Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Peder Ludvig - Møller, Peder Rasmussen - Møller, 1) Peter, 2) Frantz Peckel - Møller, Poul Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Kunst« har M. skrevet en Mængde
værdifulde Essays og kritiske Opsatser, der
heldigvis er reddede fra Forglemmelse ved senere at
blive udigivne som »Kritiske Skizzer« (1—2,
1847). I disse to Smaabind indeholdes noget af
det fineste og bedste, der er skrevet om dansk
Litteratur, selv om den polemiske Tone nu og
da virker lidt trættende. 1845—47 udgav M. den
æstetiske Aarbog »Gæa«; i Anledning af
Artiklen »Et Besøg i Sorø« (i Aarg. 1846), i hvilken
M. ret skarpt havde dissekeret Kierkegaard’s
»Skyldig — ikke skyldig«, rettede Kierkegaard
et meget stærkt Angreb paa M., hvis hele lette
og raske, nu og da lidt kokette og flanevorne
litterære Fremtoning maatte virke antipatisk
paa Kierkegaard’s Tunghed. For Blicher
interesserede M. sig meget varmt og besørgede
en Udgave af hans Noveller (1—7, 1846—47) og
Digte (1—2, 1847).
Omtr. samtidig hermed var M. rejst ud paa
Rejsestipendium. Han vendte ikke mere
tilbage, men foretrak at fortsætte Journalistens
og litteratens bohêmeagtige Liv under bredere
Himmelstrøg end de danske. 1848 forsvarede
han i tyske Aviser Danmarks Sag og besørgede
adskillige Oversættelser til Tysk fra Dansk. I
Slutn. af 1851 drog han til Paris, hvor han
væsentlig ernærede sig som Korrespondent.
Skønt hans ydre Kaar var alt andet end
glimrende, og han ofte sad trangt i det (han blev
arresteret som mistænkt for Meddelagtighed i
Orsini’s Attentat), fandt M. dog saa meget
Behag i Livet her, at han — skønt der senere
hjemmefra baade stilledes ham en Lektor- og
en Redaktørpost i Udsigt — ikke kunde
bekvemme sig til at bryde op. Hans ydre Forhold
blev ringere og ringere, Sygdom kom til. Under
et Ophold i Dieppe blev han alvorlig syg og
sendtes ved fremmed Hjælp af Sted til Paris,
men maatte undervejs lægge sig ind paa
Hospitalet i Rouen, hvor han efter nogle Maaneders
Sygeleje døde, ensom og forladt. (Litt.:
Goldschmidt, »Livs-Erindringer« [I, 1877];
Borchsenius, »Fra Fyrrerne« [II, 1880];
Carit Etlar’s »Minder« [1896]; »Berl. Tid« 1896,
Nr 229).
J. Cl.
Møller, Peder Rasmussen, dansk
Forfatter, f. 16. Novbr 1848 i Vester Skerninge paa
Fyn, hvor han siden sit 16. Aar drev en Gaard,
først for Faderen, senere som Ejer. Paavirket
af Mads Hansen kom han med i sin Egns stærke
folkelige Røre og forsøgte sig tidlig som Forf.
Han har i Blade og Tidsskrifter offentliggjort
adskillige Digte og Fortællinger og udgivet
Samlingerne »Fra det brede Lag« (1893) og »Mellem
levende Hegn« (1901), men navnlig udfoldet en
ret frodig dramatisk Produktion. »Under
Hammeren« (1883) opførtes paa Dagmar-Teatret,
»En Vilje« (1885), »En Skærsild« (1887) og »Isen
brydes« (1891) paa Folketeatret; 1895 udkom
»Ved Midsommertid«, 1896 »Dramatiske
Smaating«, 1898 »Ude af Kurs«, 1911 »Mellem
Landsbyfolk«. Ogsaa Provinsteatrene har ofte opført
hans Skuespil, der for det meste foregaar bl.
Bønder og jævnere Borgere, og hvis Sceneheld
skyldes deres gode Komposition, Lune og
letforstaaelige Moral; Særtegning af Stænder ell.
Personer er ikke deres Styrke. En større
Opgave søgte han at løse i Romanen »Sejr og
Tora« (1902), en Ægteskabshistorie, der skal
genspejle Brydningerne mellem moderne
radikale Ideer og de konservative, der har hans
Sympati.
(S. M.). P. L. M.
Møller, 1) Peter, norsk Kemiker og
Industridrivende, den hydroxylfri Dampmedicintrans
Opfinder, f. paa Røros 26. Apr. 1793, d.
27. Novbr 1869. M. tog 1822 Apotekereksamen
og købte 1829 Svaneapoteket i Kria. 1853
anlagde han det første Damptrankogeri efter sin
egen Metode og blev herved Foregangsmand
for en hel ny Industri i Norge. Ogsaa paa andre
industrielle Omraader udfoldede M. en
betydelig Virksomhed, ligesom hans
Forretningsdygtighed blev udnyttet i en Rk. offentlige Hverv
af forsk. Art. Han var saaledes Medlem af
Kommissioner til Udarbejdelse af Plan for en
polyteknisk Højskole, for en ny Patentlov, for
Istandbringelse af den første norske
Farmakopé af 1854, for Lov om farmaceutisk Eksamen
m, m. 1837—64 var han Medlem af Kria
Kommunestyre. »Selskabet for Norges Vel«, af hvis
Direktion M. var Medlem, og hvis Industriafdeling
han præsiderede, tildelte ham sin store
Guldmedaille.
2) Frantz Peckel, foreg.’s Søn, norsk
Kemiker og Industridrivende, f. 11. Marts 1834
i Kria, d. 22. Oktbr 1901 i Kbhvn. Efter 1857 at
have taget farmaceutisk Eksamen arbejdede M.
indtil 1860 ved Kria Univ.’s kemiske
Laboratorium, hvorefter han fortsatte sine kemiske
Studier i Heidelberg, hvor han blev Dr. phil. 1863
overtog han efter Faderen Svaneapoteket i Kria
i Forpagtning og blev dets Ejer 1868. Samme
Aars Efteraar bosatte han sig i London, hvor
han tiltraadte Faderens store Forretning med
Fabrikation af Medicintran. Denne udviklede
han til en betydelig Højde saavel teknisk som
kommercielt. Siden 1880 havde han været bosat
i Kbhvn. Foruden en Del kemiske Afhandlinger
i Tidsskrifter udgav han det store Værk
Cod-Liver Oil and Chemistry (1895), der giver en
udtømmende Redegørelse for det videnskabelige
Grundlag, hvorpaa den af Faderen og ham
skabte Industri hviler.
(K. V. H.). Wt. K.
Møller, Poul Martin, dansk Digter, f. i
Uldum ved Vejle 21. Marts 1794, d. 13. Marts 1838 i Kbhvn.
M.’s Fader var nedenn. Rasmus M.; da denne
blev forflyttet til Kjøbelev paa Laaland, kom
Sønnen i Latinskolen i Nykjøbing p. F. Her fik
han Chr. Winther til Skolekammerat og snart efter
til Halvbroder, da Rasmus M. i andet Ægteskab
giftede sig med dennes Moder. 1812 blev M.
Student; ikke blot en kundskabsrig og dygtig Student,
men en livsglad, altid begejstret Sjæl var han —
 |
| P. M. Møller. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
