- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
603

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mørtelstyrke - Möser, Albert - Möser, Justus - Møsien - Mösseberg - Moesta, Carl Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der ikke bestaar et konstant Forhold mellem de
sandfri og de sandblandede Mørtlers Styrke,
ligger formentlig hovedsagelig i Cementernes
forsk. Finhed; jo finere Malingen er, des bedre
egner de sig til at blandes med Sand. Forøger
man en Cements Finhed, vokser Sandstyrken
stærkere end Egenstyrken. De fineste Korn i
Cementen giver endog ringere Trækstyrke,
naar de prøves uden Sand end med Sand,
rimeligvis fordi de opslæmmes i Vandet og ikke
kommer i intim Berøring indbyrdes.

De ved Normprøverne fundne Styrketal er
et Maal for Cementens Godhed, men man maa
ikke vente, at den samme Cement i det
samme Blandingsforhold bliver lige saa stærk i
Praksis, thi dér kan Komprimeringen aldrig
drives saa vidt som med Böhme’s Hammer.
De Mørtler, der bruges i Praksis, indeholder
saa meget Vand, at de er mere ell. mindre
plastiske i Modsætning til Normalmørtlen, hvis
Konsistens nærmest svarer til fugtig Jords. Da
Cementens Forhold er forsk. i en plastisk og i
en jordfugtig Mørtel, vilde Praktikeren foretrække,
om Cementens Bedømmelse ogsaa skete
ved Hjælp af plastiske Mørtler, saaledes som
Tilfældet er i Frankrig, men Styrketallene
bliver mere variable. Til Forsøg med plastisk
Mørtel bruges gerne smaa kvadratiske Prismer,
16 cm lange med 4 cm Sidelinie. For at faa
sammenlignelige Resultater maa man sørge for,
at Legemernes Vægtfylde altid er den samme,
hvilket kan opnaas ved forud at afpasse
Vægten af Vand, Sand og Cement saaledes, at
Formen netop bliver fyldt, og ved at bruge en saa
tæt Form, at intet Vand kan undvige.
Prismernes Bøjningsstyrke bestemmes ved Hjælp
af Feret’s Apparat (Fig. 4). Prismet fattes af
to Kløer, af hvilke den øverste er løs og
forlænget til en Vægtstang, der belastes med Hagl
ganske som paa Fig, 3. Efter at Prismet er
knækket, kan Brudstykkernes Knusningsstyrke
bestemmes ved at lægge Stykket vandret
mellem to plane Staalplader, der er 4 cm i
Kvadrat. Prismets udragende Ender forøger ikke
Styrken, saa man finder samme Brudspænding,
som hvis Legemet var terningeformet. Ved
denne Prøvemaade faar man en anden
Klassifikation af Cementerne end ved Normprøveme
og en større Styrketilvækst fra det 7. til det
28. Døgn.
E. Su.

Fig. 4.
Fig. 4.


Möser [↱mø.zər], Albert, tysk Digter, f. i
Göttingen 7. Maj 1835, d. i Dresden 27. Febr
1900. Han studerede først Jura, derefter
Filosofi og Filologi og blev 1862 Lærer ved det
Krause’ske Institut i Dresden, fik derpaa
Ansættelse i Bielefeld, men vendte tilbage til
Dresden, hvor han 1882—95 var knyttet som
Overlærer til det Wettinske Gymnasium. Han var
en smagfuld og formbehersket Lyriker, der har
udg. en Række Digtsamlinger, som »Gedichte«
(1864), »Neue Sonette«, »Nacht und Sterne«,
»Schauen und Schaffen«, »Singen und Sagen«,
»Aus der Mansarde«. Hans Digte farves ofte af
elegiske Stemninger og pessimistiske
Anskuelser. Han stod Hamerling nær. Bl. hans
Oversættelser maa især mærkes Arbejder af Pol de
Mont.
C. B-s.

Möser [↱mø.zər], Justus, tysk Statsmand
og Forf., f. i Osnabrück 14. Decbr 1720, d. smst.
8. Jan. 1794. Han studerede Jura, Filologi og
Litteratur, blev 1744 Sagfører ved
Landstænderne i Osnabrück, 1755 Syndikus ved
Ridderskabet og 1768 Gehejmereferendar og
Raadgiver hos Regenten i Osnabrück. Ved sin Død
var ham Geheime Justizrat. Under Tidernes
Vanskeligheder, især medens Syvaarskrigen
rasede, fik M. Lejlighed til at vise Aandsnærværelse
og menneskelig Forstaaelse. Han var en
Mand, der nød alm. Respekt og Sympati i vide
Kredse, og hans Statue i Osnabrück vidner for
Eftertiden om hans Bet. Som Digter — bl. a.
Tragedien »Arminius« — var M. ringe, men
hans Prosaarbejder, som »Harlekin«, der er
rettet mod Gottsched, »Patriotische Phantasien«
(1775—76, nyt Opl. 1871, Reclam 683) og
»Osnabrückische Geschichte« viser ham til Gengæld
som en fin og vittig Skribent, der ved Stil og
Fremstilling har øvet Indflydelse paa den tyske
Prosas Udvikling. »Sämtliche Werke« (1798),
»Vermischte Schriften« med Biografi af Nicolai
(1797—98), ny Udg. af »Sämtliche Werke« (10
Bd, 1842—47, med Biografi af B. B. Abeken).
(Litt.: F. Kreyssig, »J. M.« [1857];
Schierbaum, »J. M.’s Stellung zur Litteratur
des 18. Jahrh.« [1909]).
C. B-s.

Møsien hed i Oldtiden den nordligste Del
af Thrakien, S. f. Donau og N. f. Bjergkæderne
Haimos, Orbelos og Skordos; det svarer
altsaa nærmest til Dele af det nuv. Bulgarien og
Serbien. Man skelnede mellem Øvre-M. mod
V. og Nedre-M. mod Ø. Det var i Oldtiden
beboet af forsk. thrakiske Stammer, hvoriblandt
Geter, Trerer og Triballer. Under
Augustus blev Landet erobret af Romerne og
snart indrettet som en særlig Provins,
hvorefter baade rom. og gr. Civilisation i betydeligt
Omfang trængte ind i Landet. De vigtigste Byer
var i Øvre-M. Viminacium og Naissus,
i Nedre-M. Durostorum, Tomi,
Odessos og Marcianopolis.
H. H. R.

Mösseberg [↱mösəbærj], Vandkuranstalt og
Vintersanatorium i Sydsverige, tæt ved
Falköping, 326 m o. H., oprettet 1867,
Vintersanatoriet 1907. M. var opr. anlagt som
Koldtvandskuranstalt, en kortere Tid anvendtes ogsaa
»Knejpkure«, nu bruges ogsaa andre
Badeformer, og Stedet søges af samme Slags Patienter
som de andre sv. Badesteder, Katarrer,
Reumatisme, Blodmangel, daarligt Hudsystem o. a.
Vandkuranstaltens Sæson er fra 7. Juni til 25.
Aug., Vintersanatoriet er aabent hele Aaret.
E. F.

Moesta [↱mösta?], Carl Wilhelm,
chilensisk Astronom, f. 21. Aug. 1825 i Zierenberg
i Hessen, d. 2. Apr. 1884 i Dresden, rejste 1850
til Chile, hvor han fik Beskæftigelse ved den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free