- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
626

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nakskov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(oprettet 1849) og Købmand J. Ø. Andersen’s
Legat, uddeler Understøttelser. Af specielle
kommunale Anlæg: Gasværket, anlagt 1860—61
og udvidet 1898—99; Vand- og Kloakværket,
anlagt 1884 (G. C. Ambt); Elektricitetsværket,
opført 1909 og fl. Gange udvidet, forsyner nu ogsaa
næsten hele Nørre Herred med Elektricitet.
Slagtehuset, opført 1896 med Kølehus samt
Kontrolstation. Af andre offentlige Bygninger:
Banegaarden (opført 1873—74), Telegrafstationen,
opført 1901 (Arkitekt V. Jan), Toldkammerbygningen,
opført 1917 (Arkitekt Magdal Nielsen),
Havnebygningen (opført 1915, Arkitekt
Preisler). Endnu kan nævnes Frelsens Hærs Bygning,
Odd Fellow Logen, Good Templar Logen, Den
folkelige Forsamlingsbygning samt Haandværker-
og Industriforeningen (opført 1864). Af
Pengeinstitutioner: Laalands Spare- og
Laanebank (oprettet 1842), Laalands Handels- og
Landtbrugsbank (oprettet 1907), Den laalandske
Landbostands Sparekasse (oprettet 1870) og
Laalands Bank (oprettet 1919). C. 1200 m NØ.
f. Byen ligger Kommunens Lystskov, Svingelen
(11 ha) med Park- og Blomsteranlæg, 2 Restauranter,
Sommerteater og Musikpavillon. I og
ved Byen findes fl. smaa Anlæg, saaledes Østre
og Vestre Anlæg. I det lille ved Banegaarden er
der 1910 rejst et Mindesmærke for Stormen paa
N. 1659.

Byens vigtigste Erhverv er Haandværk og
Industri, som beskæftiger over 2/5 af Beboerne;
først derefter kommer Handel o. l. Af
Fabrikker og industrielle Anlæg maa først og fremmest
nævnes N. Sukkerfabrik, en af Europas største,
tilhørende »De danske Sukkerfabrikker«, opført
1882—83; 1920 forarbejdedes 167000 t
Sukkerroer, og der beskæftiges i Kampagnen henimod
1000 Mand, uden for denne dog kun 1/3 heraf.
Andre store Virksomheder er: Den danske
Mælkekondenserings Anstalt (c. 110 Arbejdere),
Havregrynsfabrikken »Ota«, De danske
Maltfabrikker, N. Skibsværft, anlagt 1916, nu
Aktieselskab med Aktiekapital 8 Millioner
Kroner, baade Jern- og Træskibsbyggeri med 6
Beddinger, Ophalingsbedding, Flydedok og
Maskinfabrik, beskæftigede 1921 300 Arbejdere
(1920: c. 800). Endvidere findes i N. fl.
Jernstøberier og Maskinfabrikker, Savværker,
Kalkbrænderier, Tobaksfabrikker, Andelsmejeri,
Andels-Eksportslagteri, Bryggerier,
Mineralvandsfabrikker m. m.

Havnen, som i 18. Aarh. kun havde ringe
Dybde og et meget vanskeligt Indløb, er siden
gentagne Gange opmudret og stærkt udvidet,
sidst i de seneste Aar; den har nu en Dybde af
indtil 6,3 m, og til den fører gennem Fjorden et
gravet Sejlløb med 30—40 m Bundbredde og
samme Dybde som Havnen, hvis Bassiner
omfatter 24,3 ha, og Kajmurene har en Længde af
c. 2400 m, hvoraf c. 1300 m bygget siden 1914;
samtidig er der ved Opfyldning indvundet store
Arealer baade S. og N. for Havnen. 1919 indgik
fra udenlandske Havne 463 Skibe med 43000 t
Ladning, deraf 136 Dampskibe med 28000 t, og
fra danske Havne 1053 Skibe med 24000 t, deraf
517 Dampskibe med 8000 t. S. A. udgik til
udenlandske Havne 404 Skibe med 700 t Ladning,
deraf 98 Dampskibe med 300 t, og til danske
Havne 1048 Skibe med 22000 t, deraf 527
Dampskibe med 14000 t. Den hjemmehørende
Handelsflaade bestod 1919 af 102 Fartøjer over
4 Reg.-T. med en Tonnage af 3276 Reg.-T.; deraf
53 med Sejl (983 Reg,-T.), 43 med Motor (1672
Reg.-T.) og 6 med Damp (621 Reg.-T.).

Ved Vurderingen, til Ejendomsskyld i N. 1920
var hele Vurderingssummen 48,6 Mill. Kr, heraf
Jordværdi 14,0 Mill. og Bygningernes
Brandforsikringssum 1921: 50,4 Mill. Kr. Kommunens
Indtægter var 1918—19 1272000 Kr, og
Udgifterne 1225000 Kr; dens Formue og Gæld henh.
6567000 og 4930000 Kr.

Byens Øvrighed bestaar af Politimesteren og
en folkevalgt Borgemester; Byraadet tæller 21
Medlemmer med Borgemesteren som Formand.
N. udgør sammen med Branderslev Sogn et
Pastorat under Laalands Nørre Herreds
Provsti. I verdslig Henseende hører den til
31. Retskreds og 22. Politikreds (N. Kjøbstad
med Laalands Nørre- samt Sønder-Herred), Amtets
1. Folketings-Opstillingskreds, Vestlaalands
Lægekreds, N. Skatte- og Skyldkreds samt
2. Udskrivningskreds (281. Lægd).

N. er Endepunkt for »De Laaland-Falsterske
Jernbaner«’s Hovedlinie og Udgangspunkt
for den ligeledes private, 26,7 km lange
N.—Kragenæs Bane (aabnet 1915). Under Anlæg
er endvidere en Privatbane N.—Rødby. Med
Spodsbjerg paa Langeland er der daglig
Dampskibsforbindelse.

Historie. N., der tidligst skal have været
et Fiskerleje, nævnes allerede i Valdemar II’s
Jordebog som Købstad (Nacascogh). Dens
ældste kendte Privilegier er givne den af Erik
Klipping 1266; de er ofte senere blevet
bekræftede og udvidede. Den havde i ældre Tid et
Helligaandshus, der vistnok i Slutningen af
Middelalderen gik over til at blive et Kloster.
Allerede i Middelalderen var den Laaland-Falsters
største By og stilledes ved Skatteansættelser
lig med Landets større Købstæder. Som andre
Byer har den lidt af de almindelige Ulykker:
Ildebrand og Pest. En Del af Byen brændte 1420,
og 1528 var der atter en stor Brand; ogsaa
Pesten hjemsøgte den, særlig 1619—20 og 1629.
Den største Plage var dog Krigene. Lübeckerne
brændte og plyndrede 1510; Rigsadmiral Henrik
Krummedige kom vel for sent til at undsætte
den, men tilføjede dog Fjenden et Nederlag ved
Byen. Engelsborg (ell. Nyslot), som Kong Hans
kort før havde anlagt paa den lille Slotø for
at forsvare Indsejlingen til Nakskov Fjord,
havde saaledes vist sig utilstrækkelig og blev
snart opgivet (Ruinerne ses endnu paa Øen), da
Byen kort efter Lübeckernes Angreb blev
befæstet med Mure, Volde og Grave, der omgav
den baade N. og S. og i den næste Tid fl. Gange
blev udvidede og forbedrede. Byens bedste Tid
var 1. Halvdel af 17. Aarh., da der fortælles om
dens formuende Borgerskab, at det driver stor
Søhandel og udfører Landets Produkter til
Norge, Tyskland, Holland, England, Spanien
o. s. v. Men Svenskekrigen gjorde det af med dens
Velstand. Da de Svenske kom til N. 7. Febr 1658,
overgav Byen sig uden noget som helst Forsøg
paa Modstand, da man troede, at hele den sv.
Hær var i Anmarch. Men denne Skamplet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free