Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nanni d'Antonio di Banco - Nanning-fu - Nanortalik - Nansen, Betty Anna Maria - Nansen, Eva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søn af Billedhuggeren Antonio, virkede i
Firenze og maa betragtes som umiddelbar
Forløber for Donatello, af hvem Vasari fejlagtig
gør ham til Elev. Af hans Værker nævnes
Statuerne i Or San Michele: den hl. Filip, Gruppe
af fire hellige, og særlig den hl. Eligius,
endvidere Kolossalstatuen (siddende) den hl. Lucas
(1408—15) i Domkirken, samt hans Hovedværk
Relieffet af Madonna della Cintola over
Domkirkens anden nordlige Portal (Porta della
Mandorla), paa hvis Udsmykning han i øvrigt
arbejdede (antikiserende Rankefigurer, Engle)
sammen med Faderen o. a. I de bedste af disse
Arbejder staar N.’s Kunst med dens friske
Naturalisme, mildnet og forædlet ved Studiet
af antik Kunst, ikke uværdig ved Siden af
Renaissancens første store Billedhuggeres Kunst. Til
hans tidligste Værker hører Forkyndelsesgruppen
i Firenzes Domopera samt den lille
aandfulde Statue »David« i Berlins Kaiser
Friedr.-Mus.
(A. R.). A. Hk.
Nanning-fu, By i Sydkina, Prov. Kwiangsi,
ligger ved den sejlbare Jukiang, en Biflod til
Sikiang, og var før Taiping-Oprøret en stor By,
nu derimod ret ubetydelig.
M. V.
Nanortalik, Handelsanlæg i den sydlige Del
af Julianehaabs Handelsdistrikt, ligger paa
Sydenden af en lav Tange paa den østlige Del af
N.-Øen, 60° 8′ n. Br. og 45° 13′ v. L. N.-Øen
ligger S. for den store Ø Sermersok og N. for
Mundingen af Tasermint Fjord. Paa Øens
Vestside falder det 560 m høje Fjeld Sigssarigsok
brat af mod Havet, men skraaner jævnt ned
mod Ø.; den øvrige Del af Øen er ret lav og
flad. N. betyder Bjørnestedet, men dets rette
grønlandske Navn er Iluilek, der betyder
Landstykket, der ligner en Ø. Anlægget ligger ved en
lille Bugt, der danner Havn, og er vel dækket
mod det aabne Hav af et Arkipelag af smaa
lave Øer; men Havnen er dog tilbøjelig til at
fyldes med Storis. Da Storisen som Regel den
største Del af Sommeren opfylder Havet uden
for Kysten, besejles N. ikke direkte, men med
mindre Fartøjer fra Julianehaab. — N.’s
Befolkning udgjorde 1919 5 Europæere og 281
Indfødte. Der er ansat en dansk Kolonibestyrer, en
i Danmark uddannet Jordemoder og
Sygeplejerske samt under Kirkevæsenet to indfødte
Kateketer. Der er 1913 opført en rummelig Kirke,
bygget i samme Stil som en dansk
Landsbykirke med Taarn. Befolkningen er kraftig og
dygtig, ofte uden typisk eskimoiske
Ansigtstræk. Fangstforholdene, særlig mellem Storisen
ved Yderøerne, er meget gunstige. Til N.
Kommune hører Bopladserne Tuapait, Sermilik og
Igdloluarsuk, samt Grafitbruddet Amitsok.
Anlægget hører til Lichtenau Præstegæld, 2.
Landraadskreds med Valgsted i N., og er Sædet for
den blandede Domstol i N.’s Retsdistrikt, der
omfatter Kommunerne Sydprøven, Sagdlet, N.,
Pamiagdluk og Sangimisok. — N.-Øen har i gl.
Dage været besøgt af holl. Hvalfangere, der paa
Sigssarigsok Fjeld har bygget 7 Varder. Hans
Egede naaede paa sin Rejse 1723 til Omegnen
af N. Efter at Købmand A. Bruun sammen med
Assistent Arctander 1777 havde undersøgt og
tegnet Situationskort over Omegnen, fik 1778
Assistent Alsbach Ordre til at tage Bolig ved N.
for at togte rundt og indsamle Spæk og
Skindvarer. 1797 oprettedes Handelsanlægget. Det
første Hus laa ved Sigssarigsok, men flyttedes
1830 til dets nuv. Plads, ved hvilken Lejlighed
fl. Nordboruiner blev udslettet. (Litt.:
»Grønland i Tohundredaaret for Hans Egedes
Landing« II [Kbhvn 1921]).
G. F. H.
Nansen, Betty Anna Maria, f. Müller,
dansk Skuespillerinde og Teaterdirektrice, f. 19.
Marts 1873 i Kbhvn, debuterede paa Casino 27.
August 1893 som Dora i Sardou’s Skuespil,
udførte trods sin Ungdom i den flg. Tid saa
betydelige Roller som Magda i »Hjemmet«,
Cyprienne i »Lad os skilles« og Kameliadamen,
ægtede 1896 Forfatteren Peter Nansen og
modtog s. A. til 1899 Ansættelse ved det kgl. Teater
(Frk. Bernick i »Samfundets Støtter«, Bødvild i
»Vølund Smed«); 1899—1903 tilbragte hun en
for hendes Kunst frodig Tid ved Dagmarteatret
(Tora i »Paul Lange og Tora Parsberg«; Agnes
Jordan); 1903—05 var hun uden tilstrækkelig
Indflydelse Medleder af Folketeatret (Amalie
Skram’s »Agnete«), gæstede derefter de
nordiske Scener og blev igen ansat ved det kgl.
Teater til 1910 (Marna i »Naar den ny Vin
blomstrer«); siden optraadte hun atter som
Gæst i de skandinaviske Lande og havde ringe
Held som Filmsskuespillerinde i Amerika; 1917
erhvervede hun, støttet af kunstinteresserede
Finansmænd, Alexandrateatret paa
Frederiksberg, som hun efter fremmed Mønster gav sit
Navn, og hvor hun siden har fremført en Del
interessante Forestillinger (»Faderen«,
»Daglannet«, »Komedien«), men ogsaa har taget
Sensationen i sin Tjeneste. N. er et af Periodens
betydeligste Talenter, omend hendes Kunst,
maalt med udenlandske Forbilleder som Sarah
Bernhardt og Duse, i ikke ringe Grad er blevet
overvurderet. Hverken ydre Skønhed eller en
klangfuld Stemme har betinget hendes Sejre,
men derimod et lidenskabeligt Temperament og
en intens Evne til at leve i Situationen. Hun
magter navnlig at finde Udtryk for tyst Sorg
(Frk. Bernick), stolt Sejrsbevidsthed (Tora
Parsberg) eller nagende Fortvivlelse (Agnete),
men ejer ogsaa et underfundigt Lune (Grevinden
i »Livets Dal«). I de senere Aar har hun navnlig
fundet nyt Stof i Strindberg’s Skuespil, hvor
hun paa overbevisende Maade har levendegjort
den kyniske Frue i »Faderen« og den
emanciperede Mandfolkekvinde i »Kammerater«.
(Litt.: H. Bang, »Masker og Mennesker«
[Kbhvn 1910]).
R. N.
Nansen, Eva, f. Sars, norsk Sangerinde,
nedenn. F. N.’s Hustru, f. i Kria 7. Decbr 1858,
d. smst. 9. Decbr 1907. Sin første Uddannelse
fik hun af Th. Lammers og fuldendte senere
sine Studier under Desirée Artôt. Uagtet Fru N.
med afgjort Held har udført større Partier som
Elsa’s Drøm af »Lohengrin«, Gretchen i
»Faust«-Scenerne af Schumann og flere Oratoriepartier,
var dog Romancen hendes egl. Domæne, og i
denne Genre har hun erhvervet sig et Navn
som en af Norges mest fremragende
Sangerinder. Det, som særlig karakteriserede hendes
Kunst, var en fin Stemmebehandling, Evne til at
træffe det centrale i Romancens Stemning, ædel,
sjælfuld Opfattelse, ledet og baaret at en stedse
vaagen Intelligens.
I. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
