Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationaløkonomi - Nationaløkonomisk Forening - Nationernes Forbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oek.« [5 Bd, Tübingen 1882], endvidere det paa
Mohr’s Forlag [Tübingen] fra 1914 udkommende
Samlerværk: »Grundriss der Sozialökonomik«,
der redigeres af en Række af de mest
fremragende tyske og østerr. Økonomer; Wagner,
Buchenberger, Bücher og Dietzel,
»Lehr- u. Handbuch der pol. Oek.« [Leipzig
1892 ff.]; W. Roscher, »System d.
Volkswirtschaft« [5 Bd]; temmelig udførlige »Grundriss«
er udg. af G. Schmoller, J. Conrad og
E. v. Philippovich. Alle de forannævnte
Værker er rigt udstyrede med bibliografiske
Henvisninger. Af andre systematiske Haandbøger
kan nævnes: franske: P. Leroy
Beaulieu</sp>, Traité théorétique et pratique d’Économie
politique [1896]; P. Cauwès, Cours d’Éc. pol.
[1879]; Ch. Gide, Principes d’Éc. pol. [1873];
Samme, Cours d’Éc. pol. [1909] og, sammen
med Rist, Histoire des doctrines éc. [1908];
engelske: Alfr. Marshall, Principles of
Economics [1890] og Elements [1892]; J. S.
Nicholson, Principles of Pol. Ec. [1893]; H. D.
Macleod, Elements of Econ. [1.—2. Bd, 1881,
1886]; amerikanske: Clark, Distribution of
wealth [1899]; Ingram, History of Pol. Ec.
[1888]. Betydelige Specialværker i N.’s
Litteraturhistorie er: K. Bücher, »Die Entstehung
der Volkswirtschaft« [1893]; W. J. Ashley,
An introduction to english econ. history and
theory (1.—2. Bd, 1888, 1893]; H.
Westergaard, »Den ældre N.’s Opfattelse af det
sociale Spørgsmaal« [1896]; E. v.
Böhm-Bawerk, »Capital u. Capitalzins« [1.—2. Bd, 1884,
1889]. Et betydeligt Arbejde af herhen hørende
Art er W. Roscher, »Gesch. der N. in
Deutschland«, men ogsaa omhandlende andre
Lande [1874]. Andre, kortere Oversigter er: H.
Eisenhart, »Gesch. der N.« [Jena 1881];
E. Dühring, »Kritische Gesch. der N. und
des Socialismus« [1874] samt Fremstillinger i
R. v. Mohl, »Die Gesch. u. Litt. der
Staatswissenschaften« [3 Bd, 1855—58] og Ungareren
Jul. Kautz, »Theorie u. Gesch. d. N.« [2 Bd,
Wien 1858, 1860]. Et for sin Tid fortjenstfuldt
dansk Arbejde er N. C. Frederiksen,
»Den politiske Økonomis Udvikling« [1870]. Se
endvidere Litt. under Merkantilisme,
Fysiokrater, Frihandel,
Socialisme m. m.).
(K. V. H.). Sv. N.
Nationaløkonomisk Forening, stiftet 12.
Novbr 1872, har som Formaal »dels
Foreningsmøder til Afholdelse af Foredrag og
Diskussioner om nationaløkonomiske Spørgsmaal, dels
Udgivelse af »Nationaløkonomisk Tidsskrift« og
af selvstændige Skr til Belysning af sociale og
økonomiske Emner«.
Foreningens egl. Stifter er daværende Prof.
N. C. Frederiksen, der efter det nordiske
nationaløkonomiske Møde i Juli 1872 ønskede at
oprette en Forening med udadtil virkende
Formaal i Lighed med den tyske »Verein für
Sozialpolitik«. Efter Forhandling med Prof. W.
Scharling og senere tillige med V.
Falbe-Hansen og Vilh. Arntzen blev Foreningen ved et
Møde af mest yngre Nationaløkonomer stiftet
som en Forening af nærmest videnskabelig
Karakter. Dette fik dog ikke Udtryk i Lovene, og
den forandrede i Tidens Løb i betydelig Grad
Karakter, hvilket senere udtrykkeligt er
fastslaaet, idet de nugældende Love siger, at
enhver uberygtet Person kan blive Medlem.
Foreningen har i en Aarrække været
Samlingsstedet for Teori og Praksis inden for
Økonomien.
Efter nogle frodige Aar straks efter
Foreningens Oprettelse fulgte med den politiske Kamp
i 1880’erne en Tid, i hvilken Foreningen førte
en ret tilbagetrukken Tilværelse, men før og
siden har Foreningen utvivlsomt paa flere
Omraader øvet betydelig Indflydelse, ikke mindst
gennem Udgivelsen af »Nationaløkonomisk
Tidsskrift«, der er overtaget af Foreningen fra
1882. Foreningen har for faa Aar siden
tilvejebragt en Fond, hvis Renter skal gaa til
Udarbejdelse og Udgivelse af Skrifter af økonomisk
og socialpolitisk Indhold og i øvrigt til
Udbredelse af Kendskab til økonomiske og sociale
Forhold. Om nationaløkonomiske Foreninger i
Udlandet, se Nationaløkonomi.
Sv. N.
Nationernes Forbund, Folkenes
Forbund (fr.: Société des Nations, eng.: League
of Nations, tysk: Völkerbund), Historiens
største mellemfolkelige Sammenslutning, stiftet
ved Freden i Versailles 28. Juni 1919 paa
Intiativ af Præsidenten for Amerikas
Forenede Stater, Woodrow Wilson. Fredens
Genoprettelse efter omfattende Krige falder
ofte sammen med vigtige Fremskridt i
Folkerettens Udvikling, og Aarstallene 1648, 1815,
1856 og 1919 betegner saaledes ikke blot
Tidspunkterne for en Krigsperiodes Ophør, men
er ogsaa Mærkedage i Folkerettens Historie.
Efter Verdenskrigen 1914—18 førte Kravet om
en virkelig Retsordning mellem Staterne til
Stiftelsen af N. F., der er det første Forsøg i
Historien paa at erstatte den mellem Staterne
indtil da raadende fra et retligt Synspunkt
næsten anarkiske Tilstand med en permanent
Organisation, der har Organer for
Retshaandhævelse og Tvangsfuldbyrdelse, og som hviler
paa Tanken om internationale Stridigheders
tvungne Afgørelse ad Rettens Vej.
Pagten for N. F. (fr.: pacte, eng.: covenant),
der udgør de første 26 Artikler i
Versaillestraktaten og fl. af de andre efter Verdenskrigen
afsluttede Fredstraktater, traadte i Kraft
10. Jan. 1920. Pagtens Art. 1 indeholder Regler om
Optagelse i Forbundet. Art. 2—7 omhandler
Forbundets tre Hovedorganer:
Delegeretforsamlingen, Raadet og det faste Sekretariat. Art. 8—17
giver Bestemmelser om Rustningernes
Begrænsning, om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige
Stridigheder og om Midler til at haandhæve
Forbundsforpligtelserne. Ved Art. 8 anerkender
Forbundets Medlemmer, at Fredens
Opretholdelse kræver en Indskrænkning af de nationale
Rustninger til den laveste Grænse, som er
forenelig med den nationale Sikkerhed og med
Haandhævelsen ved fælles Virksomhed af
mellemfolkelige Forpligtelser; ved denne
Bestemmelse tilsigtes det at modarbejde Rustningerne,
men ikke at foreskrive Forbundsmedlemmerne
et vist Mindstemaal, hvorunder Rustningerne
ikke maa indskrænkes. Pagten forudsætter dog,
at de enkelte Stater har en vis Militærstyrke.
Art. 10 anerkender Forbundsmedlemmernes
territoriale Integritet og bestaaende politiske
Uafhængighed, som Forbundet forpligter sig til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
