Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neamtsu - Neander, Joachim - Neander, Johann August Wilhelm - Neanderthal-Racen - Neapel - Neapel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ruinerne af Borgen N., der 1210 anlagdes af de
tyske Riddere. N. har endvidere et stort
Kloster, Sindssygeanstalt, Vajsenhus, Seminarium,
Klædefabrikker og er et besøgt Valfartssted.
(H. P. S.). N. H. J.
Neander, Joachim, tysk reformert
Salmedigter (ca. 1650—80), kom tidlig i Forbindelse
med Pietismen og senere (som Rektor i
Düsseldorf) med sekteriske Opvækkelsesretninger, blev
som Følge deraf en kort Tid suspenderet, men
sagde sig snart løs fra disse Bevægelser og blev
1679 Præst i sin Fødeby, Bremen, hvor han
Aaret efter døde. Hans Salmer (57 i Tallet) udk.
1680 og udmærker sig ved Varme og Jævnhed i
Udtryk; den mest bekendte er: »Lover den
Herre, den mægtige Konge med Ære«. (Litt.:
I. Fr. Sken, »J. N.« [Bremen 1880]).
A. Th. J.
Neander, Johann August Wilhelm,
tysk Kirkehistoriker, f. 17. Jan. 1789 i Göttingen,
d. 14. Juli 1850. Han var født af jødiske
Forældre og hed opr. David Mendel, men blev som
Student greben af Kristendommen og lod sig 1806
døbe med sit ny Navn (N. ɔ: nyt Menneske).
Under hans Studium havde særlig Schleiermacher
gjort stærkt Indtryk paa ham; 1812 blev han
Prof. i Heidelberg og Aaret efter i Berlin, hvor
han virkede til sin Død. Hans fromme og faste
Personlighed gjorde et stærkt Indtryk paa de
unge, som i store Skarer flokkedes om ham.
Hans kirkehistoriske Forfatterskab er ved sin
varme Kærlighed til Sagen og sin fine Sans for
det individuelle, opbyggeligt i Ordets ædleste
Forstand. Særlig maa nævnes hans Biografier af
Kejser Julian (2. Opl. 1867), den hellige Bernhard
(nyeste Udg. 1889—90) og Chrysostomos (ny Udg.
1858), fremdeles »Antignosticus« (2. Opl., 1849),
»Allg. Geschichte der chr. Religion u. Kirche«
(4. Opl., 1863—65). En Samling af hans Værker
udkom 1862—75 (14 Bd). (Litt.: A.
Wiegand, »A. N.’s Leben« [1889]; L. Schultze,
»A. N.« [1890]; L. Moltesen i »Dansk
Kirketid.« [1889, Nr 24 ff.]).
<i>(J. P. B.). A. Th. J.
</i>
Neanderthal-Racen [ne↱andərta.l-] omfatter
en Rk. af forhistoriske (kvaternære)
Menneskelevninger fra forsk. mellemeuropæiske
Findesteder. Der foreligger ingen afgørende Beviser for,
at de paagældende Individer repræsenterer en
særegen Menneskerace, men Typen er meget
karakteristisk og udmærker sig navnlig ved
langstrakt Hovedskal med lav, tilbagevigende
Pande, svære Buer over de store Øjenhuler og
svagt udviklet Hage; Legemshøjden er ikke
stor, men Bygningen meget kraftig. Enkelte
Individer med lgn. Hovedform kendes i øvrigt fra
nyere Tid og fra alle Verdensdele. N. har Navn
efter et Dalstrøg ved Düsseldorf, hvor man 1856
fandt Overdelen af en Hovedskal og nogle faa
andre Knogler i en Kalkstenshule, uden at
Fundforholdene i øvrigt tillod nogen nærmere
geologisk Tidsbestemmelse. Fundet gav
Anledning til en vidtløftig, endnu ikke afsluttet Strid
om dets videnskabelige Bet., idet man paa den
ene Side mente, at N. var en ældgammel
Overgangsrace, medens man paa den anden Side
hævdede, at Neanderthal-Mandens
ejendommelige Skeletbygning var rent sygelig.
S. H.
![]() |
Neanderthalkraniet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>