrag) ikke
rettidigt erlægges. — Det er klart, at Reglerne
om Underpantsætning af Løsøre og det
Formaal, der dermed søges opnaaet, nemlig
Beskyttelsen af den alm. Kredit, vilde lide et
betænkeligt Afbræk, saafremt de slet ikke skulde
kunne bringes til Anvendelse paa en Aftale som
den omhandlede. Herover har man da ogsaa
baade i Teori og Praksis længe været klar,
men der har derimod hersket nogen
Usikkerhed m. H. t., paa hvilken Maade og i
hvilket Omfang disse Regler bør anvendes. Der
har saaledes særlig i ældre Tid været
Tilbøjelighed til at betragte Forholdet som en
Proformaretshandel i den Forstand, at Parterne
har tilsigtet en Pantsætning, som de blot har
givet Formen af en Ejendomsoverdragelse.
Men dette er ikke rigtigt. Naturligvis kan der
foreligge en ren Skinretshandel ell. en
Proformaretshandel i den angivne Forstand, men
i Alm. vil Parterne have tilsigtet en virkelig
Ejendomsoverdragelse; det særlige ligger
derimod i, at denne Overdragelse har et andet
og snævrere Formaal, end kontraktmæssig
Stiftelse af Ejendomsret i Alm. har, idet
Formaalet her kun er en Sikkerhedsstillelse. Man
bør derfor — og dette er nu ogsaa anerkendt
i Teori og Praksis — kun anvende de af
Pantsætningsreglerne, hvis Formaals Opfyldelse
kræver, at de anvendes paa en saadan
Ejendomsoverdragelse til Sikkerhedsstillelse. Disse er
navnlig Reglerne om Stiftelsen, herunder
særlig Reglen om Retshandelens Offentliggørelse
ved Tinglæsning, og om Fortrinsretten overfor
andre Kreditorer. — Derimod bør Forholdet i
andre Retninger behandles efter de alm.
Regler om Ejendomsret, særlig ogsaa, for saa vidt
Parternes indbyrdes Retsstilling angaar. Da
Laantagerens Tilbageerhvervelse af
Ejendomsretten over de til Sikkerhed overdragne
Genstande som ovenfor antydet ikke sjældent vil
være ordnet som et Afbetalingskøb, vil de
herom gældende Regler i L. Nr. 244 af 8. Maj 1917,
der indeholder ret vidtgaaende Bestemmelser
til Beskyttelse for Køberen, saaledes kunne
bringes til Anvendelse.
A. D. B.

Møbelstoffer kaldes alle til Møbelbetræk,
Portierer o. l. tjenende vævede Stoffer. Deres
Art: Hestehaarsvæv, Atlas, Damask, Katun,
Plys, Jutevæv, Kreton o. s. v. har i Tidernes
Løb været meget vekslende efter Moderne.
K. M.

Möbius [↱mø.bios], August Ferdinand,
tysk Matematiker og Astronom, f. i Schulpforta
1790, d. 1868. M. studerede først Jura, men
kastede sig snart over Matematik og Astronomi
og blev 1816 astron. Prof. i Leipzig, kort efter
tillige Direktør for Observatoriet smst. Særligt
i »Der barycentrische Calcul« (1827) viser M.
sig som en meget betydelig Geometer, der er i
Besiddelse af fl. af den moderne Geometris
vigtigste Metoder. Han benytter her ved
plangeometriske Undersøgelser et
Trekantskoordinatsystem, hvori i et Punkts Koordinater er tre
Masser, anbragte i Koordinattrekantens
Vinkelspidser og valgte saaledes, at Punktet er deres
Tyngdepunkt; disse Koordinater og M.’s
tilsvarende i Rummet afviger ikke væsentlig fra de
nu alm. brugte Plücker’ske homogene
Koordinater. Støttet herpaa og paa det af ham indførte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free